I dag er det 2 uger siden...

I dag er det 2 uger siden jeg fik den forfærdelige besked omkring min vens død (Hvis du ikke ved hvad jeg snakker om kan du læse mere HER eller HER) Det var tirsdag, og jeg havde lige skovlet den salat jeg havde købt til aftensmad ind fordi jeg skulle gøre mig klar og afsted til Dans og Twerk kl. 19.00, og da min veninde ringede kl. 18.11 brød det hele sammen – denne dag, bliver en dag jeg ALDRIG glemmer. I dag er det 2 uger siden, på den ene måde snegler tiden sig afsted og på den anden side er det bare gået helt vildt hurtigt. Det svært at forklare, men jeg føler lidt man går rundt som en forvirret kylling uden hovede. Jeg ved ikke når jeg vågner om dagen i dag vil påvirke mig eller om jeg kan distrahere mig selv fra det hele. Og selvom jeg prøver og at komme videre og få styr på hverdagen igen, så har det påvirket mig og påvirker mig stadig. Lige i øjeblikket finder jeg ekstremt ubehag ved mørket. Jeg kan godt klare der er mørkt i soveværelset, for der ligger jeg med min kæreste og der er trygt og rart. Men tanken om der er helt mørkt når jeg træder ind i stuen kan jeg slet ikke håndtere, og derfor er jeg begyndt at have lys i gangen om natten, hvis jeg nu skal ud på toilettet, have vand eller lignede i løbet af natten. Jeg har også svært ved nætterne og at sove alene. Det kunne jeg mærke da jeg var hjemme hos mine forældre og sove inden bisættelsen. Jeg kunne slet ikke finde ro og måtte hive min mor ned til mig kl. 4.00 om natten, og først da hun kom og lå ved siden af mig kunne jeg få ro i kroppen. Jeg ved godt det er en periode lige nu og det nok skal blive bedre, for jeg har prøvet sorg før – men det er bare svært når man er i det, men jeg prøver så godt som jeg kan. Men jeg vil også prøve at få en rytme i min hverdag igen, men også lade sorgen fylde hvis det skal være sådan. Jeg gider ikke lyve og sige jeg har det godt, når det ikke er sandheden. Når mine kolleger f.eks. spørger indtil det, snakker jeg også  åbent om det, for det hjælper mig og det hjælper mig til at komme videre. Lige nu er jeg ikke pisse stærk og ikke klar til at håndtere verden, men det skal nok komme igen på et tidspunkt. Men, som jeg sagde vil jeg prøve og få en rytme igen, derfor tager jeg også afsted til dans i aften, selvom jeg egentlig ikke helt har lyst, men jeg ved også jeg ikke får så meget ud af at ligge på sofaen og lave ingenting. Og nu har jeg ikke danset siden det skete, og jeg dansede 3 gange om ugen før det hele, fordi jeg virkelig elskede det og det gjorde mig glad – så i dag vil jeg prøve at tage afsted og se hvordan det går med det hele. Og jeg er også affundet med at hvis det føles helt forkert at hoppe rundt og danse, jamen så tager jeg bare hjem – men er det, det modsatte, altså så det gør mig glad indeni, så er det også godt og helt ok, for han vil selvfølgelig os helst have jeg har det godt <3 Nogle af jer undrer jer nok over jeg skriver SÅ åbent om det hele, men det gør jeg fordi det hjælper mig i min process. Det hjælper mig at få tankerne ud og hjælper mig på en måde til at tackle det hele.

Ting tager tid, og det er ok det fylder meget i mit liv lige nu – det har jeg accepteret <3

Min kære ven – du er savnet, af os alle <3