Træning på ferie

Som i jo nok ved, rejser jeg på ferie i næste uge og for FILAN for jeg dog bare glæder mig! :) Det bliver 2 dejlige uger hvor livet bare skal nydes :) Da vi bestilte denne ferie aftalte jeg med mig selv, at jeg ikke gider tænke over hvad jeg spiser dernede.  Jeg vil spise is hvis jeg har lyst, spise usundt hvis jeg har lyst - altså gøre præcist hvad jeg vil :) Men mine vaner har jo også ændret sig til sunde vaner, så derfor vil jeg ikke bare smaske usunde sager i mig fordi jeg har ferie. Sådan er det slet ikke, men har jeg lyst til lidt usundt så gør jeg det :) Men med hensyn til træning, der må jeg jo nok indrømme at jeg er blevet lidt afhængig, så jeg skal træne i Tyrkiet. Planen er 2-3 gange om ugen, gerne mere! Og nu tænker nogle af jer sikkert: "ej Mette, slap nu af og nyd din ferie" - og det er nemlig LIGE præcis hvad jeg har tænkt mig at gøre :) Træningen er nemlig for mig blevet mit frirum, det er blevet en vane og det skal jeg bare. Jeg træner fordi jeg har lyst og godt kan lide det - ikke fordi jeg er nød til det. Jeg nyder at træne fordi, i den tid de forskellige hold varer, er jeg bare dybt koncenteret på min træning. Du tænker ikke på alt muligt ligegyldigt eller sådan er det ihvertfald for mig. Jeg tænker ikke på hvad jeg skal nå på arbejdet imorgen, eller hvad vi skal have til aftensmad. Jeg tænker på at give mig 100% og give den alt jeg kan, så jeg kan være godt tilfreds efter. Nogle gange vil jeg da os gerne indrømme at jeg tænker: "nu dør jeg", men det er en helt anden snak ;) Nå, men nu til selve pointen med indlægget om træning på ferien! :) På det hotel vi skal bo på er der et fitness lokale og holdtræning. Vi har tjekket det lidt ud hjemmefra og der er faktisk en masse spændende hold. Og der er sgu Crossfit! :D Det vil sige at jeg skal til Crossfit dernede. Det synes jeg nu er ret fedt :D Derudover er der dagligt vandaerobic i poolen fra 11.30-12.00 - der tror jeg målet er at komme på, hvis jeg alligevel ligger ved poolen, da det er en god måde at få forbrændt lidt ekstra og det er jo kun en halv time :) Jeg skal nok fortælle om holdende dernede når jeg kommer hjem :) Men vi har også planlagt at træne på egen hånd, og jeg har lavet mit eget tabata program vi skal følge dernede. Den ide fik jeg inspiration til efter at have læst indlægget http://christinebonde.dk/exercise/intet-traeningscenter-intet-problem/ - da jeg havde læst det tænkte jeg at det var fandme en god ide, og jeg ved at tabata er effektivt, da vi har lavet en masse af det til bikini bootcamp holdene - og det er SÅ hårdt. Så igår lavede jeg mit eget lille tabata program som vi skal træne dernede. Og nu tænker nogle af jer sikkert - hvad er det der tabata? Jo det skal jeg fortælle jer :) Du laver en runde på 4 minutter hvor du laver en bestemt øvelse - f.eks. planken. Du starter med at arbejde i 20 sek. her skal den have alt hvad du overhovedet har - max gas! Derefter 10 sekunders pause Igen 20 sekunders arbejde 10 sekunders pause and so on til der er gået 4 minutter! Det er VIGTIGT at du giver den alt hvad du overhovedet har i de 20 sekunder, ingen pauser! Det er hårdt men det virker! :) Jeg har så lavet vores program som ser således ud:

foto-19
Vi kører 8 forskellige runder - hvilket betyder 32 minutters træning.
Du kan også putte flere på, eller fjerne nogle af runderne. Du bestemmer helt selv. Jeg har valgt 8 fordi så bliver det 32 minutters hård træning, så jeg ikke skal bruge lang tid  på træningen, så jeg kan komme ud og ligge ved poolen igen ;)
Du kan faktisk lave dem med alverdens øvelser som du godt kan lide - jeg har bare valgt vi skal lave disse. Hvis man ikke er til høje knæ, kan man lave spurt i stedet eller hurtige sprællemænd - det har jeg tænkt mig at gøre, da mit skinneben ikke er så glade for høje knæ. Så jeg vil bare spurte på stedet og bokse lidt ;)
Men det er hvordan jeg har tænkt mig at træne på ferien - altså: holdtræning, vandaerobic og træning på egen hånd. Det skal nok blive sjovt :)
Hvis i har spørgsmål - så skriv endelig :)
"You have to get up every morning and tell your self: I CAN DO THIS!"