Mindfulness?

Jeg har besluttet og lave mig et indlæg omkring mindfulness, fordi jeg har hørt SÅ meget godt om det – men jeg ved ikke hvordan jeg skal gribe det an?

Da jeg gik ned med min depression, var det hovedsagligt pga. længerevarende stress jeg havde ignoreret. Selvom min krop og sind havde prøvet at fortælle mig noget var galt, lyttede jeg ikke – og det endte med jeg brændte endnu mere sammen.

Min psykolog sagde meget hurtigt at jeg skulle prøve mindfulness – og jeg forsøgte de gange jeg var hos hende, det var meget svært for mig – men det gik ok når hun var med mig.

Vi aftalte derfor jeg skulle hente en app, og få prøvet at lave de guide meditationer et par gange om ugen.

Men jeg kan tydeligt huske da jeg skulle prøve da jeg var alene.  Jeg havde den tanke at jeg SLET ikke måtte tænke på noget, i de 3 minutter jeg nu skulle gøre det. Og det gjorde jeg selvfølgelig.  Jeg er en person som ikke kan klare når jeg laver fejl, eller ikke føler jeg kan finde ud af ting – det gør mig rigtig sur, trist og ked af det. Så da jeg ikke kunne finde ud af det, brød jeg helt sammen! (Det var os i den periode der var værst)

Siden da har jeg egentlig ikke rigtig prøvet det – det skræmte mig virkelig og så blev jeg rigtig sur på mig selv over jeg ikke kunne finde ud af det..

Men jeg har tænkt på det mange gange siden – fordi alle undersøgelser viser at det skulle være så godt og jeg så blandt andet programmet: Jeg vil ha’ Ole Henriksen’s hjerne på tv – hvor der var den her mand som ikke havde det godt. Han begyndte at meditere og lave mindfulness hverdag og på 3 måneder fik han det bedre. Han sagde SÅGAR at han ikke troede en skid på det i laaang tid, men lige pludselig vendte det.

Jeg har rigtig mange kanaler åbne, jeg synes hele tiden der sker noget  og min hjerne kører på højttryk hele tiden. Jeg føler et behov for at slappe af på en måde jeg ikke ved hvordan jeg skal gøre. Tit når jeg skal sove kører tankerne rundt og jeg ved ikke lige hvordan jeg stopper dem.

Jeg har det ikke skidt eller noget, slet ikke. Jeg er bare bange for hvis det bliver ved med jeg ikke finder ud af hvordan jeg får slappet af på en måde som hjælper mig, at det måske kunne blive svært?

Jeg bliver bare psysisk stoppet af mig selv fordi jeg er bange for at fejle, overfor mig selv. Ja ved godt det er latterligt.. Men jeg hader at føle jeg ikke kan finde ud af tingene!

Åh – ja hvad vil jeg så med det her indlæg? Jo – jeg vil høre om nogle af jer har erfaring med det, som måske kan hjælpe mig med hvad der kunne være godt?

Er det mindfulness eller noget andet?
Hvordan kommer jeg igang?
Gode råd?
Hvordan slapper i af?

Jeg håber nogle af jer har nogle dejlige tips jeg kan bruge :)