En frisk start

De grimme kommentarer

Jer der følger med på bloggen og mine sociale medier, så måske at jeg under min ferie fik nogle grimme kommentarer på min blog og instagram – ellers kan du læse om det her..

Og jeg kan sgu lige så godt være ærlig, først gjorde de kommentarer mig rigtig vred og så blev jeg ked af det. Ked af at få så grimme ting smidt i hovedet helt ud af det blå og uden nogen som helst grund?

Jeg må provokere nogle med mine budskaber og billeder, siden jeg skal svines til eller også er de pisse misundelige på at jeg har mange følgere der følger med selvom jeg er overvægtig, I don’t know.. Det er i princippet egentlig også pisse lige meget hvad der ligger til grund for det, men jeg synes ikke det er ok, og jeg kommer ALDRIG til at kunne forstå man har en lyst til at svine et andet menneske, man ikke kender eller aldrig har mødt til?

Nå men, flere af jer skrev jeg var SÅ uinspirende at følge og jeg aldrig tabte mig, bla bla bla….

Og her er det så jeg ikke forstår hvorfor man overhovedet gider følge med i mig og mit liv, hvis man har den holdning til mig? Jeg tvinger ingen til at læse med eller kigge på mine billeder, det er et valg du helt selv tager. Så hvis du har den følelse når du kigger med, så vil jeg da opfordre dig  til at bruge din tid på noget andet. Du har kun et liv, så hvorfor bruge tid på mig hvis du alligevel synes jeg er nederen – der må da være sjovere ting at kigge på så ;)

Men ja, de her kommentarer gjorde mig sgu ked og især fordi den første bare kom som et slag i maven helt uden man var forberedt på det. Så den dag var jeg sgu i rigtig dårligt humør, men dagen efter fik jeg en følelse som sagde: FANDEME NEJ!

Der er ikke nogle fremmede mennesker der skal give mig den følelse, og jeg fik vendt min vrede og ked af det hed (er det et ord?) til power og til at jeg faktisk fik ondt af dem – og indså hvor meget bedre end dem jeg er :)

Men det fik mig også til at indse andre ting – det er mig der bestemmer, det er min blog og mine sociale medier du følger med i. Så jeg har besluttet at fremover bliver det sådan her:

  • Skriver du en grim kommentar her på bloggen, som ikke har til formål andet end at svine mig til,  bliver den slettet – jeg kan ikke bruge den negativitet til noget.
  • Skriver du en grim kommentar på mine sociale medier, som ikke har til formål andet end at svine mig til,  bliver den slettet bliver den slettet og du bliver blokeret med det samme

Jeg gider seriøst ikke bruge flere minutter på alt det had og negative lort – det giver mig intet godt. Så det er slut nu. Jeg er en fucking #powerwoman og jeg gider ikke finde mig i det :)

Derudover skal alle jer der skrev de sødeste og støttende beskeder til mig have en masse kærlighed og kys fra mig – hold kæft i er dejlige <3

#skønsomduer

14102489_1758297237716497_2900551495939847392_n

9 kommentarer

  • Lisa

    Jeg er ivrig læser af mange slags blogs, dog kommentere jeg stort ser aldrig. Men ” you go Girl ..” Du gør det godt, og det er vigtigt at man har hele sig selv med……..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten

    Hej Mette
    Jeg kommenterer næsten aldrig på blogs, men du fortjener sq rosende ord med på vejen for jeg synes du er inspirerende!
    Du har taget på efter et vægttab, men holder stadig øjnene på målet. Du er ligesom de fleste, der gerne vil tabe sig – man falder i, og sådan er det. Selvfølgelig er det også inspirerende at læse om nogen, der lægger slikket på hylden fra dag 1 og taber sig på den rigtige måde og uden at falde i. Min pointe er bare at det sq er de færreste der gør det.
    Du er derfor en rollemodel fordi du holder hovedet højt og prøver igen når det ikke lykkes. Tsk for at vise realitet på de sociale medier!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alice

    Jeg “kender” dig kun via FB og IG, men skønne Mette – for det synes jeg, at du er – du er, for mit vedkommende, en inspiration. Jeg er vild med, at du elsker dig selv og din krop så meget, som du gør :)
    Personligt har jeg et kæmpe issue omkring min mave, men jeg forsøger at nå dertil, hvor jeg ikke dagligt skal bruge tid og energi på at bekymre mig om min mave. Til gengæld ved jeg, at min røv får en masse blikke – på den gode måde ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Du må aldrig tro at du er andet end fantastisk☀️👍🏻 tak for din ærlighed og for at være et forbillede for alle os der ikke er en str 36😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg faldt over dit billede via instagram og som en helt almindelig lidt for tyk kvinde var det en befrielse for mig at se et billede af en kvinde i bikini som havde min kropsform. Jeg har aldrig vejet meget for meget, men føler altid at jeg har kæmpet og aldrig tænkt at min krop var flot. Som du skrev i et tidligere blog indlæg bør det jo handle om at have det godt med sin krop ligemeget hvad størrelsen er og nogle gange så kommer livet jo lidt i vejen for at gå all in på kost og motion. Jeg synes det er pisse sejt at du lægger billeder op af dig selv i bikini selvom du har et par ekstra kilo. Mere af det tak!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nogle mennesker har bare ingen grænser, og mener de kan skrive nøjagtig hvad der passer dem. Det kan jo kun være fordi de selv er ulykkelige i deres liv..
    Men uanset hvor ulykkelig jeg var, kunne jeg aldrig drømme om at bashe dig for dit (fucking) blognavn, helt ærlig.. Who cares?! Som du skriver, du tvinger ikke nogen til at følge dig.

    Det er helt tydeligt at du kæmper Mette, og man kan klart se hvor mange kræfter du bruger på at opnå dit vægttab. Jeg håber du engang i mellem overvejer, om det rent faktisk er den vej du skal gå, for at blive lykkelig. Det lader nemlig også til du har selvværdet (og tilliden) i orden – du ligger billeder op af dig selv i bikini, og gør det med stolthed. Og det skal du bare blive ved med, du er et kæmpe forbillede for mange piger. Jeg synes bare du skal give den fuld gas med bikinibilleder, selvværd og kærlighed til dig selv og din krop. At se et bestemt tal på vægten er ikke lig med lykke. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej Mette.
    Dejligt, at du holder humøret oppe trods fremmede menneskers (ligegyldige!!!) kommentarer.
    Haters gonna hate, det ved du.
    Det må man bare leve med.
    Jeg har kigget forbi din blog i en del år nu, og du virker som en type, man har lyst til at være veninde med! Sød, skør og ligetil!
    Jeg har også engang været elev hos FLSmidth, i dét der dengang hed FLSAirtech og lidt af elevtiden i HR-afdelingen, så da jeg så, at du var elev der, syntes jeg, at det var lidt pudsigt! :)
    Håber, at du altid vil holde humøret højt.
    Mvh. Mette.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Vi skal altså virkeligt også huske, at vi er andet og mere end dét, vi vejer. Din vægt bør ikke definere, om du er en succes eller en fiasko. Om du er til inspiration eller ej. Der kan så nemt komme til at overskygge det hele. At komme oven på efter en depression er i mine øjne en langt, langt større bedrift end at tabe 20 kg. Jeg tager hatten af for, at du kæmper stædigt videre for dine mål i livet, men jeg håber, du giver dig selv lov til at være dig selv og stopper op og nyder at være den, du er. Uanset hvad du måtte veje.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Kæreste Mette.
    Du har helt ret, negativitet kan ingen bruge til noget i deres liv. Det hele bunder sikkert bare i de andres usiklerhed.
    Jeg følger jævnligt med på dine sider, bare mere på det anonyme stadie. Men du skal vide at jeg finder dig super inspirerende!! Du inspirere hele tiden på nye måde, fra din gejst til at ville tabe dig (også selvom det ikke altid bliver opnået), til din livglæde vist på danse videoer eller din ærlighed med ups and DOWNS .. Og ved du hvad.. Der findes intet mere inspirende end et hudløst ærligt menneske der tør vise hvem de er! Bliv ved med det! Din styrke, kan være med til at give andre lidt på både den ene eller anden måde.
    KH ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En frisk start