#DEPRESSIONSUCKS – SPØRGSMÅL OG SVAR | Andet

Nu har jeg samlet de spørgsmål der var til dette indlæg – både på facebook og instagram og laver derfor dette indlæg, hvor jeg vil svare så godt jeg kan på jeres spørgsmål <3 :)

Men vi starter lige med et vigtig spørgsmål – så jeg har slået FAST hvorfor jeg gør det her!

Jeg er altså nødt til at spørge, om du svarer, fordi du er uddannet indenfor feltet, eller fordi du selv har haft en depression?
Jeg svarer fordi jeg har haft en depression – men det gør mig på INGEN MÅDE til ekspert. Men jeg kan dele ud af mine erfaringer, hvordan jeg havde det, og fortælle at der altså er lys for enden, selvom det ikke føles sådan. Jeg ved depression er en FARLIG sygdom og den skal man ikke spøge med. Det er også derfor jeg laver indlæg som disse, netop for at gøre opmærksom på dette og nedbryde tabu’et. Men jeg er ikke læge eller psykolog – så jeg kan ikke sige til folk at de har en depression, og det har jeg bestemt heller IKKE tænkt mig.
Jeg gør det her for at sætte fokus på depression og svare på de spørgsmål jeg nu kan med mine erfaringer.

Det der hjalp mig rigtig meget, var at vide at de følelser og tanker jeg havde var helt normale, når man er ramt af en depression. Jeg var ude og snakke med en som havde været ramt af flere depressioner og angst. Det hjalp mig! :)
Så man er ikke alene omkring de her følelser, selvom det føles sådan.

Derudover vil jeg sige at hvis du har det svært, eller går og føler dig nedtrykt eller bange for du har en depression – så findes Depressionslinjen – de sidder 6 dage om ugen og er klar til at snakke med dig om ting der er svært – du kan ringe til dem på 3312 4774.

Men nu når det er slået fast, så lad os tage de andre spørgsmål :)

Syntes ofte det er kvinder der kæmper med depression, men hvorfor? Hvorfor så sjældent mænd ?
Åh, det er svært for mig at svare på, da jeg jo ikke er læge eller forsker i det. Men der er skam også mange mænd som er ramt.

Hvordan ser der ud på den anden side af depression?
Man bliver ikke bare rask fra den ene dag til den anden, tværtimod. Sådan en sygdom tager tid, og man lærer utrolig meget om sig selv.

For mig kan jeg fortælle at på den anden side, har jeg lært at jeg skal lytte til mig selv og min krop. Jeg skal ikke stresse over små ting eller bekymre mig. Det er stadig ting jeg arbejder med. Derudover arbejder jeg RIGTIG meget med mit selvværd og føle mig god nok.

Men for at svare direkte på dit spørgsmål, så er den anden side af depressionen fantastisk. Første gang man oprigtig føler glæde igen og griner helt nede i maven. Det er fantastisk og der ER lys for enden. Det kan godt være den er lang, men jeg LOVER at det skal nok blive godt igen <3

Bliver man sig selv igen, eller vil det altid følge en?
Nu kan jeg også kun svare på min egne vegne – men jeg bliver ikke den person jeg var før. Det er helt sikkert, men det var jo heller ikke sundt for mig at være den person. Selvfølgelig bliver du ved med at være den person du er – men der sker også noget med en. Man lærer noget, og jeg har lært så meget og lærer stadig. Så nej, jeg er ikke den samme som jeg var før min sygdom, men jeg er en ny og forbedret Mette som har lært at passe på sig selv.

Jeg tror det på en eller anden måde altid vil følge en. Ikke at man vil være ramt eller kunne mærke det, men man skal passe på sig selv for ikke at komme derud igen, dvs. har det været stress relateret, skal du passe på du ikke når derud igen :)

Så selvfølgelig bliver du glad og smilende igen ude at være mærket, men man skal også være klar over hvad der fik en derud i første omgang.

Faktisk fortalte min psykolog mig at har du været ramt af en depression, er der 60% chance for det rammer igen. Så man skal passe på sig selv :)

Hvordan kom du ud af det?
Jeg var i et lang forløb med både læge, psykolog og psykiater. Efter 6 måneder med læge og psykolog snak, besluttede jeg at sige ja tak til anti depressiv medicin. Jeg kunne ikke rigtigt se hvad jeg ellers kunne gøre mere og derfor startede jeg hos min psykiater. Som så satte mig i gang med medicinsk behandling.

Så jeg kom ud af det ved hjælp af psykolog hjælp, psykiater og medicinsk behandling. Min depression var moderat/svær, så det ikke alle der har brug for pillerne, og det er også et valg man selv tager. Jeg havde været imod det længe, men til sidst kunne jeg ikke se hvad jeg ellers skulle gøre og valgte derfor at takke ja.

Men en ting er sikkert, du kan ikke bare tage en pille også tro at det bare forsvinder. Det eneste de gør er at holde dig stabil – du er nød til at arbejde med de ting, der fik dig derud i første omgang.

Jeg prøver på ingen måde at træde nogen over tæerne ved at stille dette spørgsmål, men jeg tænker bare, vi har alle dårlige dage og perioder. Hvordan kan det være en depression? Noget der skal have et navn og prof. Hjælp? Hvad adskiller en dårlig periode og så en depression?
Jeg troede selv jeg havde en dårlig periode i starten, og da jeg sad hos lægen og hun sagde jeg skulle komme igen om en uge fordi jeg havde depressive træk, tænkte jeg bare: Hvad fanden? Jeg fejler bestemt ingen ting og det her er bare en periode.

Men det gik stille og roligt op for mig. En dårlig periode, kan slet ikke sammenlignes med en depression. Jeg kunne intet, jeg tudede og tudede konstant. Jeg kunne ikke overskue vasketøj, mad eller noget som helst. Jeg tvang mig selv på arbejde og holdt facaden, men knækkede ligeså snart jeg trådte ind af døren til mit hjem.

Jeg græd om morgen, om dagen, om aftenen og natten. Jeg var tom for følelser og jeg havde det så skidt. Den indre smerte, det er så forfærdeligt at jeg ikke engang ved hvordan jeg skal beskrive det. Det gjorde SÅ ondt indeni og smerten ville bare ikke forsvinde. Uanset hvad jeg gjorde.

Nu kan jeg selv mærke forskel på en dårlig periode og en depression. Depressionen er langt mere smertefuld og man har virkelig ikke rigtig lyst til noget eller overskud!

Og så er det vigtigt at sige at man ikke kan give sig selv diagnosen depression – der skal en professionel til det, som vurdere dig på forskellige punkter.

Håber det svarer dit spørgsmål – ellers skriv lige igen :D

Jeg har perioder hvor jeg er nedtrykt og ugidelig og ikke rigtig kan finde meningen med tilværelsen. Jeg har undret mig over hvor grænsen går mellem at have det skidt i en periode og så at have en depression. Hvordan fandt du ud af at du havde en depression?
Men hvor længe varer de perioder og er du nedtrykt, eller hvordan har du det? Selvfølgelig kan alle have kriser hvor man undrer sig over livet. Men begynder man at være ked af det uden grund i længere perioder så ville jeg opsøge en læge. Hvis det er en periode, så kommer der jo også en periode hvor man er glad igen – det gjorde der ikke med mig under min depression. Der var det bare en lang og mørk periode – intet godt eller nogle gode følelser. Alt gjorde bare ondt. Den psykiske smerte er det værste jeg har prøvet. Jeg havde lyst til at rive alt ud af mig indeni , lyder mærkeligt, i know – men så ondt gjorde det.

Jeg fandt ud af det da min læge gav mig diagnosen – jeg ville ikke acceptere det, og troede BESTEMT ikke på jeg var syg. Jeg fejlede ingenting, folk som mig fik jo ikke en depression (jo de gør), men jeg måtte acceptere det, da jeg pludselig ikke kunne kæmpe mig op om morgenen mere, og måtte sygemelde mig.

Jeg kan ikke sige hvornår man skal opsøge læge, eller om du har en depression. Men har man sådan en mørk sky over sig, er nedtrykt og føler ingenting, eller lignede, så ville jeg snakke med lægen – også kan i sammen finde ud af hvordan og hvorledes.
Håber det giver svar på dit spørgsmål – ellers skriv :)

Hvordan kan man som veninde hjælpe sin veninde der har en depression? Står selv i situationen og vil rigtigt gerne være der for hende og hjælpe hende, men synes det er svært med den måde hun nogen gange behandler mig på, hun ignorere mig, vil diskutere med mig og jeg tænker meget over hvad jeg siger og gøre i hendes nærvær, fordi hun er meget påtagende. Ved ikke om det er normalt, da jeg ikke har særlig neget viden om det.
Åh det er et svært spørgsmål, da der er SÅ mange forskellige måder man håndtere det på. Min bedste veninde var også ramt af en depression lidt før mig, og vi havde 2 forskellige måder at være på og hvordan vi ønskede omverden var mod os.

Men jeg forstår godt du synes det er svært, for det er DET virkelig. Men det eneste jeg kan råde dig til er at være forstående og tålmodig. Man er ikke sig selv når man har en depression, man siger og gør tit nogle ting man ikke mener eller skulle have sagt, men man er bare plaget af den her skygge som har overtaget en. Og jeg tror måske ikke hun ignorere dig, jeg tror bare ikke hun kan overskue kontakt og snak, og det kan godt være som om man ignorere, men overskuddet til det er der bare ikke for nogle. F.eks. min bedste veninde, hun kunne nærmest ikke overskue mig, og det gjorde mig rigtig ked af det, for hun kunne ikke forklare det så jeg kunne forstå hvorfor hun ikke magtede mig. Men det er simpelthen overskuddet som er væk..

Men lad hende vide du er der for hende, hvis der er det mindste og at du støtter hende. Men du skal heller ikke lade det gå ud over dig og dit liv, så må du tage lidt afstand de dage du ikke kan holde til det – men husk, hvis hun er sådan, så husk at hun højst sandsynligt ikke mener det, og det er depressionen der spiller ind.

Jeg tænkte, om du ikke ville fortælle lidt om dit forhold til din kæreste under din depression. Her tænker jeg på om det ikke var svært at være i et forhold osv?
Det var meget meget svært og hårdt. Og især for min kæreste. Noget af det der var sværest var at jeg mistede følelserne for min kæreste – jeg var fuldstændig tom. Og det gjorde mig så ked af det, for jeg følte jo ikke at vi skulle være sammen når jeg havde det sådan. Men jeg fik afvide jeg ikke måtte tage store beslutninger mens jeg havde en depression, for det er ofte de forkerte beslutninger man træffer. Derudover kunne jeg heller ikke klare tanken om han ikke var her. Det lyder underligt, for den ene side følte jeg han bare skulle gå, men jeg kunne alligevel ikke undvære ham. Han har skulle finde sig i SÅ meget lort – og virkelig holde ud at have en kæreste som bare græd, ikke magtede ham eller noget som helst andet i huset. Og jeg har det så dårligt over jeg behandlede ham sådan nu, at jeg kan begynde at græde over tanken – og det ved jeg godt jeg ikke skal, det siger han os, for jeg kunne jo ikke gøre for det. Men stadigvæk, det gør ondt indeni at jeg har været så kold mod ham.

Men når det så er sagt, så er han jo verdens bedste, for han blev her hele vejen igennem, var vågen med mig om natten, holdte om mig, trøstede mig og klarede alt jeg ikke kunne!
Det har jeg så stor respekt overfor, for jeg ved ikke om jeg kunne holde ud at være sammen med en som direkte sagde at der ingen følelser var. Men han holdte fast, kæmpede og gav ikke op. Det er ægte kærlighed, og hold kæft hvor jeg elsker ham <3

På de dårlige dage ind i mellem forsvinder følelserne stadig, og jeg kommer i tvivl om det hele. Men igen er det depressionen der spiller ind, og nogle få dage efter er de tilbage.

Er så taknemlig for han blev ved mig <3 :) – Tænk hvis jeg var gået og det var depressionen der spillede ind?! Så tag INGEN store beslutninger hvis du har en depression!

Efter din erfaring, hvordan håndtere man det bedst som pårørende?
Igen, så er det meget forskelligt fra depression til depression. Nogle vil slet ikke snakke med nogle, andre er meget åbne – så det kommer MEGET an på personen.

Men lad den ramte vide du er der for ham/hende – og at de kan regne med dig. Derudover tålmodighed og overbærenhed. Når man har en depression er man ikke sig selv, og er meget ramt af mørke tanker, så man kan komme til at sige noget man faktisk slet ikke mener, men fordi man er ramt så føles det bare som om det er det.

Så mit råd er: Vær’ der for den ramte, tålmodighed og overbærenhed <3 :)

Puha, det blev et langt indlæg – men jeg håber i fik svar på det i havde spurgt om – ellers skal i være velkomne til at skrive en kommentar, så vil jeg gerne uddybe og skrive igen :)

Men jeg gør det her for at nedbryde tabu’et omkring depression. Det er en alvorlig sygdom, og det er vigtigt man ved at man kan få hjælp!

Det har været svært at åbne mig sådan, men det har også været godt for mig. Jeg håber i kan bruge mine svar til noget. Men som sagt mange gange, vil jeg bare være sikker på at INGEN er i tvivl om jeg godt ved jeg IKKE er ekspert indenfor depression. Det er udelukkende mine erfaringer og oplevelser. Måske kan det hjælpe nogle, måske ikke!
Men jeg er IKKE ekspert og jeg er ikke forsker – jeg er blot en der har været ramt af denne forfærdelige sygdom!

Derudover vil jeg sige, hvis der er nogle som er ramt hårdt nu og læser med, så lover jeg jer – det skal nok blive godt igen, og jeg ved godt det føles som om det føles umuligt og man ikke ved hvordan det skal blive godt igen – men jeg LOVER, der skal nok komme lys og glæde igen, det er jeg et eksempel på <3

og HUSK!