Kyllingefrikadeller

Vi laver tit kylling frikadeller herhjemme, det er nemt, sund og lækkert også er der altid rester til madpakken :)
Det behøver sgu ikke altid være lækker og god mad i hverdagen, der må det for min skyld godt være nemt og simpelt!
Jeg har jo tidligere delt billeder på Instagram/Facebook når vi har fået dem herhjemme hvor i har spurgt efter en opskrift. Så i dag skrev jeg simpelthen ned hvad jeg kom i, så jeg kunne lave en opskrift til jer :)
Det skal du bruge (10-15 stk alt efter størrelse)
450 gram kyllingefars
1 løg (medium størrelse)
2 fed hvidløg
1, 5 dl havregryn
1,5 dl rugmel
1 æg
En halv peberfrugt skåret i skiver (gulerødder, broccoli eller lignede kan også bruges)
0,5 dl mælk
Tørret basilikum
Salt
Peber
Hvidløgspulver (kan undlades)
Sådan gør du:
Skær løg og peberfrugt ud, og prop så derefter alle ingredienserne op i en skål og ælt hele farsen sammen.
Smag til med salt, peber, hvidløgspulver og basilikum.
Form derefter frikadellerne og kom dem på panden. De skal have cirka 10 minutter på hver side, og de skal steges ved medium varme :)
Denne salat kan varmt anbefales til frikadellerne :)

Ingen kommentarer endnu...