Status - jeg er ved at finde mig selv..

Jeg er som i nok ved og har læst, rimelig stille for tiden. Der sker så meget for mig i min hverdag og jeg har planer hele tiden. Derfor bliver min blog og sociale medier ret ned prioriteret. Status er egentlig bare at jeg er ved at finde mig selv og jeg har det virkelig virkelig godt. Faktisk overmandende det mig lørdag aften, jeg blev helt overvældet af glæde, så det kunne mærkes helt nede i maven! For noget tid siden tikkede der en mail en fra en sød følger som har fulgt med hos mig længe, hun var igang med at arrangere en polterabend for en veninde og spurgte om jeg ikke havde lyst til at komme at undervise dem i twerk en times tid. Først da jeg læste den tænkte jeg, ej det kan jeg jo ikke og  så ramte alle de der dårlige tanker mig - du er jo ikke dygtig nok, du kan jo ikke undervise og bla bla bla. Men så tænkte jeg gu fanden kan jeg det og nu skal jeg sgu udfordre mig selv og springe ud i livet, i stedet for at holde mig selv nede. Så jeg sagde ja til at komme at undervise dem og give den gas til derespolterabend. I lørdags kom dagen så og jeg var sgu nervøs, det indrømmer jeg gerne. Jeg havde jo aldrig undervist før og jeg er jo ikke professionel, jeg kan bare virkelig godt lide at twerke, så det hele var meget spændende og udfordrende for mig. Jeg havde sommerfugle i maven! Men jeg startede, og tiden fløj afsted og hold kæft hvor var det fedt.  Jeg grinede og jeg var glad hele vejen igennem.  Pigerne var så søde og glade og det hele havde bare været så godt!  Og da jeg gik derfra der overmandende alle de dejlige følelser sgu mig. Jeg blev helt rørt og jeg var så høj og glad for denne oplevelse - og jeg kunne pludselig mærke noget jeg ikke har mærket længe. En glæde helt helt nede i maven. Det sidste stykke tid har været turbulent for mig, det indrømmer jeg gerne. At blive single efter 5 år er en stor og overvældende ting og det har rusket op i min ellers så trygge hverdag og som også har fået mig til at indse en masse ting omkring mig selv. Jeg har så meget på hjertet og jeg har reflekteret så meget over mit liv. Jeg har virkelig meget jeg gerne vil dele om mig  og tiden i mit parforhold, og det skal nok komme. Men først skal jeg finde mig selv og jeg er godt på vej. Jeg kan ærligt sige at jeg har det godt og jeg er glad. Det er en underlig følelse, men også en helt fantastisk følelse! Så bare rolig, jeg skal nok komme stærkt tilbage igen, det lover jeg. Jeg bliver en ny og bedre Mette <3 :)

Snap sendt ud lørdag da jeg kom hjem.

img_7210