(endelig en) Vægttabs update!

Aktiv ferie!

Jeg beklager stilheden på bloggen – men i sidste uge var jeg ramt af hede ligesom resten af Danmark, det resulterede i ingen træning da jeg simpelthen var SÅ kvæstet når jeg kom hjem fra arbejde, bare det at cykle 6 kilometer hjem synes jeg var hårdt, og det plejer det normalt ikke at være! pyha!

Weekenden stod på bryllup hos min bedste veninde hvor jeg var brudepige – det var en fantastisk dag fyldt med masser af kærlighed. Dagen efter skulle jeg dog tidligt op fordi jeg skulle med toget til Odense, hvor jeg blev hentet af min familie og kørte så videre ud i et sommerhus vi har lejet ved Hasmark Strand i en lille uges tid – så nu kom der ENDELIG ferie til mig! :D

Men bare fordi det er ferie, ville jeg gerne prøve at holde mig aktiv for ikke at have dårlig samvittighed hvis man spiser en is eller sådan. Jeg spurgte derfor mine skønne følgere på IG om de have nogle gode råd til en hurtig men effektiv måde at træne på når man er på farten – løb er desværre udelukket pga. min ankel :(

Men der var en der foreslog mig at hente en app der hed 7 minutes workout, så den skulle min mor og jeg prøve i dag – i bagende sol…. HOLD KÆFT HVOR VAR DET HÅRDT!

10518961_10203147277495932_5757095586045581702_n

Appen går kort sagt ud på at træningen varer 7 minutter – du laver en øvelse i 30 sekunder, derefter 10 sekunders pause og så videre, indtil der er gået 7 minutter. Man kan så vælge at tage flere omgange – vi tog 2 x 7 minutter i dag, og sveden piblede af mig.

Øvelserne er blandt andet: push ups, lunges, squat, planke, høje knæ løft og mange flere. Det er en rigtig god måde at holde sig i gang på ferien!

Appen ser sådan ud:

10564631_10203148906816664_380542660_n

Så i dag har min dag stået på over 5 kilometers gå tur med min mor efterfulgt af 14 minutters høj intensitets træning. Puha! :)

Har i andre gode råd til at holde sig i gang på ferien?

 

2 kommentarer

  • Rikke

    En rigtig god ide er, at få gået de anbefalede 10.000 skridt om dagen og ferien er en rigtig god chance for, at få indarbejdet en god rutine hver dag :-)
    Det tager omkring 1 time (alt efter hvor hurtigt man går), at gå en tur, der ca. svarer til 10.000 skridt (man kan downloade appen endomondo til hjælp).Her i varmen kan man jo vente med at tage turen til hen under aften. Der er ikke noget mere skønt end en lang aftentur hvor man ser solen langsomt gå ned i vest og man kan nyde naturen og al dens sommerduft. Jeg elsker det og har faktisk siden vinterferien været ude og gå minimum 6 km. hver dag. Det kan tælles på ‘en hånd de dage hvor jeg ikke har gjort det. Jeg er simpelthen blevet hooked og det er både sundt og skønt på samme tid :-)

    PS.: Ofte hører jeg Mads & Monopolet på podcast imens – det er virkelig hyggeligt

    God fantastisk sommer og ud og gå :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    http://www.nordichiit.com er en side, hvor nogle piger ligger workouts ud. Det er også en god motivation, at nogle viser øvelserne og “træner” med en :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

(endelig en) Vægttabs update!