Den der dumme vægt..

Jeg er begyndt at tænke meget over den der vægt, og hvad der egentlig gik galt den gang.. Jeg trænede nærmest hele tiden, fordi jeg i mit hoved kun fokuserede på den forbandende vægt og næste gang jeg skulle vejes hos min diætist skulle den være gået ned! Og var min vægt ikke gået ned, så blev jeg virkelig trist og det påvirkede mig så meget. Derfor trænede jeg endnu mere, jeg holdte næsten ikke hviledage. Jeg kan huske jeg havde en periode hvor jeg trænede 10 dage i træk, og det var jo ikke stille og rolige træninger. Det var ofte de der HIT hold hvor pulsen kommer fuldstændig op i vejret. Og jeg havde jo også mit puls ur, og jeg fokuserede hele tiden på at få min puls så tæt på min maxpuls, fordi så vidste jeg at jeg havde en god efterforbrænding, så jeg pressede mig selv alt for meget, min krop kunne ikke følge med. Men jeg var fandeme da stolt - 10 dage i træk, wehu! Jeg trænede IKKE af lyst, men af pligt fordi jeg ville have den vægt skulle gå ned. Jeg var så afhængig af at tabe mig. Jeg bildte mig selv og jer ind at jeg elskede at træne og wehu det var det bedste i verden. Men det blev for voldsomt. Jeg havde så meget uro i kroppen når jeg skulle sove, hjertebanken, konstant træt i kroppen og det værste var at hver gang jeg havde en "hviledag" eller lad os kalde det en dag hvor jeg ikke kunne træne fordi jeg skulle noget andet, så havde jeg så dårlig samvittighed! Jeg valgte aftaler fra, fordi jeg skulle træne. Det var det mit hoved fokuserede på. Træning fordi jeg skulle træne. Det var og er ikke sundt. Og det var jo egentlig ikke fordi jeg var afhængig af træning, men jeg var afhængig af at se resultater på den vægt, og det tog overhånd. Det er første gang jeg åbner om det her, men det er også fordi jeg nu begynder at kunne se og huske hvad der egentlig foregik i mit hoved. Det var jo virkelig ikke sundt - men forhelvede den lorte vægt altså! Og i den her uge har jeg været presset, jeg har haft planer hver aften - sølvbryllup hele tirsdagen hvor jeg bestemt ikke spiste sundt og så gik mine tanker i gang! FUCK... Jeg skal vejes af Cecilie på torsdag, fuck fuck fuck, det påvirker hele vægten - åh nej, jeg har taget på så. OG der skal jeg jo forfanden ikke hen igen! Jeg skrev om mine tanker til Cecilie og hun er som altid den bedste coach, fordi hun forstår mig og ved hvordan hun kan hjælpe. Hun skrev at hun hellere vil have vi ikke vejer mig så tit, men derimod måler mig. Fordi det er de tal jeg skal fokusere på, og da jeg læste den sms blev jeg bare lettet, for det jo lige præcis det jeg skal fokusere på og så jeg kan lære at den vægt ikke betyder noget. Selvfølgelig skal jeg tabe mig, det jo klart når jeg er overvægtig - men det vigtigste er ikke de kilo jeg taber men at jeg har det godt - og at der sker noget med kroppen. Faktisk.. Så 3 uger efter jeg startede den her gode periode blev jeg vejet og målt hos Cecilie og jeg havde "kun" tabt omkring 2 kg - men jeg havde tabt hele 33 cm fordelt rundt på hele kroppen! 33 cm!!! Det fandeme meget på 3 uger - og det siger jo bare lidt om hvor lidt den vægt egentlig betyder. Hvad vil jeg med det her indlæg? Jo jeg vil fortælle jer der har det som mig og er afhængig af den vægt, at den faktisk ikke betyder noget - det der betyder noget er at du har det godt og du føler dig glad <3 Og som skønne Cecilie skrev til mig - og det vil jeg også have i husker! 11328917_10205290149746399_219455906_n   og ved i hvad? Jeg kommer nok ikke op og træne i den her uge - jeg er små syg, og min krop er stresset, der er sket for meget i den her uge. Men det er okay :) Jeg ved jeg er tilbage i næste uge, når min krop har det bedre <3 Kærlighed her fra <3