Hvem slukkede for varmen?

Nu er jeg klar til at fortælle det…

Som nogle af jer nok har kunne fornemme, går jeg igennem nogle MEGET store ændringer i mit liv pt.
Jeg kæmper hver evig eneste dag og de sidste 3 uger har jeg kæmpet lidt ekstra :)

Det ingen hemmelighed at jeg i 2014 fik en moderat/svær depression og jeg kom på antidepressiv medicin, da jeg følte det var sidste udvej. Efter utallige besøg hos læge og psykolog blev jeg enig med mig selv om jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle gøre for at få det bedre og jeg sagde derfor ja til pillerne på den bekostning og jeg sagde det meget tydeligt til min psykiater at jeg IKKE ville tage på, for jeg magtede ikke endnu en kamp med vægttab når min depression så er ovre. Det lovede han mig, og nu jeg var i forvejen så fokuseret på kost og træning, så skulle det nok gå.

Yes, så sidder vi så her halvandet år efter og i ved vist godt jeg tog det hele på igen, dammit ! OG DET HAR JEG SLÅET MIG SELV I HOVEDET OVER MANGE GANGE!

Hvad der ikke er nogle der har fortalt mig er at, rigtig mange der får stress/depression tager på. Din hjerne tror nemlig der er fare og krig. Af en eller anden årsag er vi nået til 2015 men vores hjerner fungere stadig som om vi er hule mennesker (helt ærligt altså…)

Det vil sige, (og nu forklarer jeg på Mette måde og ikke den logiske forklaring med alle mulige fine ord jeg fik, for dem kan jeg ikke huske :b) men når man som sagt får stress/depression tror kroppen den skal i krig eller at der er fare på vej, det betyder alle de hjerne ting tænker på overlevelse, og det får dem i form af energi. Og hvor er der meget energi – i mad med salt (junkfood) og sukker (bland selv slik), de 2 ting jeg har cravet allermest under min sygdom.  Derudover har man ikke synderligt meget energi og overskud til at leve sundt, og træne fordi enes overskud er væk.

Derudover ØGER antidepressiv medicin for nogle, også din appetit, så du spiser mere og oftere. Igen en ting jeg har været ramt af og det fik jeg først af vide efter jeg var startet på piller… Ih tak altså…

Og den person der fortalte mig dette har endnu ikke set en der har tabt sig under en depression, og hun har arbejdet med det siden 2003 – så jeg er ikke en fiasko fordi jeg ikke holdte vægten, men derimod ganske almindelig.

Nu lyder det sikkert som om jeg er pisse sur over jeg tog de piller og at jeg fortryder inderligt, men det gør jeg IKKE. For jeg havde brug for dem til at hjælpe mig igennem det. Og så vil jeg gerne slå fast antidepressiv/lykkepiller gør dig IKKE lykkelig eller falsk glad. Det stabilisere dig kun, så når du er sønderknust og ramt af depressionen, hiver dig op til stabilt niveau, så du ikke føler tingene SÅ hårdt som de er, de ligger en dæmper på følelserne (er ihvertfald sådan jeg føler det)
Så alle der tror man bliver glad af at tage lykkepiller tager fejl, det er slet ikke sådan det foregår.

Men nu er jeg klar til at sige det højt, for jeg er stolt over det.

JEG ER STOPPET PÅ ANTI DEPRESSIV MEDICIN! :)

og i morgen er det 3 uger siden jeg tog den sidste og det er jeg SÅ glad for. Det er et kæmpe skridt for mig at kunne sige farvel til de piller.
Men da jeg stoppede begyndte jeg lige pludselig at blive rigtig ked og trist igen, og tænkte, åh fuck nej, den var ikke overstået. Men søde Fie som har været igennem meget ala det jeg har gennemgået fortalte hun fik samme følelse da hun stoppede, så det hang jeg mig fast i – for jeg skulle ikke tilbage til de piller!

Og som følelserne begyndt at fylde mere igen og jeg skulle lære at acceptere dem igen  – så blev det svært. Og jeg fandt ud af, at selvom jeg gik til psykolog under min depression symptom behandlede vi egentlig kun. Vi arbejdede kun med hvorfor jeg var blevet stresset og hvordan jeg kom ned til stabilt niveau igen – men ikke alle de dumme og psykiske tanker som jo plager mig dagligt.

Flere af jer har lagt mærke til jeg er rigtig hård mod mig selv og har kommenteret det på det.

Det begyndte jeg pludselig at være igen… og meget værre end jeg nogensinde har været før. Og det blev hårdt for mig, og jeg indså jeg havde brug for hjælp.

Så derfor er jeg startet til psykolog, for at hjælpe mig selv til få det bedre med mig selv. Og jeg skal love jer for det er en hård kamp og vi graver dybt i hovedet og jeg tuder HVERGANG jeg er der. Men hun er fantastisk for mig, og hun hjælper mig. Jeg skal lære at de tanker om at jeg ikke er god nok aldrig rigtig forsvinder, men jeg skal lære at leve med dem og acceptere det bare er støj. Så det er jeg i gang med nu. En kæmpe kamp, men noget jeg har brug for <3

Men det er også hende der har fortalt mig alt omkring depression, antidepressiv og alt det jeg ikke har vist og det er jeg glad for at vide nu, for så kan jeg ligge det bag mig og sige til mig selv at alt var i mod mig, så det er ganske normalt at jeg ikke også kunne komme med vægttabet.

Og derudover har hun vist mig en ny tilgang som er at jeg startede først RIGTIGT med mit vægttab for 3 uger siden, og det gjorde jeg fordi der var pillerne væk,  de var ikke længere en del af mit liv og de kunne ikke længere kontrollede mig, tanker og appetit, og jeg nu rigtig kunne starte kampen mod en ny og bedre Mette.

Så min kamp mod kiloene og mit psykiske velvære startede for alvor for 3 uger siden… Alt andet indtil har bare været træning og øvelse så jeg var klar til den kamp <3

2015-10-02 11.28.05 2015-10-02 11.28.192015-10-02 11.27.312015-10-02 11.27.26

 

   

19 kommentarer

  • Du ved hvor sej jeg synes du er <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina Vergmann

    Hvor dejligt for dig smukke! :) jeg håber at det hele vil gå lidt mere din vej fra nu af. bare bliv ved med at kæmpe :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Virkelig sejt gjort, Mette! Du er en kæmpe inspiration, og tak for dig. Tak for alt du gør – du viser os andre, at man er et menneske. Du viser dine svage sider, men du viser også at det er værd at kæmpe. Tak for, at du er med til at bryde et tabu, som mange mennesker ikke ønsker at fortælle, eller komme ud med.
    Jeg vil heppe på dig hele vejen, og ønsker dig det bedste!
    Knus :) <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara L

    Mette, du er for sej! Det er en kamp man tager med sig selv hver dag, og det er ikke altid lige sjovt at se sig selv i øjnene. Jeg har haft stor glæde af åndedrætsøvelser og meditation, når tankerne stikker helt af i en alt for gal retning. Hver dag du kommer igennem gør dig lidt stærkere, og giver dig og dit sind lidt bedre skyts til at stå i mod.
    Vi er mange der har været der og stadig kæmper hver dag, du er ikke alene. Og vi er rigtig mange, der hepper på dig fra sidelinjen. Og Mette, vi tror på dig, og vi ser dig og det fantastiske mennesker du er. ♥

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er nemlig en kamp hverdag, og man føler sig så alene, selvom størstedelen af verdens befolkningen også har negative tanker om sig selv.

      Dejligt du har fundet noget der virker for dig. Jeg tror også jeg har fundet min vej nu <3 :) Det tager lang tid og er en omstændig proces, men det er det hele værd!

      Tak for dine fantastiske ord til sidst – er jeg rigtig glad for at høre <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Morten O

    Hej Mette. Hvor er du dog et flot eksemplar på en stressramt person. Smuk og smiler til kameraet på nogle dejlige feriebilleder. Du kan da ikke fejle noget som helst? Eller kan du?
    Lige præcis! Det kan man… Jeg ramte selv bunden for nogle år siden, kørt i sænk af dårligt arbejdsmiljø, og var så langt nede, at lyset i den grad var slukket for enden af tunnellen.
    Lang sygemelding fra jobbet, og så ellers et trin ad gangen op af den meget lange stige. Undervejs skal man jo så til evalueringssamtaler i firmaet, og til den første af slagsen, sidder jeg så bænket foran min øverste chef og firmaets HR(Human Resource) dame. Hun lægger så ud med at sige: Du ser jo ud til at have det helt godt… Human Resource, min bare r..! Trak hun diplomet i en tyggegummi-automat? Bare fordi stress og depression ikke pakkes ind i plaster eller gips, så har man det godt?!?!
    Jeg vil ikke kloge mig på, hvordan du har, eller hvad du skal gøre, bare fordi jeg selv har været der. Det ved du og din behandler bedre. Men for mig at læse, er du på sporet og ved at kramme ud med det in public, og dertil turde lægge billeder op i din flotte frodighed, tager du i min optik nogle syvmile-skridt. Keep your chin up, og jeg vil nikke med fra sidelinien. Mvh Morten O

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak – det er nemlig lige præcis det tabu jeg prøver at bryde. Det kan nemlig ramme ALLE og er ikke noget man kan gøre for!

      Og sikke da en spade du har siddet med, og så i HR – skammer da helt over der findes nogle i mit fag der ser sådan på tingene.. Suk!

      Tak for dine søde ord – jeg kæmper hverdag og jeg giver ikke op! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liv

    Kære Mette
    Jeg har igennem længere tid fulgt dig på Instagram og fulgt lidt med på bloggen. Vi kender ikke hinanden, men jeg føler at jeg kender dig. På mange måder kan jeg kende lidt af mig selv i det du skriver. Jeg gik i mange år med en depression. Jeg har været – og er stadig – alt for god til at banke mig selv i hovedet. “Hvorfor spiste jeg det” “hvorfor kom jeg ikke afsted til træning” “ih, hvor var jeg tynd engang”. Når jeg mærker at du er hård ved dig selv, minder det mig om at jeg er kommet langt, men stadig kan blive bedre. Jeg har selv været på antidepressiv og da jeg trappede ud, var jeg slet ikke nået til den selvindsigt du beskriver i dit indlæg. Du er pisse sej! Forsæt det gode arbejde! Med dit smil og din åbenhed, skal du nok komme langt. Det er du tydeligvis allerede!
    En masse positive tanker din vej. Liv

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Liv,

      Åh en dejlig kommentar – og stærkt du også kom ud på det anden side af depressionen :)
      Jeg tror generelt folk er rigtig hårde ved sig selv – og det utroligt det er endt sådan, for det giver jo ingen mening.. Desværre!

      Men tak for din søde kommentar og dejlige ord – det varmer kan du tro <3 TAK!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Kære Mette
    Du er simpelthen SÅ sej, og du er virkelig en stor inspiration. Tak fordi du taler så åbent omkring dit forløb, det kan ikke altid være helt nemt. Har fulgt med helt fra da du startede din blog, og du har udviklet dig SÅ meget ♡
    Knus og kram fra Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Du virker som en dejlig varm og sød person. Og så synes jeg du er super sej! :-)

    Hilsen en, der er på vej ud af moderat/svær depression på 2. år, og som kan spejle sig fuldstændigt i din historie – både om vægtøgning, medicin og tanker. Det er som at læse om mig selv ;-) god dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åh nogen søde ord – dejligt jeg virker sådan på skrift, for det er også sådan jeg ser mig selv i virkeligheden. Så det er jeg glad for at høre <3 :)

      Håber du kan bruge mine ord og tanker til noget – jeg håber det bedste for dig – du skal nok komme godt ud af den :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åh nogen søde ord – dejligt jeg virker sådan på skrift, for det er også sådan jeg ser mig selv i virkeligheden. Så det er jeg glad for at høre <3 :)

      Håber du kan bruge mine ord og tanker til noget – jeg håber det bedste for dig – du skal nok komme godt ud af den :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Kære Mette, hvor er det godt gået! Tak, fordi du er så åben og ærlig! :-) Det er virkelig inspirerende at læse dine indlæg.
    … må jeg spørge, om du “fik lov” at droppe pillerne fra den ene dag til den anden – eller skal man droppe langsomt ud? :-) kh Sarah

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem slukkede for varmen?