Et år er nu gået..

I dag er en helt speciel dag for mig - fordi i dag er det nemlig præcis et år siden jeg startede hos min diætist og der er godt nok sket meget på det år. Jeg startede hos min diætist, fordi jeg havde fået konstateret irritabel tyktarm, og i samme forbindelse sagde jeg til hende at jeg egentlig godt kunne tænke mig og tabe mig os. Men den gang tænkte jeg et par kilo og her er jeg så præcis et år efter:

1376813_10201329592934954_688608190_n
Der skal nok komme nogle før billeder senere i indlægget ;)
 
Jeg kan desværre ikke sige præcis hvor meget jeg har tabt på dette år der er gået, da jeg først skal til diætist på fredag. Så den update må i vente lidt med. Men jeg kan fortælle at sidste sommer brugte jeg disse shorts, og de sad altså til på kroppen og nu når jeg har dem på ryger de stille og rolig ned hvis jeg ikke holder dem oppe - det er da noget af et fremskridt :D
Men hold da op hvor er der sket meget på det her år. Det er helt vildt.
Jeg havde aldrig troet at jeg kunne blive den pige der kunne opnå et stort vægttab (selvom jeg mangler meget endnu), men det er jeg blevet. Men hold da op hvor var jeg os kommet langt ud med mine spisevaner dengang - og nu  vil jeg være helt ærlig og fortælle hvad jeg ind imellem spiste, så i har en ide om hvor usundt jeg levede:
- Da jeg studerede i dagtimerne, arbejdede jeg i Telenor om aftenen i en af de der shop-in shops i Bilka, og de lukkede klokken 21-22 vist nok? Så jeg tog metro'en til Nørreport hvor jeg gik forbi Mcdonalds og købte ofte en stor bakke promfritter, 3 cheeaseburgers og nuggets + en stor cola og åd det hele og fik mega dårlig samvittighed!
- Købte ofte en pose chips med dip når jeg fik fri fra skole, åd den hele og spiste aftensmad igen senere på aftenen
- Spiste en hel pakke kyletter alene
- Spiste ofte nachos med ost + min egen hjemmelavet pølseret som bestemt ikke var sund!!
Det var bare nogle af de ting jeg spiste, og jeg dyrkede heller ikke motion. Jeg havde desværre fået et meget urealistisk billed ind i mit hoved når jeg kiggede mig i spejlet, og det billed jeg så, var at jeg jo ikke var vildt stor, jeg var bare buttet. Men nej, jeg var jo decideret fed og rigtig rigtig usund.
Men jeg fornægtede mit spejlbilled, og glemte når folk hentydede til jeg var tyk. F.eks. i byen, for det var da bare dem der var nogle idioter, og ja selvfølgelig var de idioter, for sådan noget siger man ikke til fremmede mennesker!  Men jeg rystede det bare af mig, og lod som om det ikke gik mig på, og spiste noget mere.
Men jeg havde simpelthen ikke styr på mine spise vaner og det endte bare med at jeg blev tykkere og tykkere, for ja jeg var jo faktisk fed!
Derudover startede jeg på et kontorarbejde pr. 1. september sidste år, og den gang hvor jeg sidder er der rigtig meget kage og slik, som i  VIRKELIG meget! Så det gjorde det bestemt heller ikke bedre.
Men jeg startede så til diætist, og den første måned var faktisk rigtig god. For der var det nyt og spændende, og der var det jo sjovt at prøve og spise sund. Så den første måned var det faktisk rigtig fedt. Og i denne måned der skulle jeg kun fokusere på kosten, og dyrkede derfor ikke motion.
Men alene den første måned smed jeg 2,8 kg. kun pga. en kostændring - det synes jeg var ret vildt!
Men så kom måned 2 - OG så var det ikke sjovt mere... Jeg skulle igang med at træne, og det var bestemt ikke noget jeg synes var sjovt!
Min kæreste måtte faktisk flere gange hive/tvinge mig derop, og tak til ham for at gøre det. For ellers havde jeg nok stoppet forløbet.
Jeg kan huske efter min første mave/ryg time, der havde jeg simpelthen så ONDT i min mave. Så ondt at jeg næsten græd, det var virkelig virkelig ikke sjovt og samtidig grinede min kæreste bare af mig, hvilket bare gjorde det endnu værre. Der var jeg SÅ tæt på bare at sige stop, for jeg synes virkelig ikke det var sjovt..
Men jeg blev ved, hvor jeg havde overskuddet fra - det ved jeg simpelthen ikke! Men jeg tror det at jeg så resultater i form af vægttab hvergang jeg var til diætist gjorde jeg blev ved! :)
Først var mit mål 5 kg, så 10 kg. og nu har jeg fastsat at det skal være imellem 25-30 kg! :) Og jeg vil simpelthen ikke tilbage til den jeg var før! :)
Men som nævnt før vil jeg være 100 % ærlig på denne blog - og det har fandeme ikke været sjovt hele tiden. Der har været en masse nedture, hvor jeg har grædt hos min kæreste. Det er bare ikke sjovt at kæmpe hele tiden, også når man møder modstand, så knækker man bare.
Specielt havde jeg nogle måneder hvor jeg smed mellem 300-600 g. hvergang jeg var der - og det var bare ikke sjovt. Og der hadede jeg det. Men pga. den fantastiske støtte fra mine veninder, familie og min søde kæreste fortsatte jeg :)
Og stille og roligt begyndte det at træne som tidligere var en RIGTIG sur pligt, pludselig at blive sjovt og jeg begyndte at gå op i det. Begyndte at komme afsted flere gange om ugen, og nyde det hvergang jeg er afsted - fordi det er blevet min pause fra hverdagen.
Jeg er simpelthen blevet en helt ny Mette - der går op i sund kost og træning, men selvfølgelig spiser jeg da os usundt ind i mellem. For det skal der være plads til :)
Det er ikke en slankekur for mig længere, det er min nye livsstil og jeg er så glad for den. Jeg har aldrig nogensinde haft det så godt. Jeg kan mærke jeg er sund og har det godt - og det er simpelthen en fantastisk følelse <3 :)
Så den gamle usunde Mette - er blevet til en ny sund Mette der går og små drømmer om at læse til kostvejleder og blive fitness instruktør når hun har tabt sig noget mere.
Går meget op i kost, træning og sund livsstil, og læser en masse om det. Det havde jeg aldrig troet for et år siden.
Jeg troede faktisk at da jeg startede at der ville gå en måned og så faldt jeg tilbage i de gamle vaner, så derfor tog jeg heller ikke nogle før og efter billeder hvilket jeg fortryder nu. Men sådan er det :)
Så jeg har det virkelig sådan - at hvis jeg kan, fordi jeg var SÅ langt ude.. Så kan alle :)
Så tro på jer selv og kæmp, for det er det hele værd!
Det blev et rigtig langt og personligt indlæg, men jeg håber i kan lide det :)
Før og efter billeder:
579156_10201208929758450_583350689_n 1375909_10201208929998456_232970931_n 1376997_10201208928878428_633672678_n 1391531_10201208930318464_1001093225_n
Læg lige mærke til hvor forskelligt shortsene sidder  - og det er de samme shorts :)