Hvem er Mette?

Jeg begyndte at få flere og flere spørgsmål som omhandlede mig privat, og flere der gerne ville vide noget personligt om mig og hvem jeg egentlig er. Jeg spurgte derfor på IG, om det var noget min følgere var interesseret i at læse, og efter overvælende mange ja'er, tænkte jeg at så må jeg hellere lave det indlæg. Dog synes det er lidt vildt at i er interesseret i mig som person, og ikke kun kost og træning. Det gør mig meget glad og er meget ydmyg, tusind tak! I har altså slet ingen ide om hvor glad det gør mig! :) TAK! Nedenstående tekst er personlig og omhandler mig i form af tekst, og sjove facts, så hvis du ikke gider sådan noget - så skal du nok ikke læse videre nu :)

Nå - men hvem er Mette, uden alt det vægttab, træning, kost og sundhed?

10356625_10202749954963117_1936175587_n

Jeg er opvokset i en lille by som hedder Skibby der ligger imellem Roskilde og Frederikssund (Der er ikke mange der kender den, så du skal ikke være flov hvis du ikke aner hvor det er :b). Der boede jeg sammen med mine dejlige familie, bestående af far, mor og lillebro.  Mine forældre har været sammen siden de var unge teenager, og det synes jeg simpelthen er fantastisk og jeg er meget stolt over at være deres datter. Faktisk er mine forældre de bedste i verden, og det er ikke til diskutere ;) Hjemme hos mine forældre  bor min/deres lille Chihuahua også, hun hedder Belle og er så dejlig :)

Jeg spillede badmintion i 8 år, og jeg var rigtig glad for det - men efter at have dyrket samme sport i så lang tid, så blev det pludselig kedeligt, og jeg blev ældre og så blev drenge og fester pludselig mere spændende :) Jeg har også gået til dans i flere år dog på ungdomsskoleniveau, men synes det var en fed måde at røre sig på. Jeg elsker at danse og det gør jeg stadigvæk, danser tit rundt derhjemme når ingen kigger :)

Jeg flyttede til København efter jeg var færdig på HHX, for at læse videre til markedsføringsøkonom. Den færdiggjorde jeg i sommeren 2012, og det var via den uddannelse jeg fandt ud af at HR sagde mig rigtig meget, og jeg søgte derfor elevstillinger, hvor det kun var HR jeg skulle arbejde med. Jeg var så heldig at få et job i en af de største virksomheder i Danmark, og jeg har allerede været her i snart 2 år! Det er lidt vildt! Min elevtid slutter i august, og derefter ved jeg ikke hvad jeg skal. Håber på at kunne få lov at blive, men der er intet som er sikkert.

Min kæreste og jeg, har været sammen i lidt over 2 år, og bor sammen på Nørrebro i en 2 værelses lejlighed :)

Jeg elsker desperate housewives, og er sur over der KUN er lavet 8 sæsoner. Det er simpelthen ALT ALT for lidt ;) Derudover kan jeg godt lide Glee, The vampire Diaries, O.C og mange andre. Jeg var engang mega serienørd, men det er jeg ikke rigtig mere.

Jeg kan ikke lide pandekager og kakao, det gælder så også chokolade is og nutella. Jeg kan virkelig ikke foredrage det!

Jeg er bange for sommerfulge, og ikke så glad for fugle. Jeg har med tiden fundet ud af det generalt er dyr som kan flyve/baske med vingerne. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan sgu bare ikke lide dem! Min ynglings farve er lyserød, den havde i nok ikke gættet var? ;) Jeg er for nylig begyndt at gå op i bolig indretning, og er ved at planlægge en masse nye ting der skal ske i lejligheden! :) Jeg har en drøm om at blive kostvejleder, men jeg svinger lidt imellem hvilken retning jeg gerne vil. HR eller sundhedens verden. Pt. har jeg satset på HR - men man ved aldrig hvad fremtiden bringer! Jeg går ikke i jeans/cowboy bukser, fordi jeg stadig frygter den fornemmelse man fik i omklædeningsrummene når man ikke kunne få bukserne på, eller man følte maven hang ud over. Det er en af de ting jeg skal arbejde med når jeg får tabt mig lidt mere. Jeg er 174 cm høj. Jeg ville godt selv være lidt lavere. Jeg er afhængig af min smartphone, generelt mobiler og det har jeg været siden fik min første! :) Jeg er bestemt ikke genert, jeg snakker rigtig meget og er utrolig udadvendt. Så kom endelig hen og sig hej hvis du ser mig på gaden eller andre steder! :D Jeg elsker reality tv! og jeg tør godt indrømme det! :D Jeg er en følsom pige, og har let til tåre. Jeg går ikke op i finans, miljø og diverse ting, til gengæld er gossip om kendte, VILDT spændende! :) Jeg har en tatovering på håndleddet, med 4 hjerter som symbolisere mig og min familie. Den er ikke så pæn mere, men sådan er det. Jeg kan godt lide McDonalds mad - jeg synes det smager godt! Men spiser det sjældent nu pga min livsstil og det gør mig ikke noget. Det er ikke sådan at jeg savner det :) Jeg har arbejdet i Telenor som sælger i en af de butikker der lå i Bilka/Føtex - SAVNER DET BESTEMT IKKE! Jeg er ikke sælger typen, men jeg havde nogle dejlige kolleger :) Jeg er klodset og uheldig, spilder meget. Faktisk når nogle spilder i min familie, siger de eeeej Mette. Det lidt tarveligt faktisk :D Jeg er en kærlig og sød pige :) Jeg elsker børn! Og vil gerne selv have børn, men først om nogle år - det er bestemt ikke på tale nu! Nu passer jeg andres i stedet :D Det var lidt om mig - kunne i lide det? Eller er der noget i vil høre mere om? Læg meget gerne en kommentar, så jeg kan høre jeres tanker om dette indlæg - er meget nysgerrig :) God weekend <3