Nu er jeg klar til at fortælle det...

Som nogle af jer nok har kunne fornemme, går jeg igennem nogle MEGET store ændringer i mit liv pt. Jeg kæmper hver evig eneste dag og de sidste 3 uger har jeg kæmpet lidt ekstra :) Det ingen hemmelighed at jeg i 2014 fik en moderat/svær depression og jeg kom på antidepressiv medicin, da jeg følte det var sidste udvej. Efter utallige besøg hos læge og psykolog blev jeg enig med mig selv om jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle gøre for at få det bedre og jeg sagde derfor ja til pillerne på den bekostning og jeg sagde det meget tydeligt til min psykiater at jeg IKKE ville tage på, for jeg magtede ikke endnu en kamp med vægttab når min depression så er ovre. Det lovede han mig, og nu jeg var i forvejen så fokuseret på kost og træning, så skulle det nok gå. Yes, så sidder vi så her halvandet år efter og i ved vist godt jeg tog det hele på igen, dammit ! OG DET HAR JEG SLÅET MIG SELV I HOVEDET OVER MANGE GANGE! Hvad der ikke er nogle der har fortalt mig er at, rigtig mange der får stress/depression tager på. Din hjerne tror nemlig der er fare og krig. Af en eller anden årsag er vi nået til 2015 men vores hjerner fungere stadig som om vi er hule mennesker (helt ærligt altså...) Det vil sige, (og nu forklarer jeg på Mette måde og ikke den logiske forklaring med alle mulige fine ord jeg fik, for dem kan jeg ikke huske :b) men når man som sagt får stress/depression tror kroppen den skal i krig eller at der er fare på vej, det betyder alle de hjerne ting tænker på overlevelse, og det får dem i form af energi. Og hvor er der meget energi - i mad med salt (junkfood) og sukker (bland selv slik), de 2 ting jeg har cravet allermest under min sygdom.  Derudover har man ikke synderligt meget energi og overskud til at leve sundt, og træne fordi enes overskud er væk. Derudover ØGER antidepressiv medicin for nogle, også din appetit, så du spiser mere og oftere. Igen en ting jeg har været ramt af og det fik jeg først af vide efter jeg var startet på piller... Ih tak altså... Og den person der fortalte mig dette har endnu ikke set en der har tabt sig under en depression, og hun har arbejdet med det siden 2003 - så jeg er ikke en fiasko fordi jeg ikke holdte vægten, men derimod ganske almindelig. Nu lyder det sikkert som om jeg er pisse sur over jeg tog de piller og at jeg fortryder inderligt, men det gør jeg IKKE. For jeg havde brug for dem til at hjælpe mig igennem det. Og så vil jeg gerne slå fast antidepressiv/lykkepiller gør dig IKKE lykkelig eller falsk glad. Det stabilisere dig kun, så når du er sønderknust og ramt af depressionen, hiver dig op til stabilt niveau, så du ikke føler tingene SÅ hårdt som de er, de ligger en dæmper på følelserne (er ihvertfald sådan jeg føler det) Så alle der tror man bliver glad af at tage lykkepiller tager fejl, det er slet ikke sådan det foregår. Men nu er jeg klar til at sige det højt, for jeg er stolt over det. JEG ER STOPPET PÅ ANTI DEPRESSIV MEDICIN! :) og i morgen er det 3 uger siden jeg tog den sidste og det er jeg SÅ glad for. Det er et kæmpe skridt for mig at kunne sige farvel til de piller. Men da jeg stoppede begyndte jeg lige pludselig at blive rigtig ked og trist igen, og tænkte, åh fuck nej, den var ikke overstået. Men søde Fie som har været igennem meget ala det jeg har gennemgået fortalte hun fik samme følelse da hun stoppede, så det hang jeg mig fast i - for jeg skulle ikke tilbage til de piller! Og som følelserne begyndt at fylde mere igen og jeg skulle lære at acceptere dem igen  - så blev det svært. Og jeg fandt ud af, at selvom jeg gik til psykolog under min depression symptom behandlede vi egentlig kun. Vi arbejdede kun med hvorfor jeg var blevet stresset og hvordan jeg kom ned til stabilt niveau igen - men ikke alle de dumme og psykiske tanker som jo plager mig dagligt. Flere af jer har lagt mærke til jeg er rigtig hård mod mig selv og har kommenteret det på det. Det begyndte jeg pludselig at være igen... og meget værre end jeg nogensinde har været før. Og det blev hårdt for mig, og jeg indså jeg havde brug for hjælp. Så derfor er jeg startet til psykolog, for at hjælpe mig selv til få det bedre med mig selv. Og jeg skal love jer for det er en hård kamp og vi graver dybt i hovedet og jeg tuder HVERGANG jeg er der. Men hun er fantastisk for mig, og hun hjælper mig. Jeg skal lære at de tanker om at jeg ikke er god nok aldrig rigtig forsvinder, men jeg skal lære at leve med dem og acceptere det bare er støj. Så det er jeg i gang med nu. En kæmpe kamp, men noget jeg har brug for <3 Men det er også hende der har fortalt mig alt omkring depression, antidepressiv og alt det jeg ikke har vist og det er jeg glad for at vide nu, for så kan jeg ligge det bag mig og sige til mig selv at alt var i mod mig, så det er ganske normalt at jeg ikke også kunne komme med vægttabet. Og derudover har hun vist mig en ny tilgang som er at jeg startede først RIGTIGT med mit vægttab for 3 uger siden, og det gjorde jeg fordi der var pillerne væk,  de var ikke længere en del af mit liv og de kunne ikke længere kontrollede mig, tanker og appetit, og jeg nu rigtig kunne starte kampen mod en ny og bedre Mette. Så min kamp mod kiloene og mit psykiske velvære startede for alvor for 3 uger siden... Alt andet indtil har bare været træning og øvelse så jeg var klar til den kamp <3