Når følelserne overvælder en...

Det har bare været en rigtig skidt dag - og dagen i går var også bare totalt skod. Så jeg er bare i det dårligste humør og ked af det. Det hele startede med der skete nogle ting i går, som gjorde jeg blev rasende og sur. I morges da jeg vågnede var jeg bare trist - og da jeg så, så mig selv i spejlet blev det endnu værre. Jeg følte mig så tyk, og grim. Ikke pæn eller tiltrækkende på nogen som helst måde. Allerede der overvældede følelserne mig. Jeg føler det er så pisse hårdt og trættende. Jeg føler jeg kæmper en kamp med kræfter jeg ikke har, eller ikke ved hvad jeg skal gøre for at vinde. Jeg skubbede straks følelserne til side, for jeg skulle på arbejde og der skal jeg ikke fokusere på de ting. Arbejdet får også skubbet det væk og tænker ikke synderligt på det, det slår mig igennem dagen men ikke noget der sætter sig fast. Efter arbejde, skal jeg mødes i centeret og træne med min kæreste, jeg er træt - men har sat mig for at skulle træne og det gjorde jeg! Jeg trænede mit program, men efter hver sæt og øvelse følte jeg mig som en kæmpe taber. Jeg kunne ikke fuldføre de 20 gentagelser som jeg nu skal - og det gjorde mig sgu rigtig sur  på mig selv. Jeg er den type der skal gøre ting jeg får afvide, og kan jeg ikke finde ud af det så bliver jeg rigtig gal på mig selv og skælder mig selv ud. Derefter går vi videre til næste øvelse - en øvelse hvor jeg ikke på noget tidspunkt har kunne tage 20 i træk og hvergang er jeg blevet sur. Men i dag knækker filmen - og jeg bryder sammen, der midt i træningscenteret.. Jeg er SÅ træt af at føle mig som en fiasko, jeg er træt af jeg ikke kan finde ud af noget SÅ simpelt som at tabe mig. Jeg føler jeg kæmper en kamp, jeg VED jeg ikke kan vinde. Jeg føler der sker nada og hverdag er en kamp. Jeg læste forleden et af mine gamle blog indlæg, hvor jeg var topmotiveret og bare total: det er så nemt det hele, du skal blot gøre det, det og det. Husk og nyd det - det er nemt. BLA BLA BLA! Der blev jeg kraftendme sur på den Mette, for hvor fanden er hun blevet af?!?! Hende der smed 16 kg og bare ikke have cravings og trang til det hele. HVORFOR ER HUN FORSVUNDET?! og hvorfor er hun så skide irriterende! Det er jo ikke så pisse nemt som hun får det til at lyde... Jeg er bare træt.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre - og faktisk ved jeg slet ikke om jeg har tabt mig eller ej. Jeg ved bare at jeg ikke føler mig god nok , føler ikke jeg kan fuldføre det. Mine forventninger til mig selv er alt alt for høje - og jeg forventer jeg har smidt 5 kg på 1 måned og fornuften ved jo godt det ikke fungere sådan... Men så stod jeg der midt i træningscenteret og begyndte og tude, det hele overvældende mig fuldstændig.. Det svært og forklare hvorfor jeg har det sådan - men det frustere mig så inderligt... Er bare rigtig trist og ked i dag - og ved ikke hvad jeg skal gøre.. Ved ikke hvad der fungere og ja. Har bare brug for at komme ud med det. Nogle der har prøvet noget lignede?