Sådan mødte jeg M - del 1.

Ja, jeg har godt nok ikke skrevet om ham herinde på bloggen endnu. Men følger du med på mine sociale medier, så har du nok opdaget at jeg lavede diverse opslag med M og at vi nu er blevet kærester. Ja sørme så, Mette som levede singlelivet med en masse dates, byture og sjove oplevelser har sgu fået en kæreste, en rigtig sød en af slagsen. Han er blevet omtalt M en del gange, men hans rigtige navn er Mikkel, men lad os bare blive ved med at kalde ham M, det er nu meget kært! Flere af jer har spurgt, hvordan mødte dig og Mikkel hinanden? Så her er vores historie: Jeg swipede forbi M på tinder, (JA! Tinder) i februar måned. Han havde kun 2 billeder, og han så da meget sød ud. Men det der fangede mig mest var at han så buff ud (det kan jeg godt lide), så han fik et swipe til højre. M skrev først til mig: Sikke nogen bedårende øjne du har!  Også skrev vi lidt frem og tilbage på tinder, egentlig ikke særlig mange beskeder hvortil han pludselig spørger om vi ikke skal tage noget varmt at drikke i næste uge måske. Jeg kan huske jeg tænker ååååh nej, det var hurtigt. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kunne godt lide lige at skrive med dem lidt tid eller snakke i telefon, jeg synes det er en god måde at fornemme kemi inden man mødes. Så jeg skriver til M at det kan vi måske godt finde ud af (yeah right) men add mig lige på snapchat, så kan vi forsætte der. Man vil jo også lige gerne se om de ligner sig selv eller er pæne på Snapchat! Ja det er overfladisk, men det er tinder jo! Vi kommer på Snapchat og skriver sådan lidt hist og her. Jeg husker det egentlig ikke som om vi skrev vildt meget sammen, og på det tidspunkt ja, der skrev jeg også med flere. Men en aften spørger jeg ham om vi ikke skal ringe sammen, og han siger ja og jeg ringer ham op. Han har den sødeste stemme, det kan jeg huske at jeg tænker lige med det samme og så er han bare helt vild rar at snakke med. Jeg tror vi snakkede i telefon 1-1½ time første gang, snakken kørte bare. Og sådan forsatte vi de næste par aftener. Lange samtaler og han var så sød at snakke med. Jeg kom alt for sent i seng og vi var begge 2 så trætte næste morgen, men det var simpelthen SÅ hyggeligt at snakke! Han skrev flere beskeder om at han håbede jeg var lige så dejlig i virkeligheden som jeg var over telefon. Det var så sødt! Vi forsatte sådan i et stykke tid, husker ikke hvor længe. Og så skulle jeg til polterabend, og jeg bliver så fuld. Ikke sådan dårlig fuld, men i ved, det der stadie hvor man bare åbenlyst fortæller alle sandheder og er alt alt for ærlig. Vi havde drukket hele dagen og jeg var hjemme 00.30, med mine cheeseburgers og så tænkte jeg. Jeg ringer sgu til M! Og ja, i den samtale tror jeg så jeg nærmest fortalte ham hele min livshistorie og fuldstændig blottede alt omkring mit tidligere forhold og hvad der gik galt. Jeg var bare hudløst ærlig. Og jeg kan huske jeg tænkte, ej Mette. Nu skræmmer du ham væk. Men det gjorde jeg ikke – tværtimod. Han synes jeg var så kær og det var dejligt befriende at jeg var SÅ ærlig. Og derefter kom ugen hvor vi skulle mødes første gang. Jeg havde været på polterabend lørdag og vi skulle mødes den efterfølgende torsdag, 8. marts for at være helt præcis. Vi skulle på date. Dagen kom tættere og tættere på, og jo tættere den kom på, ja der kunne jeg faktisk næsten ikke overskue det. Jeg havde en periode der, hvor jeg var træt af tinder, mænd og hele dating ræset. Jeg var blevet skuffet, holdt hen og bare mødt for at sige det lige ud nogen rigtig vatpissere af mænd – så egentlig kunne jeg ikke overskue daten. Jeg havde det meget bedre med bare at have samtalerne og ikke skulle mødes, det var jo så hyggeligt. Og der var han jo mega sød og kom ikke for tæt på mig. Jeg har faktisk en Snapchat video, jeg sendte til mine veninder inden jeg skulle mødes med M. Hvor jeg ærligt siger jeg ikke magter det, og egentlig bare vil blive hjemme. For hvad nu hvis han ikke var sød, eller flot eller noget i den dur. Åh jeg magtede det virkelig ikke! Men jeg tog de stramme jeans på og en bluse, smed vinterstøvlerne og jakken på og gik afsted for at møde M.... Mikkel og jeg <3