På de mørke dage...

Nu er det snart 1,5 måned siden min kære ven gik bort, (hvis du ikke ved hvad jeg snakker om kan du læse mere HER, HER eller HER) og jeg ved ikke egentlig ikke hvordan jeg har det med det. Min psykoterapeut siger jeg er i chok, og det giver  egentlig ret god mening. Jeg ved godt rationelt at han ikke er her mere, men det giver ikke mening i mit hoved. Jeg forstår ikke at jeg aldrig skal se ham igen, jeg forstår ikke han ikke er her mere. I går var jeg oppe og se hans gravsted for første gang, og det er en mærkelig fornemmelse. Han var min ældste barndoms drengeven, og nu er han bare væk? Ja, som sagt det giver ikke mening for mig endnu. Men derefter skulle vi til gudstjeneste, det var nemlig Allehelgen i går, en dag hvor man mindes de døde og navnene på dem der var gået bort i år blev læst op. Det var om aften, og vi tændte lys for alle dem vi savnede. Det var så smukt. Nå, men grunden til i fik overstående med er fordi at ideen til dette indlæg kom ud fra præstens smukke tale. Hun talte om at miste, om de sorte dage og hullet i maven. Jeg ved en del af jer der følger mig har det svært, om der er på grund af dødsfald, depression, angst eller andet, det kan jeg se af mange af jer har på baggrund af jeres kommentarer, mails og feedback. Derfor vil jeg dele denne sætning med jer, og bede jer huske det når det hele gør allermest ondt og du ikke føler du får det godt igen.

Du er nogen's lys og håb i livet! 

Du gør livet bedre for nogle, bare ved at være dig <3

Uanset hvor sort og hårdt livet måtte føles for dig, så må du aldrig glemme at du er nogen's håb og lys i livet, blot ved at være dig. Du er nok og du er fantastisk for nogen der har dig kær. Du gør deres liv bedre blot ved at være til.

Nogle tror på dig, nogle andre elsker dig og for nogle er du hele verden - du bringer lyset ind i deres liv <3 Så selvom du måske ikke føler dig god nok, eller at du ikke kan se en ende på din smerte, så husk du er nogens lys i livet. Du er nok, bare ved at være til <3 Husk dette når livet er svært. Jeg vil ihvertfald selv prøve at huske det de dage hvor det hele er svært - den tale i går, ramte mig virkelig. Derfor ville jeg dele dette budskab med jer, for jeg synes det er vigtigt og rammer plet.Jeg håber det kan hjælpe nogle af jer. Pas på jer selv og hinanden <3 14264121_1764212240458330_5611166738166773116_n