Boller i karry med blomkålsris!

Det her er blevet en af mine livretter, jeg synes simpelthen den smager SÅ godt. Og så smager den ikke sundt, hvis i forstår? :) Det er som at spise helt almindelige boller i karry med ris, men det her er bare sundere. Og jeg er simpelthen SÅ vild med den, så tænkte jeg lige måtte dele opskriften med jer ;) 2015-06-29 19.09.01 Det skal du bruge - til 2 personer: Til kødbollerne: Vi bruger halvdelen af farsen til at lave frikadeller til dagen efter ;) 400g svine-/kalvekød 1 løg 1 æg 1,5 dl mælk 1 dl fuldkornsmel 1 dl havregryn Salt Peber Til sovsen: 1 løg 30g smør 4 spsk fuldkornsmel Karry (efter behov) Salt Peber Ca 4-5 dl kogevand fra kødbollerne "Ris": 1 Blomkålshoved Sådan gør du: Hak løget fint og bland det sammen med resten af ingredienserne til kødbollerne. Ælt det sammen til det har en ensartet konsistens. Tag halvdelen af kødfarsen og lav kødboller af dem. Kog dem i en gryde med vand i 6-7 min. Brug evt resten af kødfarsen til frikadeller. (det gør vi, så er der også mad til dagen efter :D) Når kødbollerne er færdige, tager du 4-5 dl kogevand fra som skal bruges til sovsen. Sovsen laver du ved at smelte 30g smør i en lille gryde. Hak et løg fint og kom det i det smeltede smør sammen med karry. Når løgene er klare, blander du melet i under omrøring. Kom stille og roligt kogevandet i under omrøring og middel varme. "Risene" laves ved at rive et blomkålshoved. Og derefter er der serveret - velbekommen ;) 2015-06-29 19.09.202015-06-29 19.09.27