Tabu – jeg er arbejdsløs…

Jeg startede som Rekrutteringskonsulent, i december sidste år. Jeg startede på en 2 måneders kontrakt, hvilket er helt fint da jeg bare gerne vil have en masse erfaring på mit CV.

Men de 2 måneder, blevet så forlænget med 2 måneder mere, og de  yderligere 2 måneder, blev så forlænget med 3 måneder, og det var så det. Så de 2 måneder, blev til 7 måneder, hvilket jo er et tegn på jeg er dygtig og de har været glade for mig :)

Men i går var det den 30. juni, hvilket betød at min kontrakt udløb, og jeg havde sidste dag. Der var desværre ikke brug for mig mere. Så i morges da jeg vågnede, var jeg arbejdsløs.. Og det er helt ok! Men det har jeg først indset nu..

Jeg har søgt nye job siden marts, desværre uden held. Jeg har været til en del samtaler, men fået afvisning på grund af de havde andre kandidater som havde mere erfaring, og det kan jeg desværre ikke hamle op med, hvilket jeg ved at, der er mange andre unge som gamle i Danmark som får samme begrundelse.

Det er lidt et stik i mit sind, og nu står jeg her og ikke har fået noget job, på trods af jeg har søgt. Det føles lidt som om man ikke er god nok? Og det er en af de ting jeg kæmper MEGET med, at jeg ikke skal være perfekt, for det er der alligevel ikke nogle i denne verden der er.

Men ved i hvad? Jeg har besluttet mig for at det er HELT ok jeg står uden arbejde nu. Det har ikke noget at gøre med mig som person, og det ændrer SLET ikke på mig som menneske tværtimod :)

Men desværre har medierne fået det at være arbejdsløs til at være en dårlig ting og det kan GODT pisse mig af.

Jeg var f.eks. til en middag i sidste uge hvor der blevet spurgt hvad jeg arbejdede med, også fortalte jeg det som det var: Jamen jeg er Rekrutteringskonsulent på en midlertidig kontrakt, som desværre udløber på tirsdag – “nå men hvad skal du så?” blev der spurgt. Jamen, så er jeg arbejdsløs, og leder efter et job. Og så skulle i se udtrykket i personens hovede. Personen fik et udtryk ligesom når man spørger nogle hvad deres forældre, mand/kone eller lignede laver, og de svarer: “de er her desværre ikke mere” – som om personen lige havde spurgt om det værste spørgsmål man overhovedet kunne stille mig!

Hvad sker der for det?! Det jo ikke en sygdom at være arbejdsløs og det bestemt heller ikke flovt og jeg er virkelig træt af alle de spørgsmål jeg allerede har fået, inden jeg overhovedet stod uden arbejde!

Jamen, kan du så godt klare det økonomisk?
Er du ikke vildt bange for du skal gå ledig i mange år? (SLAAAAP AF)
Hvad skal du så lave? (OVERSAT: bliver du en af de dovne?)
OG MANGE FLERE…

Jeg synes det er så forfærdeligt at der er kommet dette i samfundet, og nej, jeg ved godt det langt fra alle der tænker sådan. Men jeg har virkelig oplevet det at blive/være arbejdsløs er et kæmpe tabu og det er sgu ærgerligt det er sådan, for det at være arbejdsløs gør dig jo ikke til et dårligt menneske! :)

Men ja, nu jeg arbejdsløs og hvad vil jeg så bruge tiden på?
Jamen først og fremmest at søge job! Derudover vil jeg bruge tiden på at lade op. Har haft nogle rigtig stressende perioder her på det sidste, hvilket ikke har været godt for min krop og sind. Jeg vil derfor lade helt op og få fornyet energi.
Derudover vil jeg virkelig fokusere på min kost og træning, nu har jeg tiden til det og det glæder jeg mig rigtig meget til at få styr på.
Men hvad er pointen med dette indlæg, Mette?

Jo, det er jeg bare er TRÆT af det at være arbejdsløs er et tabu og mange er bange for at fortælle det, fordi omverdenen ser det som en skidt ting – men ved i hvad? Det kan ske for ALLE! Jeg var med til 3 x fyringsrunder da jeg var kontorelev, der røg over 400 medarbejdere.

Så arbejdsløs kan ske for ALLE, og du er ikke et dårligt menneske fordi du ikke har et arbejde, tværtimod! :)

Tro på dig selv <3

Og hvis der så er nogle der mangler en passioneret og positiv pige indenfor HR, så giv mig lige et praj ;)