Ulemper ved at være single

Det jo ingen hemmelighed jeg er single, det har vi vist alle sammen fundet ud af. Jeg er også mægtig glad for at være single (for det meste...) jeg har jo som sagt fået det meget bedre med mig selv og nyder min hverdag. Så det er skønt! MEN! Der bliver altså tit fokuseret rigtig meget på de positive ting ved at være single, og det er os ganske fint. MEN, men men... Vi kommer altså ikke udenom der også er nogen ulemper ved det. Så derfor har jeg lavet min egen lille ulempe liste ved mit single liv! Måske i kan relatere? (jaja, i får den positive liste i næste uge. Så først det dårlige og så det gode bagefter, ikke? Er det ikke det man plejer at sige?!) 1. Alene i sengen... Jeg har en RET stor seng, 180 cm. Jeg elsker den. Jeg elsker den så meget at jeg simpelthen ikke kan vælge side. Jeg ligger derfor i midten, hvilket lidt har resulteret i et hul i midten. Og ja, det er faktisk blevet kommenteret af folk. Hvad kan jeg sige? #SingleAsFuck... 2. Man skal selv lave mad og ingen handler for en... Jeg hader at lave mad, som i virkelig hader. Jeg synes virkelig ikke det er sjovt + jeg synes heller ikke det er sjovt at handle. Der er det altså nemmere når man er 2. Jeg ved ikke hvor tit jeg har åbnet mit køleskab velvidende om der ikke er noget derinde, men blot for at håbe der var sket et mirakel og der lige pludselig lå mad. Det er ikke sket endnu.. 3. Tinder, dating game og alt det pis... Lige så sjovt som Tinder og dating kan være, lige så forfærdeligt kan det også være. Alle de åndssvage regler om hvem skriver først, hvem inviterer, skriver han? Er han interesseret og alt det der? Det en jungle og jeg tror altså dating livet ville være nemt hvis folk nu bare var ærlige. Nuvel... Det sker nok ikke... 4. Oftere barbering Jeg forstår ikke dem der siger at single = mindre barbering. I don't get it. Måske var jeg bare lidt mere ligeglad med hår på benene da jeg var i et forhold, men det er jeg sgu ikke nu! Sikke man skal barbere sig og hele tiden altså ;) 5.  Man skal HELT selv rydde op og gøre rent... Den behøver vel ikke nogen dybere forklaring? Forstår stadig ikke folk der er vild med rengøring..... 6. Ingen til at trøste eller holde om en på de dårlige dage.. Ja, den er faktisk en af de hårde. Selvom man også indser hvor stærk man egentlig selv er, så kunne det altså være rart der var en på de dage. Lige til at give lidt tryghed og omsorg. Er jeg den eneste der har det sådan? 7. Mister romantiske gaver/gestus.. Kan ikke huske hvornår sidst har fået blomster? Så hvis du har lyst til at sende mig nogen så skælder jeg dig ihvertfald ikke ud ;) 8. Dyrt at blive single... Ja, så er man pludselig alene om ALLE udgifter.... Wuhu.... 9. Svigerfamilien... Jeg ved godt nogen har et anstrengt forhold til sin svigerfamilie. Men det havde jeg altså ikke. Jeg nød at være sammen med dem så det var også en hård ting ved bruddet at sige farvel til sin svigerfamilie. Så for mig er det en ulempe os! Så vi må håbe min næste svigerfamilie er fantastiske! :) 10. Ingen handyman... Min far er nødt til at komme til København og hjælpe mig når det er. Den del duer jeg altså slet ikke til! 11. Flere drukture = tømmermænd... Mit alkoholforbrug og byture er steget gevaldigt! Nuvel, det er skide sjovt. Men de tømmermænd dagen efter. IKKE fan!  

Det var min liste over ulemper - har du nogen du kan tilføje til listen ? :)

giphy