Musik der redder mig i træningscenteret..

Mindfulness?

Jeg har besluttet og lave mig et indlæg omkring mindfulness, fordi jeg har hørt SÅ meget godt om det – men jeg ved ikke hvordan jeg skal gribe det an?

Da jeg gik ned med min depression, var det hovedsagligt pga. længerevarende stress jeg havde ignoreret. Selvom min krop og sind havde prøvet at fortælle mig noget var galt, lyttede jeg ikke – og det endte med jeg brændte endnu mere sammen.

Min psykolog sagde meget hurtigt at jeg skulle prøve mindfulness – og jeg forsøgte de gange jeg var hos hende, det var meget svært for mig – men det gik ok når hun var med mig.

Vi aftalte derfor jeg skulle hente en app, og få prøvet at lave de guide meditationer et par gange om ugen.

Men jeg kan tydeligt huske da jeg skulle prøve da jeg var alene.  Jeg havde den tanke at jeg SLET ikke måtte tænke på noget, i de 3 minutter jeg nu skulle gøre det. Og det gjorde jeg selvfølgelig.  Jeg er en person som ikke kan klare når jeg laver fejl, eller ikke føler jeg kan finde ud af ting – det gør mig rigtig sur, trist og ked af det. Så da jeg ikke kunne finde ud af det, brød jeg helt sammen! (Det var os i den periode der var værst)

Siden da har jeg egentlig ikke rigtig prøvet det – det skræmte mig virkelig og så blev jeg rigtig sur på mig selv over jeg ikke kunne finde ud af det..

Men jeg har tænkt på det mange gange siden – fordi alle undersøgelser viser at det skulle være så godt og jeg så blandt andet programmet: Jeg vil ha’ Ole Henriksen’s hjerne på tv – hvor der var den her mand som ikke havde det godt. Han begyndte at meditere og lave mindfulness hverdag og på 3 måneder fik han det bedre. Han sagde SÅGAR at han ikke troede en skid på det i laaang tid, men lige pludselig vendte det.

Jeg har rigtig mange kanaler åbne, jeg synes hele tiden der sker noget  og min hjerne kører på højttryk hele tiden. Jeg føler et behov for at slappe af på en måde jeg ikke ved hvordan jeg skal gøre. Tit når jeg skal sove kører tankerne rundt og jeg ved ikke lige hvordan jeg stopper dem.

Jeg har det ikke skidt eller noget, slet ikke. Jeg er bare bange for hvis det bliver ved med jeg ikke finder ud af hvordan jeg får slappet af på en måde som hjælper mig, at det måske kunne blive svært?

Jeg bliver bare psysisk stoppet af mig selv fordi jeg er bange for at fejle, overfor mig selv. Ja ved godt det er latterligt.. Men jeg hader at føle jeg ikke kan finde ud af tingene!

Åh – ja hvad vil jeg så med det her indlæg? Jo – jeg vil høre om nogle af jer har erfaring med det, som måske kan hjælpe mig med hvad der kunne være godt?

Er det mindfulness eller noget andet?
Hvordan kommer jeg igang?
Gode råd?
Hvordan slapper i af?

Jeg håber nogle af jer har nogle dejlige tips jeg kan bruge :)

Skærmbillede 2015-01-21 kl. 21.40.20

 

13 kommentarer

  • Kære Mette,

    Mindfulness tager tid, det har det også gjort for mig, og er noget jeg arbejder med hver dag.
    Det første du kan prøve at arbejde på, det er at slukke for bedømmer stemmen inden i hovedet, simpelthen parkerer den udenfor døren i alle situationer. Være åben for det der kommer og være tilstede og nyde nuet. Det hjælper også at prøve nogle ting at, for nogle virker yoga bedre, en slags meditation i bevægelse.
    Jeg følger hver dag de skønne tekster “At leve mindfuldt” ligge ud på facebook, det er Flora & Jørgen fra Mindfulness Akademiet som står bag. Dem kan jeg varmt anbefale.
    http://www.mindfulness-akademiet.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone Billing

    Kære søde Mette,

    Jeg er altid blæst bag over dig og dit gå på mod :-) Jeg synes virkelig du er sej og jeg er sikker på du nok skal nå dine mål – jeg hepper i hvert fald fra sidelinjen.

    Jeg har i forbindelse med noget eksamensangst hentet en app fra Studenterrådgivningen. Her er der en øvelse, der hedder bedre søvn, en form for mindfulness. Der er noget dejligt afslappende musik i baggrunden og så er der en mand med rolig stemme, der snakker. Det tager 23 minutter og jeg har endnu ikke prøvet at være vågen, når øvelsen er slut :-P. Mener også fer er nogle andre øvelser på appen med noget afslapning. Og du må ikke lade dig skræmme af alt det med eksamensangst, synes egentlig den er all-round den app. Man behøver i hvert fald ikke at have eksamensangst for at benytte den og så er den selvfølgelig gratis :-)

    Håber du får styr på din søvn og dine tanker!

    Kram
    Simone

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne Beck Jensen

    Hej Mette,
    Jeg har også været nede at vende med stress/angst. Jeg har brugt mindfullness rigtig meget, og har/har haft stor gavn af det. Det er ikke hver gang jeg kan give mig selv hen 100% – og det er også okay. Jeg bliver dog bedre og bedre.
    Jeg kan anbefale app’en mindfullness med Christina Flyger.
    Kram og god fornøjelse fra mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Mindfulness er super godt. Jeg bruger det ofte til at falde i søvn på.
    Det vigtigste jeg kan sige dig. Du skal acceptere at tankerne flyver. Det gør det også hos mig selvom jeg har dyrket det i 3 år. Når tankerne flyver og jeg finder ud af det. Så hopper jeg tilbage til meditationen. Dette kan ske mange gange og nogle dage kan jeg ikke holde fokus og må stoppe. Jeg gik til mindfulness og der dyrkede jeg det dagligt i 10 min. Det endte med jeg kunne have meditationer hvor jeg tænkte på intet. Der var vildt.
    Men acceptere tankerne flyver og acceptere hvad der sker under meditation. Jeg har oplevet at føle jeg var ved at få et hjertestop undervejs. Og det havde jeg i 14 dage hver gang jeg mediteret. Nogle gange stoppede jeg pga det var for voldsomt og andre gange kunne jeg forsætte. Men pludselig en dag under meditation åbnede mit hjerte sig og ud væltede en masse følelser og jeg kunne pludselig sætte ord på en masse ting.
    Det er guld at meditere. Men acceptere tanker flyver og hvad der sker undervejs.
    Håber det lykkes for dig for det vil åbne sig en verden for dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Så i starten er det egentlig ikke åndedrættet men tankerne?

      Jeg er bare angst for at prøve igen, ved ikke hvorfor – men ja kan ikke se hvordan det skulle virke for mig :(

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gabi

    Hej :)

    Jeg gik selv ned med stress i sommers og da min mor er stresscoach fik hun hurtigt samlet mig op – men det jeg ville sige er at det første hun gjorde var at proppe høretelefoner i ørene på mig og sætte mig til 20min meditation (appen mindfulness). Det hjalp! Jeg gjorde det i de efterfølgende uger 3 gange om dagen af tyve minutters varighed. Når jeg stod op, efter/før frokost og inden jeg skulle sove. Det hjalp HELT vildt ! Kunne efter et par dage mærke en tydelig forskel! Ellers kan jeg klart anbefale en stresscoach som både kan hjælpe dig af med stress men også grundene til hvorfor du får det :)

    Ps. Du behøver ikke tænke på ingenting mens du gør det, det vigtigste er du slapper af, trækker vejret rigtigt og tager tiden til det – så skal du nok lære ikke at tænke på noget, når dit stress-niveau er faldet og du har vænnet dig til det :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Men hvordan havde du det i starten? For jeg får nærmest angst af at tænke på skulle gøre det, fordi jeg har meget svært ved at tro det skulle virke for mig :/

      Så det er egentlig åndedrættet der er det vigtigste og ikke tankerne?Til at starte med?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Mit råd er at sætte musik på. En stille og rolig sang – gerne instrumental. Lig dig ned på en yogamåtte eller lign., og luk øjnene. Sådan dyrker jeg mindfulness/mediterer (jeg tænker t det vel er i samme boldgade). Det tager tid at give helt slip på tankerne, men det kommer. Brug 3.4 min hver dag (en sang), så er jeg sikker på, at du lærer det med tiden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Er der noget musik du bruger bestemt? Og hvordan lukker du tankerne ude?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Nej, bare noget instrumentalt – og ikke noget du lige kender. Det nytter ikke noget at lytte til en stille sang, der minder dig om alt mulig, så er det endnu svære og lade tankerne få ro. Hmm jeg ved ikke lige, hvordan jeg holder tankerne ude. Jeg tror bare, at det gælder om at trække vejret helt ned i maven og give slip – øvelse gør mester vil jeg sige. Svært at forklare, hvordan det fungerer.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Musik der redder mig i træningscenteret..