Anmeldelse: Garmin Vivofit

Personligt indlæg: Update efter vejning/Depression

I dag skulle jeg vejes hos min søde diætist Line fra diætist-enheden, jeg var ikke nervøs for og skulle op og fortælle hvordan det gik, Line følger nemlig med her og på instagram, så hun var klar over jeg var kommet til skade, samt de psysiske problemer jeg har. Det er derfor ikke et sted jeg frygter at komme hen og slet ikke efter i dag fordi Line virkelig formåede at snakke med mig om tingene på en måde så det virker realistisk og knapt så skræmmende.

Men ja, min periode har jo ikke gået så godt og især efter jeg vrikkede om til Color Run gik det ikke godt med kosten, så jeg var næsten godt klar over jeg havde taget på.

MEN! Jeg havde fandeme taget 3,8 kg på siden sidst, og forhelvede hvor var det ikke sjovt at se :(
Dog var jeg hos min bedste veninde og hendes familie i går fordi hun fejrede sin fødselsdag, den stod derfor på en masse mad og kage, så en stor del i de kilo er hovedsalig væske og mad som min krop er igang med at fordøje.

Men forhelvede hvor jeg føler mig som en fiasko, jeg føler jeg er latterlig. Jeg er pt. kun 4 kg fra min startvægt, hvor klamt er det lige?! Det kan ikke beskrives hvor stor en fiasko jeg føler mig som, men nogle gange er det bare sådan, og det ligger der en dybere grund bag.

Jeg har hverken fortalt om dette på bloggen, eller instagram fordi jeg ikke har været klar til det, det har kun været mine nærmeste der vidste det, fordi jeg i lang tid har været rigtig flov over det, og ikke vidste hvordan jeg skulle håndtere det, samt emnet er meget tabu lagt, så jeg har været bange for at folk så mig som svag, åndssvag eller latterlig.

Men jeg føler mig klar til at fortælle om det nu, mest for min egen skyld så det forhåbentlig kan hjælpe mig på vej i mod accepten af at sådan er det bare, og at jeg har taget de kg på er helt ok.

Men jeg blev i start januar ramt af en depression, som slog mig meget hårdt. I starten var jeg ikke klar over det var det der var galt, fordi i min verden var folk der fik en depression nogle der havde en grund til det, så som misbrug, svigt og mange andre ting, ikke sådan en som mig som var glad og nød livet.
Men jeg har senere fundet ud af af det rammer hver femte dansker, så det er ret mange mennesker – men det er ikke noget man hører om.

Jeg skjulte det for alle – det var kun de nærmeste der vidste jeg havde det skidt. Så alle gik og troede jeg havde det godt, men det hele var bare en facade jeg satte op,  og det var hårdt.

Jeg havde meget svært ved at overskue noget, og jeg græd hele tiden. Det gjorde simpelthen så ondt indeni og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg var meget fortvivlet. Det er rigtig svært at forklare til folk der ikke har prøvet at have en depression hvordan det føles, og jeg må også indrømme at før jeg prøvede det på egen krop synes jeg at det var for åndssvagt man ikke bare stod op og besluttede at i dag vil jeg have en god dag, og sådan er det. Men det kan jeg godt se nu, at det kan man bare ikke.

Det rigtig hårdt ikke at kunne overskue de små ting, som vasketøj og oprydning, men det stressede mig helt vildt. Men jeg forsatte med at gå på arbejde og træne, fordi det var jo ikke de ting der var skyld i det, så hvorfor ikke blive ved? Derudover ramte det mig også på det personlige plan i forhold til følelser, hvordan og hvorledes vil jeg holde for mig selv – det er mere for at fortælle hvor meget en depression egentlig går ud over.

Jeg startede hos en psykolog som på den første time fortalte mig at jeg havde en depression som var kommet af stress/overbelastning, og det troede jeg bestemt ikke på! Jeg havde jo på intet tidspunkt følt mig stresset, det kørte jo derud af. Jovist bestod min dag af at stå op, tage på arbejde, tage til træning, spise, læse lektier, blogge, svare på mails og så i seng. Jeg slappede ikke af, selvom jeg jo følte jeg slappede af når jeg trænede, det gjorde kroppen bare ikke.

Min psykolog sagde jeg skulle sygemelde mig, fordi jeg havde brug for at komme oven på igen – men det kunne der ikke høres tale om. Jeg skulle ihvertfald ikke sygemeldes, jeg er jo kun elev? og de bliver ikke sygemeldt! basta!

Jeg havde rigtig svært ved at acceptere at det var overbelastning/stress som var skyld i det her, for jeg havde jo IKKE været stresset. Men så skulle jeg skrive fagprøve, og det var fandeme en kamp! Da jeg endelig kunne sige, aargh jeg er færdig, brød jeg helt sammen! Jeg kunne ikke overskue at skulle tage på arbejde, jeg kunne ikke overskue at stå op. Jeg havde det bare så skidt og der gik det op for mig at jeg nok skulle sygemeldes.

Jeg var sygemeldt i 3 uger, hvor jeg kun lå og så desperate housewives, det var min måde at koble helt af – efter de 3 uger tog jeg yderlige 2 uger til Bali og det hjalp mig VIRKELIG!

Siden da er det gået rigtig meget op af bakke, jeg er stadig ikke helt oven på, og det er blandt andet derfor jeg skriver dette, for at huske mig selv på det hele og ikke slå mig i hovedet over de forbandende 3,8 kg som jeg ved jeg nok skal tabe igen!

Jeg er stadig i behandling for dette, og jeg stoler fuldt ud på de folk som har mig i deres hænder!

Jeg håber det også giver mening for jer nu, omkring hvorfor jeg har været fraværende og taget på samt en del sponsorede indlæg for at holde bloggen igang. Det har simpelthen været fordi min krop sagde fra, på alle måder. Jeg blev dårlig når jeg trænede f.eks. – klart tegn på man skal lade være.

Min depression er kommet af en længere periode med stress/overbelastning, og det er vigtigt for mig at sige at det ikke er en specifik ting der starter det – det var hele den måde jeg kørte mig selv på der ikke var sund. Derfor skal jeg blive bedre til at lytte til min krop og de signaler den sender.

Jeg er nervøs for at trykke udgiv – men jeg føler jeg har brug for at sige det højt, brug for at fortælle andre om min situation , dog er jeg bange for at folk dømmer mig og tænker dumme ting.

Men jeg vil vise hvor stærk jeg er! Det sgu hårdt at komme igennem sådan en periode, men jeg begynder at se lys for enden af tunnelen :)

Hvordan jeg har tænkt mig at køre fremadrettet, kommer der et andet indlæg om senere på ugen.

Tak fordi du læste med helt hertil og tak fordi du følger mig – det betyder rigtig meget for mig <3

17 kommentarer

  • Cecilie

    Jeg ved, at dét at få at vide, at man ikke er den eneste, der har det sådan, ikke er nogen trøst eller hjælper meget. Men, vi er efterhånden rigtig mange derude, der kæmper med stress, depression osv., så når nogen ‘tør’ tage bladet fra munden, og fortælle om de følelser og tanker, er det virkelig med til at fjerne noget af tabuet omkring ‘psykiske lidelser’. Jeg blev diagnosticeret med en meget alvorlig depression for efterhånden 7 år siden og er stadig på medicin; men hverdagen bliver lettere, og man lærer sig selv og sit sind at kende på en måde, som jeg faktisk ikke ville være foruden. Dét at stå frem, er jo en bedrift i sig selv: så klap dig selv på skulderen og vær stolt af dig selv, for det kræver sgu mod!! Så bare lige et ‘lille’ tak for det..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette // getfitinspiration.dk

      Præcis – efter jeg har skrevet indlægget er jeg faktisk også stolt over at have stået frem, netop fordi det er et tabu.

      Tak for dine søde ord og støtte – du må have en rigtig dejlig weekend <3 :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kenneth

    Det er flot at du kommer frem med din situation, jeg er sikker på at folk forstår, at du har haft det hårdt, men jeg er sikker på at det er godt at få det ud også, ud af systemet :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette // getfitinspiration.dk

      Tak Kenneth, og ja det har hjulpet mig meget at få de ud kan jeg mærke :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Kæmpe stor respekt for at du tør vise dine læsere denne side af dig, og at du er så hudløs ærlig. Det er sådan noget der gør, at man får lyst til at følge din blog – netop at man kan mærke der er et menneske bag skærmen. Du er en stærk pige Mette, og jeg er sikker på at du nok skal få kæmpet dig tilbage både på sundheds/vægttabsfronten men også på den mere følelsesmæssige/personlige front. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke :-)
    Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette // getfitinspiration.dk

      Tusind tak for dine søde ord Julie, jeg er rigtg glad for at høre at min ærlighed giver du lyst til at følge mig!

      Tak for dine ord og støtte :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er jo det sejeste menneske <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nastassja

    Åh Mette, du er så sej og du skal nok komme godt ud på den anden side.
    I virkeligheden havde jeg godt tænkt om du måske havde en depression, men det kunne jo sagtens have været alt muligt andet. Pas på dig og dit indre lige så godt som du passer på dit ydre. Jeg er sender en cyper-krammer i din retning.
    Knus og tak fordi du deler med os, stærkt gået!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette // getfitinspiration.dk

      Tusind tak Nastassja. Jeg har også selv tænkt om der måske var nogle der havde luret det, selvom jeg selv med ved med at sige det bare stress.

      Tusind tak for din støtte <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ivona

    Hvor havde jeg ikke regnet med at se sådan et personligt indlæg, men det er rigtig stort og flot du skriver det så offentligt <3

    Husk jeg altid vil være her for dig, følge og støtte dig! Du er en engle og da du spurgte mig tilbage i januar "hvordan kan du altid være så positiv og glad", fandt jeg faktisk svaret ved at kigge på billeder fra min fødselsdag – du er en af grundene til at jeg altid kan være glad <3
    Og jeg ved du er stærk nok til at komme igennem alt dette samt tabe alle de kg. du har taget på + mere :-*

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette // getfitinspiration.dk

      Du er bare og bliver min bedste veninde – tak skat! Jeg elsker dig <3 :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hvor er du bare sej fordi du tør at stå så ærlig frem med det hele! Stort respekt til dig Mette. Det er dejligt at høre det går bedre, og at du ser lys for enden af tunnelen. Al held og lykke til dig og selvfølgelig skal du nok få tabt dig igen :) glæder mig til at følge dig videre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette // getfitinspiration.dk

      Tusind tak Line, det er jeg rigtig glad for at høre :)

      tak for din støtte :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er ikke alene <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er ikke alene <3 <3 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette // getfitinspiration.dk

      I know – men tak smukke :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse: Garmin Vivofit