Hvordan er det at være veninde med mig?

Smilet i vores hjerter

Jeg mistede i September en kær ven, og jeg kæmper stadig med sorgen.
Det er svært at miste, og det gør så ondt når en man holder af bliver revet væk på den måde. Jeg forstår stadig ikke det er sandt, og jeg forstår stadig ikke at jeg aldrig skal se ham igen. Det giver simpelthen ikke mening i mit hoved.

Jeg ved godt dette her ikke normalt er noget jeg skriver omkring og det for nogle af jer måske er mærkeligt at høre om, men det står mit hjerte MEGET nært, og derfor har jeg valgt at bruge de kanaler jeg har til at kunne gøre noget, for at føle man kan gøre et eller andet.

Hans familie, venner og kolleger er gået sammen for at prøve at skabe lidt mening i det meningsløse og noget lys i mørket. Derfor har de oprettet mindefond i hans navn og til ære for ham og hans lyst til at gøre en forskel for andre.

Så jeg vil være utrolig taknemlig hvis i har lyst til at donere et lille beløb til denne fond, hvis du kan undvære en 10’er, 20’er eller 100 kr, alle beløb er meget velkomne og vil blive taget i mod med åbne hænder! Du kan donere til mobilepay på nummeret: 2619 6483.

Jeg håber virkelig nogle af jer kunne have lyst til at støtte – på forhånd tusind tak <3


”Smilet i vores hjerter’ – Mikkel de Fries Gjesings børne- og ungdomsaktivitetspulje – er en mindefond i Mikkels navn, hvis hovedformål er at skabe muligheder, og støtte op omkring arbejdet med børn og unge på Nørrebro og i Skibby idrætsklub (SIK).

Der er ikke meget lys i mørket, og smilene har trænge kår. Men vi – Mikkels kolleger, venner og familie – har fundet hinanden i sorgen, og er fast besluttede på, at Mikkel skal huskes for sit fantastiske humør, sit smil og sin vilje til at gøre en forskel for andre end sig selv. Vi vil skabe mening i det meningsløse og lys i mørket.

De grundlæggende værdier i ‘Smilet i vores hjerter’ er baseret på det, som Mikkel kæmpede for i Fritidscenteret (FCYN):

”Jeg kæmper for glæde, humør, fis og ballade og at det ikke bliver for seriøst. Det er det som er klubmiljøet – et frirum, hvor der er glæde og fed stemning” Citat: Mikkel De Fries Gjesing (2016) – Pædagogisk weekend

De fire hovedelementer:
– At uddele en årlig pokal til årets fairplayhold på et af SIK’s ungdomshold – samt et beløb til holdet
– At uddele en årlig pokal til årets bedste ven i FCYN – samt et beløb til klassen
– At afholde ‘Mikkels dag’ med sjov, spas, bold og ballade på Nørrebro en gang om året på Mikkels fødselsdag den 2. juli – en dag i Mikkels ånd
– At give børnene i FCYN lidt ekstra en gang imellem, hvor Mikkel ville have syntes, at det var fedt, og der skal hygges lidt ekstra; en is, en chokoladecroissant, en cocio, en karamel eller et stykke pizza osv.

Du kan støtte ‘Smilet i vores hjerter’ via Mobilepay: 26196483 (til Line de Fries Gjesing – Mikkels storesøster – skriv ‘Smilet i vores hjerter’ ved indbetaling) Og snart har du også mulighed for at overføre via bankoverførsel.

1000 tak for din støtte, og fordi du er med til at gøre en forskel i Mikkels navn <3

15304603_1278063015598713_553759689255448998_o

 

   

Ingen kommentarer endnu...

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan er det at være veninde med mig?