Modgang..

Bare så i ved det - så er dette indlæg et personligt indlæg, hvor jeg bare har brug for at komme ud med alt det jeg har inde i hovedet, så er i advaret på forhånd! ________ Jeg er hjemme fra Thailand igen - jeg landede i søndags og jeg havde den fantastiske ferie! Jeg fik virkelig nydt ferien, og fik ladet energi depoterne op, og jeg glædede mig faktisk til at komme hjem og i gang med det hele, jeg følte mig bare klar og 100 % oven på. Jeg havde det SÅ meget bare bedre end jeg har haft det længe.. Bam! Hvis i så med på min instagram i mandags, ville i kunne se jeg trak stikket lidt tid. Der skete nemlig noget i mandags, noget jeg VIRKELIG ikke havde set komme, så jeg var i chok og så ked af det. Jeg blev slået helt ud af den. Sidenhen har jeg fået sandheden afvide omkring hvad der skete, så på den måde har jeg det allerede bedre. Men jeg skal stadig lige synke den og komme oven på igen. Hvad der er sket, holder jeg for mig selv. Men jeg føler bare jeg møder pisse meget modstand? Kender i det? Når man endelig føler det går bedre, så bam! Så bliver man kastet lige ned i gruset igen. 2014, har virkelig ikke været mit år! Forhelvede det har været hårdt! Jeg fik min depression i starten af det nye år og aldrig har jeg haft SÅ store psysiske smerter at det også gjorde ondt fysisk. Jeg kan stadig huske smerten og hvor meget jeg råbte at jeg ikke kunne holde det ud og jeg bare ville ønske man kunne sige stop og trykke på en knap så tankerne stoppede. Jeg led, jeg led virkelig. Det kan jeg se nu når jeg har fået det bedre. Jeg kan huske hvordan jeg synes dagene gik så langsomt, men samtidig var det som om tiden bare fløj fordi mig mens jeg lå i mørket og ikke kunne komme op. Det var en hård tid, ikke kun for mig men også mine nærmeste. Min kæreste som hverdag så sin kæreste knust, og kold, ingenting kunne jeg føle og jeg magtede ham nærmest ikke. Min mor som hverdag skulle snakke med sin datter som stortudede og hun ingenting kunne stille op. Mine veninder hvor nogle forstod, andre ikke men skulle leve med en veninde som ikke var den pige de kendte. Det er ikke kun mig den har ramt, men også de personer jeg holder allermest af. Men det har gjort mig stærkere og gjort mit bånd til min kære stærkere! Og jeg ved det har taget lang tid, men det er nok sådan det er. Det er svært at acceptere at jeg har taget næsten ALT det på jeg tabte igen. Den ting kan stadig få mig helt ned i dybet, og irritere mig noget så grusomt! Tænk jeg lod det ske at jeg tog alt det jeg tabte mig på igen. Jeg ved godt man skal fokusere på at få det bedre, og vægten jo lige på det punkt er pisse ligemeget, men nu her efter ærger det mig helt sindssygt! Men nu var jeg klar på at tage mig sammen, planen var lagt med min kæreste om hvordan vi skulle gøre det hele og bang! Mandag bliver jeg bare kastet i jorden igen, det er heldigvis ikke depressions slemt, men stadig noget jeg skal bruge nogle dage på at acceptere og forstå. Og kender i det?! Jeg synes bare livet for mig pt. er pisse uretfærdigt! Jeg ved godt der er andre end mig der har det MEGET værre og på den måde vil jeg slet ikke ynke. Men jeg synes bare ikke jeg har fået andet end modstand i år - jeg glæder mig faktisk til vi kan sige 2015, så jeg kan kaste 2014 langt langt væk. Åh! Jeg havde bare brug for at få alle mine tanker ud!  og give lidt luft til hjernen! Jeg ved jeg vil tabe mig! Og jeg er 100% det skal ske og jeg vil kæmpe hårdt! Jeg er en fighter, det viser overstående tekst mig ihvertfald! Jeg vil fandeme ikke give op! Jeg kommer stærkt tilbage! JEG KAN OG JEG FUCKING VIL!