Nu vil jeg bede jer tage godt imod min søde diætist Line, som arbejder hos Diætist-Enheden. Hun har skrevet et super indlæg om kulhydrater og jeg håber i vil synes om det! :)

Stop så det kulhydrat-hysteri!

Klinisk diætist Line Lønsbo Jensen, Diætist-enheden I mit arbejde som klinisk diætist i Diætist-enheden møder jeg mange mennesker.  Mange mennesker er lig med mange opfattelser, meninger, overbevisninger og usikkerheder omkring hvad en sund kost er. Det er der bestemt ikke noget at sige til, især fordi at vi befinder os i en jungle af diæter, slankekure og kostråd. En af tidens tendenser er især det jeg kalder kulhydrathysteri. Det går lidt på skift med hvad der bliver hængt ud i de sociale medier. Også protein og fedt har været hængt ud som store syndere. JAMEN HVAD MÅ JEG SÅ SPISE? Dette er er spørgsmål jeg ofte bliver stillet. Mit svar er: ALT MEN MED MÅDE ? OGSÅ KULHYDRAT! Kulhydrat findes i størstedelen af vores fødevarer men er især forekommende i brød, pasta, ris, kartofler, frugt og sukker og er derfor en vigtig bestandel af vores kost. Kulhydrat findes i forskellige former, men især fuldkornsprodukterne har en vigtig opgave. Fuldkorn menes at have en forebyggende effekt imod tyktarmskræft som desværre er en af de mest forekommende folkesygdomme i Danmark. Derudover bidrager fuldkorn med øget mæthed og medfører en bedre rytme for mavetarmkanalen. Kulhydrat indeholder ligesom protein cirka 4 kcal per gram. Til sammenligning indeholder fedt cirka 9 kcal per gram. Kulhydrats vigtigste funktion i kroppen er at fungere som brændstof for kroppens celler. Kroppens celler har behov for brændstof for at kunne varetage flere energikrævende processer som fx dannelse af protein, transport af mindre stoffer ind og ud af cellerne samt til celledeling. Biokemisk spaltes det indtagede kulhydrat til glukose. Glukosen optages i blodet og transporteres rundt til kroppens celler. I kroppens celler nedbrydes glukosen og skaffer derved energi til kroppens celler eller oplagres til senere brug. Udfordringen med kulhydrat er, at mange af os simpelthen SPISER KULHYDRAT I FOR STORE MÆNGDER! Dette kan føre til vægtøgning eller at vægttabet simpelthen går i stå. Ligeledes har kulhydrat en vandbindende effekt, hvilket fx flere bikinifitness-piger og bodybuildere benytter sig af på konkurrencedagen således at deres muskler fremstår tydeligere. HVOR MEGET MÅ JEG SÅ SPISE? Når jeg vejleder mine klienter, ligesom Mette, så fastsætter jeg kulhydratindtaget individuelt. Dette er især afhængig af hvor meget træning der er på programmet og hvad målet er. En god huskeregel er dog, at bruge de velkendte ?tallerkenmodeller?. En almindelig tallerken bør indeholde 1/5 kød, fjerkræ,fisk og 2/5 kartofler, ris, pasta, brød og 2/5 grøntsager. Oversættes det til en frokost kunne det fx være 2-3 skiver fuldkornsrugbrød eller en fuldkornsbolle. En slanke tallerken bør derimod indeholde ¼ kød, fjerkræ,fisk og ¼ kartofler, ris, pasta, brød og ½ grøntsager. Oversættes det til en frokost kunne det fx være 1-2 skiver fuldkornsrugbrød eller ½ -1 fuldkornsbolle.   Slanketallerkenen er dog ingen garanti for vægttab da resten af dagens kostindtag ligeledes skal indtages i korrekte mængder. Så spis jeres kulhydrater med god samvittighed ? men med måde! Hop gerne ind på vores instagram @diaetist_enhed hvor vi fra idag og en uge frem vil køre kampagnen ?vis os din slanketallerken?. Knips et billede af din slanketallerken og hashtag den #slanketallerken #seminslanketallerken #diætistenheden. Så vil vi fremhæve nogle af jeres flotte billeder på vores profil. Dette var mit første indlæg på Mettes blog. Jeg håber at I vil byde mig godt velkommen. Jeg tager gerne imod forslag til fremtidige blog-emner og en kommentarer på hvor biokemisk (nørdet) det skal være. Rigtig dejlig dag til jer alle derude! //Line, Diætist-enheden