Så er det i morgen...

New York update – dag 1 og 2! :)

Af en eller anden grund kan jeg simpelthen ikke logge på nettet på vores værelse, med min computer. Det fungere fint med min mobil og alt det der, men computeren gider simpelthen ikke samarbejde – typisk.. Så nu sidder jeg på starbucks og udgiver dette indlæg ;)

Vi kører på dag 4 her i NYC og jeg er SÅ forelsket. Jeg har som nævnt været her i 2009, men det er mange år siden – og det er så fedt at være tilbage. Jeg får så MANGE indtryk og oplevelser hver dag, og jeg eeelsker det! :)

Jeg tænker at tage jer igennem mine dage her, fortalt som dag for dag i dette indlæg, hvor jeg skriver lidt om mine oplevelser, tanker samt billeder af det hele :)
Også når jeg kommer hjem vil jeg lave en udvidet NYC guide, hvor jeg vil komme med mine tips og tricks :)

Men lad os nu starte med de 3 første dage :)

Dag 1:
Vi skulle flyve fra CPH Lufthavn kl. 18.00 – så vi havde egentlig hele dagen i DK. Den brugte jeg på at få flotte nye vipper, tage til Beauty-PR messe og pakke de sidste ting.

Vi fløj med Norwegian hvor vi havde fundet billetter tur/retur for 3.000 kr, og det var simpelthen en ganske fin tur. Jeg begyndte dog og blive rastløs efter 5 timer, og MEGET træt. Men jeg kan simpelthen ikke sove i fly – så det blev nogle lange 3 timer derefter. Og jeg er altså ikke typen der bare ser den ene film efter den anden. Det gider jeg ikke. Så jeg endte med at se 1 film, The beach   på de 8 timer de tog. Jeg er nederen,  I know :D..

Vi landede omkring 20.30 (US time) og det var en halv time før forventet, så jeg tænkte. YES nu kører det sgu.. Og det gjorde det også… Indtil vi skulle igennem pas/sikkerhed/visa whatever kontrollen, for hold kæft en kø der var og det giiiik laangsomt…

Tror vi stod der i halvanden time  eller sådan, før vi var igennem. Det var simpelthen gået så langsomt, at vores bagage var blevet taget af båndet, fordi det skulle stoppe med at køre. Så taskerne stod bare midt i det hele.

Men derefter er historien ret kort, vi gik ud og tog en taxa – den kørte os til Manhattan, og vi fik tjekket ind på hotellet.  Derefter gik vi ud for at finde vand, og så bare hjem og sove bagefter. Der var klokken omkring 00.00 herovre, og 6.00 dansk tid. Så vi var pænt trætte og faldt MEGET hurtigt i søvn!

Dag 2:
Jeg vågnede tidligt, omkring kl. 6-7 stykker – min krop troede jo stadig den var i dansk tid – så i princippet havde jeg sovet længe, men det synes jeg ikke – men sådan er det jo med jetlag :)

Vi gik ud for at finde morgenmad, derefter afsted for at hente vores NYC pass (mere om det i min rejsetips til NYC jeg laver når jeg kommer hjem)

Og derefter tog vi ud mod Ground Zero/ 9/11 Memorial – et sted jeg har ville se lige siden springvandene blev offentliggjort ved mindehøjtidligheden. Da jeg var der i 09 var det en kæmpe byggeplads, og der var ingenting at se. Derfor glædede jeg mig virkelig til at se det.

Og det var alle mine forvetninger værd, hvis man kan sige det. For hold kæft hvor var der bare smukt. Så rørende, sorgfuldt med også fredfyldt sted. Springvandene er SÅ flotte og man står bare og tænker waaauw. Jeg var meget imponeret og er det egentlig stadig som i kan høre. Så smukt!
Derudover er der roser i nogle af dem – og det har jeg fået af vide er når de har fødselsdag, så bliver de sat op. Er det ikke smukt?

Nå, jeg kunne blive ved med at snakke om hvor smukt der var. Men det kan i se på billeder lidt senere  :)

Derefter gik vi ind i 9/11 Memorial museum – det er helt klart også noget jeg vil anbefale. Det er så rørende og smukt og gå rundt derinde. Og man bliver sgu ramt af hvor tragisk det er synes jeg. Jeg vil indrømme jeg trillede nogle tårer – og især efter jeg hørte et telefon opkald fra en passager fra en af de fly der blev hijacked. Det var hårdt at høre – også når man ved det er virkelighed. Pyha – den ramte mig.

Men efter at have gået rundt derinde, og set det hele, gik vi ud for at spise noget frokost. Da vi havde spist gik vi over Brooklyn Bridge – et must. Og vi er simpelthen så heldige med vejret. Tror det er omkring 25 grader? Så vi gik rundt i t-shirt – så skønt.

Så vi gik hele vejen over til Brooklyn, og gik derefter ned til promenaden (Brooklyn heights) og havde den flotteste udsigt til New Yorks skyline. Så smukt! :)

Vi tilbragte lidt tid der, og derefter tog vi så hjem, og slappede lidt af inden vi skulle møde min lillebror som er udvekslingsstudent herovre. Vi mødte ham på Times Square, og han tog os så rundt i NYC og viste os forskellige ting, som f.eks. skøjtebane ved Rockefeller og Bryant Park, og en masse masse andre ting.

Derefter var det altså bare hjem og i seng, og efter næsten 30.000 skridt gået, var mine ben trætte. Så jeg sov godt ;)

Lidt billeder fra dagen..

12189819_1661753790704176_1319877155502232124_n 12189989_1661773114035577_8853660374422180532_n 12219498_10206217060478588_4944746961629228529_nPB030019PB030024PB030031PB030084PB030086De 2 nederste er fra 9/11 memorial  – har mange flere billeder derfra, men det kræver længere forklaring :)

Nu kommer vi til en tur over Brooklyn Bridge :)PB030104 PB030127 12193379_1661923917353830_882876787598126179_n PB030158PB030185PB030171PB030190PB030210

Resten af aften brugte vi som sagt med min lillebror og gik rundt og oplevede forskellige hjørner han kendte :)

Nu er nettet simpelthen for langsomt til at uploade billeder her – så dag 3 og 4 – må komme en anden god gang ;)

 

1 kommentar

  • signe

    Fedt indlæg og spøjst at se de ting jeg selv tog billeder af da jed var der i uge 7 og det giver mange gode minder og flash backs. Jeg er ved at lave en fotobog med billeder :).

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så er det i morgen...