Den der bikini krop...

Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne mange mange gange igen – lad ikke din krop forhindre dig i de ting du gerne vil. Så vil du bade i en bikini, så bader du i en bikini! :) Uanset hvor stor jeg har været har jeg ALTID været i badetøj og badet. Af en eller anden grund er jeg egentlig komplet ligeglad med om folk ser mig i bikini, fordi det er det jeg har lyst til - så det gør jeg. Jeg har flere gange tænkt tanken, at jeg ikke skulle sidde som 80 årig og tænke, øv, hvorfor bekymrede jeg mig så meget om min krop i badetøj i stedet for bare at bade løs og nyde livet i en pool eller på en strand. Derfor har jeg aldrig gemt mig væk og har heller ikke tænkt mig at gør det. Jeg har sågar 10+ bikinier jeg tager med når jeg skal på ferie, og jeg elsker når jeg hver dag tager en ny og farverig på og går afsted mod poolen! Så, som så mange siger: Hvordan får man en bikini krop? Svaret er, som altid: Man tager en bikini på ;) SÅ simpelt er det faktisk.  Men det hele ligger desværre i vores hoveder og psyken, der gør at vi er bange for hvordan vi ser ud og hvordan andre tænker. Tænker de: Ej, hun er fed – eller ej hun er klam? Eller noget helt andet? Men prøv og hør her, det foregår kun i dit hoved og jeg vil gerne vædde med det er de færreste der giver en fløjtende fis omkring hvordan du ser ud i en bikini eller badetøj! Men Mette,  hvad så hvis de gør?  1. det kan du faktisk ikke vide, for du er ikke tankelæser eller inde i personens hoved, så hvorfor bekymre dig om noget du måske TROR de tænker? 2. Hvad betyder det hvad de tænker om dig? Hvad kan du i princippet bruge deres mening til? Svaret er: INGENTING!  Så nyd sommeren og ja jeg ved godt der ikke er meget af den i år – men i ved hvad jeg mener? Nyd solens stråler mod din krop og nyd sommeren! Ingen skal fortælle dig hvad du kan og ikke kan – for det er kun dig selv der styre det. Du er fantastisk – lige præcis som du er og ser ud. Nu vil jeg tage på ferie og få en dejlig tan i min bikini – så har du noget i mod det, skal du nok holde dig fra mine sociale medier det næste stykke tid ;) Skærmbillede 2016-08-12 kl. 18.40.56