Bloggen får besøg #2

Når følelserne overvælder en…

Det har bare været en rigtig skidt dag – og dagen i går var også bare totalt skod. Så jeg er bare i det dårligste humør og ked af det.

Det hele startede med der skete nogle ting i går, som gjorde jeg blev rasende og sur. I morges da jeg vågnede var jeg bare trist – og da jeg så, så mig selv i spejlet blev det endnu værre.

Jeg følte mig så tyk, og grim. Ikke pæn eller tiltrækkende på nogen som helst måde. Allerede der overvældede følelserne mig. Jeg føler det er så pisse hårdt og trættende. Jeg føler jeg kæmper en kamp med kræfter jeg ikke har, eller ikke ved hvad jeg skal gøre for at vinde.

Jeg skubbede straks følelserne til side, for jeg skulle på arbejde og der skal jeg ikke fokusere på de ting. Arbejdet får også skubbet det væk og tænker ikke synderligt på det, det slår mig igennem dagen men ikke noget der sætter sig fast.

Efter arbejde, skal jeg mødes i centeret og træne med min kæreste, jeg er træt – men har sat mig for at skulle træne og det gjorde jeg!

Jeg trænede mit program, men efter hver sæt og øvelse følte jeg mig som en kæmpe taber. Jeg kunne ikke fuldføre de 20 gentagelser som jeg nu skal – og det gjorde mig sgu rigtig sur  på mig selv. Jeg er den type der skal gøre ting jeg får afvide, og kan jeg ikke finde ud af det så bliver jeg rigtig gal på mig selv og skælder mig selv ud.

Derefter går vi videre til næste øvelse – en øvelse hvor jeg ikke på noget tidspunkt har kunne tage 20 i træk og hvergang er jeg blevet sur. Men i dag knækker filmen – og jeg bryder sammen, der midt i træningscenteret..

Jeg er SÅ træt af at føle mig som en fiasko, jeg er træt af jeg ikke kan finde ud af noget SÅ simpelt som at tabe mig. Jeg føler jeg kæmper en kamp, jeg VED jeg ikke kan vinde. Jeg føler der sker nada og hverdag er en kamp.

Jeg læste forleden et af mine gamle blog indlæg, hvor jeg var topmotiveret og bare total: det er så nemt det hele, du skal blot gøre det, det og det. Husk og nyd det – det er nemt. BLA BLA BLA!

Der blev jeg kraftendme sur på den Mette, for hvor fanden er hun blevet af?!?! Hende der smed 16 kg og bare ikke have cravings og trang til det hele. HVORFOR ER HUN FORSVUNDET?! og hvorfor er hun så skide irriterende! Det er jo ikke så pisse nemt som hun får det til at lyde…

Jeg er bare træt.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre – og faktisk ved jeg slet ikke om jeg har tabt mig eller ej. Jeg ved bare at jeg ikke føler mig god nok , føler ikke jeg kan fuldføre det. Mine forventninger til mig selv er alt alt for høje – og jeg forventer jeg har smidt 5 kg på 1 måned og fornuften ved jo godt det ikke fungere sådan…

Men så stod jeg der midt i træningscenteret og begyndte og tude, det hele overvældende mig fuldstændig.. Det svært og forklare hvorfor jeg har det sådan – men det frustere mig så inderligt…

Er bare rigtig trist og ked i dag – og ved ikke hvad jeg skal gøre.. Ved ikke hvad der fungere og ja. Har bare brug for at komme ud med det.

Nogle der har prøvet noget lignede?

10965483_10204466805243301_150671596_n

39 kommentarer

  • Søde søde Mette, hvis du har overskud synes jeg du skal læse mit blog indlæg fra igår (“en af de dage”) – du er IKKE alene <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Teresia

    Kære Mette – du er ik alene i at have det sådan. Jeg blive osse så sur og ked af det når man falder i for slik og junk mad og man bare vil sove det hele væk. Jeg kæmper selv med vægten og tror at hvis nu har jeg har holdt træning 3 gange om ugen og sund kost i 3 uger så må jeg sgu da lige tabe mig men ak vægten siger max 500 g til 1 kg – bare skyd mig tænker man så. Jeg elsker at følge dig for du er så ærlig en person og du har jordens dejligste smil og udstråling

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Kender så godt dine frustrationer. Har i lang tid også kæmpet med vægten. Men jeg synes det svært at holde motivation, spise sundt, træne hver dag, og samtidig have det sjovt, arbejde 37 timer og have en kæreste osv ! Jeg er bare kørt fast! Føler mig elendig over min dårlige holdninger og tanker omkring mig selv men jeg vil tabe mig men hvordan og hvornår ! Det en evig kamp som jeg kæmper hver dag, dårlig samvittighed og dårlige tanker omkring mig selv og min krop :( føler mig magtesløs over at føle mig grim men samtidig ikke at være i stand til at gøre noget ved det ! Pg jeg ved jo jeg er sen eneste der kan gøre noget men det er så hårdt.

    Op med modet, vi elsker for dem vi er og som vi er. 5 kg på røven og fede lår er for mig en svaghed og jeg føler mig hver dag grim og utiltrækkende men jeg tænker også at jeg er elsker alligevel. Elsker din blog og din motivtion jeg forstår ikke hvordan du hver dag kan være så motiverende pg positiv jeg synes hver dag med sund kost, motion og at få en hverdag til at fungere er en kamp.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er nemlig lige præcis de tanker jeg også gør med, og jeg ved virkelig ikke hvad fanden jeg skal gøre for at komme videre… :S

      Åh jeg synes bestemt ikek jeg er motiverende og positiv, se blot overstående blog indlæg – det er en hård kamp, jeg ikke lige ved hvordan jeg skal vinde :(

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Du er alt for hård ved dig selv sødeste Mette. Du er en fantastisk pige, og du fortjener på ingen måde at bruge dine 20’ere på ikke at føle dig god nok, fordi du ikke kan smide 5 kilo på 1 måned.

    Jeg havde det på samme måde som dig i efteråret, og det vendte ikke før jeg havde været til et kursus i positiv stresshåndtering. Siden dengang har jeg smidt min vægt ud. Jeg gider ikke at mit liv og mit humør skal være afhængigt af et skide tal. Og jeg gider ikke træne for at tabe mig. Lige nu træner jeg (løb og styrke), når jeg har lyst, fordi det får mig til at stresse af, og det motiverer mig helt vildt. Hver en løbetur er en sejr – også selvom den kun varer 20 minutter og jeg ikke løber hele vejen. Og jeg nyder det. Jeg er en gladere pige, mit tøj sidder pænere, og folk siger at det ser ud som om jeg har tabt mig. Det ved jeg ikke om jeg har – og jeg vil heller ikke vide det, for lige nu har jeg det bare fantastisk. Bare ved at være mig og ikke være stresset.

    Jeg ved ikke om du kan bruge min historie til noget, men vil blot minde dig om at der er andre veje til sundheden end hård træning på dage hvor man inderst inde ikke har lyst. Masser af kærlighed i din retning, og tak for en ærlig og inspirerende blog. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja jeg ved det godt, men simpelthen ikke hvordan jeg skal slippe det? :(

      Åh, det lyder dejligt. Men mit ønske er jo virkelig at tabe mig, så derfor er det svært for mig at slippe og jeg kan jo godt lide og træne på den måde. Synes det fedt..

      Men jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre :(

      tak for de søde ord <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annie

    Søde Mette, jeg har selv prøvet at bryde sammen i et træningscenter. Jeg har haft og kæmper stadig med anoreksi, så jeg er selv meget perfektionistisk. Men jeg har også bare lært at det holder ikke i længden at du banker dig selv så meget oven i hovedet hver dag, netop at du gør dette og ser dine fejl, i stedet for en krop og et sind under udvikling, bremser dit vægttab og bremser dit sind i sin udvikling. Det lærte jeg selv. Flytte dit fokus! Fokusset er så vigtigt! At du er glad og tænker positive tanker om dig selv, betyder ALT! Selv hvis man har et kæmpe vægttab bag sig kan man være ligeså ulykkelig, så vægttabet gør dig ikke i sig selv lykkelig, din indstilling gør dig lykkelig. For hver negativ tanke om dig selv, tænk 2 positive!
    Jeg sender de varmeste og kærligste tanker til dig, og håber også du vil sende sådan nogle tanker til dig selv ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åh hvor er du sej at du har kæmpet den kamp, og stadig gør. Stor respekt for det <3

      Jeg synes det er svært og ændre, og ærligt jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre. det føles ikke som om det kan ændres :(

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Annie

      Det virker som en kæmpe omvæltning, men i virkeligheden er det de små ting der om måneder vil vise sig at være de største ændringer ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Har selv været syg med depression, og det går altid op og ned. Den ene dag er man flyvende, den næste har man lyst til at gemme sig i en hule, fordi man føler sig værdiløs.

    Kan huske nogle episoder fra før jeg gik til lægen, hvor jeg kunne stå op om morgenen, sætte mig i bilen, køre ind til arbejdet – men i det sekund jeg slukkede bilen, tudbrølede jeg. Følte ikke jeg var dygtig nok til at klare arbejdet, og det var fuldstændig ligegyldigt. Så ofte skrev jeg fra parkeringskælderen, at jeg lå syg den dag, vendte om og kørte hjem.

    Så ja, forstår 100% hvordan du har haft det i dag! Og fuck hvor er det nederen :/

    Sådan nogle perioder kan få en til at glemme alt det gode, og at man også har haft det godt (på et tidspunkt). Jeg vil gerne give dig en 100% garanti på at du vil føle dig stærk og uovervindelig igen. Det kommer. For du er stærk! Luk af for hjernen, distraher dig selv, pas på dig selv! Hvis du trænger til en fridag, så tag en fridag. Hvis man er syg med depression, så skal man ikke spøge med det. Der er perioder hvor alting føles 1000 gange hårdere.. Der er en grund til at det hedder en sygdom. Nogle gange kan man bare ikke klare ligeså meget som mennesker der ikke har den. Det er surt, men det er vigtigt man tager det seriøst, og plejer sig selv!

    Kram til dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja depressionen er noget lort – og jeg kan virkelig nikke genkendende til det du skriver :/

      Jeg følte bare jeg var oven på og kunne klare verden igen, men åbenbart ikke helt 100% :(

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille A. Jensen

    Du er ikke alene. Virkelig ikke! Har det så ofte sådan. Ved ikke hvad man skal gøre ved det. Måske du kan danse dig lidt gladere, med en af dine opløftede danse ;) Men det er I hvert fald helt okay at have det sådan. En af grundene til jeg elsker at følge dig er netop indlæg som det her. Du er så ærlig og reel, det er dejligt. Tusind knus og kram ♡

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Kære Mette
    Du er ikke alene om at gå rundt med de følelser.. Jeg har selv været igennem et større vægttab (næsten 30 kg) og jeg oplevede mange af disse nedture undervejs, hvor jeg simpelthen følte mig som den største fiasko. Den dag i dag er jeg (i følge andre) slank. Men jeg oplever stadig disse nedture, hvor jeg føler mig som en fiasko i ALT – skole, krop, tøj osv.. Jeg tror mange glemmer, at et vægttab ikke helbreder ens mentalitet, og at usikkerhederne der ligger dybt inde, er noget man skal arbejde yderligere på. (Jeg havde selv glemt det). Jeg tror også det er disse tanker – denne usikkerhed – der i nogle tilfælde kan gøre det sværere for en at tabe sig. Du må derfor ikke være så hård ved dig selv søde Mette, men istedet prøve at arbejde med din usikkerhed. Fokuser på de gode sider af dig selv, ting du er gode til eller stolte af. Du er mere end bare et vægttab, og en sund mentalitet betyder så meget mere end at tabe sig nogle få kilo. The body is healthy when the mind is.
    Mange tanker til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åh hvor er det rart at høre det er normalt – jeg føler mig bare som den største taber og jeg ved ikke hvordan man skal gøre for at komme på rette kurs igen :s

      Tak for din støtte og kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • P

    Kram og varme tanker til dig! Vi er mange, der kan relatere til alt det du skriver. Det er SÅ svært med den motivation nogle gange, og man kan slet ikke forstå, at man engang havde den og nu er den bare umulig at finde frem. Tænker du skal stoppe med at sammenligne dig med andre, med dig selv og den gamle Mette, du er et andet sted i dit liv nu, og kun det skal du have udgangspunkt i. Sænk forventningerne til dig selv, stop med at bebrejde dig selv og tænke negativt om dig selv, tænk positivt og sæt mindre mål for dig selv i stedet. Der er da ingen grund til, at du har et træningsprogram, hvor der er øvelser du aldrig har kunne gennemføre et fuldt sæt af? Kan du ikke halvere det og få nogle succeser, i stedet for at skulle gabe over noget, der er så uoverskueligt? Eller fokusere kun på kosten en tid? Man kan sagtens tabe sig uden træning, og det er altså bare så hårdt at skulle spise sundt og træne så mange gange om ugen, som du gør, specielt hvis man har det som dig? Pas på dig selv Mette. Det er vigtigere, at du er glad og har det godt psykisk end at du taber så og så mange kilo og får trænet så og så mange gange. Håber du finder ud af det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja det er nemlig det der undrer mig – hvorfor fanden er den bare forsvundet? :(

      Ja jeg ved det godt, jeg føler bare at hvis jeg taber mig, vil jeg få det rigtig godt.. Og træningen gør noget godt for mig, så vil helst ikke undvære den. Det er kosten der det svære for mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabina

    Hej Mette.
    Du er bestemt ikke alene, sådan kan vi alle have det.
    Da jeg læste dit indlæg, slog det mig om ikke du bare kunne trægne til at være dig? Med alle de følgere du har på instagram, ville jeg hvertfald selv føle et stort pres, at folk har forventninger til en.
    Hvad med at trække stikket er stykke tid? Mærk efter hvordan du har det, uden at tænke på at folk forventer du kommer med et indlæg om hvor meget du har trænet, og hvor sundt du har spist.
    Selvom vi godt kan lide at læse det du lægger op, er det vigtigste jo at du har det godt :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Der er nogle stykker der har sagt det. Men synes ikke ikke det stresser mig, tværtimod er det mine forventninger til mig selv der gør det :(

      Det andet er blot en motivation for mig :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Kan virkelig genkende mig selv i dit indlæg. De dage der ….

    Jeg fandt ud af at en tur i solarie hjalp mig. Nej det er hverken sundt eller fornuftigt. Men bare at ligger der og fokusere på varmen og drømme sig væk er ren terapi.
    Heldigvis har man jo ikke disse dage tit, så jeg har en aftale med mig selv om, at når jeg rammer bunden så tager jeg sol. Gerne et sted hvor rørene er gamle så man kan ligge længere og ikke blive forbrændt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kender det, er selv delvis sygemeldt med stress. Har altid trænet crossfit 4 til 5 gange om ugen. Pludselig blev min form dårligere og dårligere, kunne ikke løfte mit max og min kondition var ikke tilstede. Jeg stoppede med at træne og begyndte i stedet på Anna Bogdonava skyhøj forbrænding program. Det har hjulpet mig tilbage på sporet igen, og givet mig modet og lysten til træning til igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Hej Mette :)
    Jeg lider selv af depressioner og de er udløst af stress. Jeg har 2x tabt 20-25 kilo og har begge gange taget det hele på, og mere til – helt klassisk.
    Lige nu er jeg sygemeldt. Jeg har været sygemeldt længe, så jeg har på det sidste prøvet et par gange at komme op på hesten igen. Det har kun holdt et par dage. Så blev jeg ked af det og overspiste.
    Lige nu læser jeg Henrik Duers bog Kuren til et varigt vægttab. Han skriver at der er to måder at tabe sig på. Enten som du gør, helt målrettet med et ønske om ca 1 kg om ugen, eller med små skridt. Den første metode er den jeg hidtil har brugt – med succes 2 x (så længe det varede ;) ). Det er derfor også den metode jeg bruger når jeg prøver at komme op på hesten igen. Henrik skriver at metoden er stressende og at den kræver at man har alle ressourcerne i orden. BANG ! Selvfølgelig kan jeg ikke følge den vægttabsmetode lige nu, for jeg har ikke ressourcerne i orden og jeg skal for alt i verden ikke stresse mig selv – så ved vi jo godt hvor det ender.
    Henrik skriver at man kan skifte mellem de to metoder, alt efter hvor mange ressourcer man har. Derfor tænker jeg at du måske skulle prøve små skridt metoden i en periode, til der er lidt mere ro på. Så går det ikke så stærkt, men det er jo trods alt bedre end at tabe alt på gulvet. Det er en kamel der skal sluges, men hvad er alternativet ? Bare lidt tanker. Jeg ønsker dig alt det bedste :) Hvis du ikke har læst bogen, kan jeg anbefale den. Jeg har bare lånt den på biblioteket. Sæt selv kommaer, det gik lidt stærkt, men måtte lige skrive til dig, inden jeg skal ud af døren. Knus til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åh hvor er du sød at du lige skriver inden du skal ud af døren.. Det var en sød tanke! :)

      Jeg ved bare virkelig virkelig ikke hvordan jeg skal tage små skridt. Det er det jeg ikek kan finde ud af det, og jeg er så frusteret over det :(

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Mette,

    Det er helt ok ikke at træne, når man har det som du har det.

    Det er helt ok at prioritere hvile, ro og egenomsorg, når man har det dårligt.

    Det er helt ok at passe på sig selv, tage pauser, nedskalere træningen, tage små skridt, lave realistiske (men måske mindre ambitiøse) mål, lytte til kroppen, være god imod sig selv.

    Det er ok <3

    Motivationen kommer og går. Livet går op og ned. Du er bare et menneske – ikke en superwoman :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Men problemet ligger i at jeg vil være superwoman – og jeg har dårlig samvittighed når jeg undlader en træning eller spiser et usundt måltid..

      Det er der det går galt, desværre og ved sgu ikke hvad jeg lige skal gøre :(

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liza

    Op med humøret søde Mette<3
    Det kan altså også være denne kolde og kedelige vinter, som trykker lidt på ens humør (jeg bliver så deprimeret, når solen ikke er fremme og det er koldt osv)
    Du skal nok komme på benene igen! Aldrig giv op !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophia

    Kære Mette. Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg synes det er så super fedt at du tager kampen op og vil ændre din levestil, så du både bliver gladere for dit spejlbillede, men også fordi det sundhedsmæssigt er det rigtige valg. Og så virker du som en super sød tøs, og derfor skal du for alt i verden ikke tage følgende som en kritik af dig SOM PERSON – det er det ikke, da jeg ikke KENDER dig og derfor ikke kan kritisere dig på det punkt.

    Men jeg forstår bare ikke, hvordan du konsekvent gennem flere år, med hjælp fra både en diætist og personling træner, stadig ikke har rykket dig særlig meget? Jeg har fulgt lidt med på IG, og ved at din største kamp har været i hovedet – med en depression og negative tanker, og spørger nu det jeg har undret mig over flere gange: har du overvejet at søge professionel hjælp til dét område, i form af en psykolog? Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om vi (som mennesker generelt) burde begynde med grundlaget for hele vores væsen, nemlig vores psyke, og arbejde med de forhindringer vi har dér, før vi kaster os ud i kostplaner, intensiv træning og vægttabsmål. Du må selvfølgelig gerne rette mig, og jeg har lidt dårlig samvittighed med bare at skrive dette (selvom det er med den bedste intention) – men jeg synes bare det er så synd for din krop, at den bliver presset og presset, når psyken ikke rigtig kan følge med.

    Den venligste hilsener,
    Sophia

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg ved godt du ikke skriver du kritisk, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tage det sådan..

      Du skriver du har fulgt med længe, men gennem flere år har jeg ikke rykket mig? Det jo ikke sandt – jeg tabte mig 16 kg det første år, og der var mit hoved fint med. Det der stressede mig var måden jeg kørte mig selv på. Jeg havde stress, som jeg ignorenede, og derfor endte det ud i en depression.

      Jeg ville ikke erkende jeg var syg, så jeg blev ved med at tvinge mig selv til at træne og spise sundt, med en anden personlig træner. Men det var bare endnu mere pres på min krop som fik mig til at knække.

      Jeg brugte hele 2014 på at komme oven på, en depression tager ikke 3 måneder og så er den overstået.

      Men jeg hører hvad du siger, og jeg ved præcis hvor mit problem er, nemlig mine forventninger til mig selv. Det har min diætist og træner også fundet ud af, så nu arbejder vi sammen om at få det bedre. Jeg har været til psykolog, men jeg har endnu ikke fundet ud af hvordan jeg skal arbejde på at drosle ned for mine forventninger. Jeg føler mig bare ikke god nok, og det ved jeg ikke hvordan jeg skal forbedre – desværre…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sophia

      Kritik kan jo sagtens være konstruktiv :-) Jeg skrev at jeg ikke kritiserer dig som person, hvilket også er rigtigt, men at jeg er uforstående ift. nogle elementer. Jeg vil påstå, at når man deler utrolige sensitive dele af sit liv på internettet og sociale medier, at man også kan tage imod at nogen stiller spørgsmålstegn ved nogle ting. Når det er sagt, føler jeg at du tog min kommentar som et angreb – hvilket den overhovedet ikke var, som jeg også gjorde dig opmærksom på. Derfor forstår jeg ikke tonen i dit svar, hvilket selvfølgelig er en anelse ærgerligt. Men skidt med det.
      Held og lykke med det hele :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja bestemt – jeg ved også godt du mente det i god mening, og det har jeg slet ikke været i tvivl om. Det der sårede mig var sætningen “flere år” – hvilket jeg bare ikke er enig i. Derfor jeg måske tog det lidt som et angreb – men jeg ved godt det slet ikke var din hensigt :)

      Og jeg er rigtig glad for du stiller spørgsmålstegn, og jeg kan godt se tonen måske virker lidt hård når jeg læser det igennem, og det var slet ikke ikke meningen og det beklager jeg! For det jeg mente med mit sidste afsnit er at jeg giver dig helt ret, men jeg desværre ikke rigtig ved hvad jeg skal gøre ved.

      Jeg håber det giver mere mening? :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sophia

      Ved du hvad? Jeg skulle aldrig have skrevet “flere år” da jeg ikke har fulgt dig i flere år, og derfor ikke har ret til at lade som om jeg ved det hele. Det beklager jeg rigtig, rigtig meget. Og tager det selvfølgelig tilbage. Det er så fedt at du stadig, efter alt er sket, har den motivation du udstråler og jeg håber og tror at du nok skal komme i mål. Fuck om det tager ét år eller ti. Jeg har selv været gennem et vægttab hvor jeg i rigtig lang tid ikke rykkede mig et eneste skridt, og det var først efter en psykolog bad mig om at glemme min krop og fokusere på mit hovede, at jeg på en eller anden måde fik forståelse for mig selv som menneske, der er meget mere end en skide vægt. Og det var efter at dét gik op for mig, at kroppen begyndte at følge med. Det var egentlig bare det der var min pointe: at du er så meget mere end din fysiske krop og et tal på en vægt.

      Rigtig god aften :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej Mette.
    Jeg kendet følelsen af at det hele bare ramler, man føler ikke at man slår til og det er så frustrerende.
    Det jeg egentlig ville sige til dig, er at jeg synes du er så uendelig sej for det du gør og det du har opnået allerede. Jeg har fulgt din Instagram i et par måneder nu og jeg tager virkelig hatten af for dit gå-på-mod, din selvironi og det at din personlighed skinner så meget igennem! Man kan relatere til dig og de følelser du beskriver. Jeg har selv lidt den samme kropstype som dig, og har givet vægttabet et par små forsøg hist og her, men det er bare ikke lykkes mig at tage den endelige beslutning og sige “nu gør jeg det fandeme”.
    Men et kæmpe skulderklap til dig for alt hvad du gør og deler med os. Op med humøret igen, du skal nok klare det. Du har gjort det en gang og virker som en rigtig stærk pige!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Virkelig Mette alt det du gennemgår lige nu og er gennemgået er sket for mig også. Jeg smed også 16 kg sidste år og endte med at tage det hele på igen og kan ingen motivation finde for tiden. Det er så frusterende og jeg føler satme lidt det aldrig får nogen ende. Jeg er også træt af at føle mig som en fiasko og den åndssvage sliktrang oh my god virkelig! Den er der 24/7 og tror jeg snart lukker mig inde så jeg ikke kan få fat på noget usundt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julle

    Du er ikke alene kære Mette.
    Jeg har fået et kæmpe tilbage i min spiseforstyrrelse (overspisning), hvilket giver mig sååå mange demprimerende dage, som jeg hele tiden prøver at overvinde. Hver dag er en kamp! Og jeg orker ikke mere. Vil ud af det.
    Så lige nu fokuserer jeg ikke på vægttab, jeg vejer mig ikke, og spiser normalt. I stedet fokusere jeg på at undgå at overspise. Derudover forsøger jeg hver dag at finde en kropsdel, kigge på den, og fortælle mig selv hvor flot den faktisk er. F.eks. mine arme jeg er glade for. Så står jeg foran spejlet og siger noget ala: ”Julie, hold nu op med at være så kritisk. Kig på din arm. Se hvor flot den er !!” ..
    Det virker virkeligt når jeg har det dårligt og føler mig rigtig deprimeret.

    Håber du får det bedre.
    Kram.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bloggen får besøg #2