Turen går til.....

Min plan

Lige pt går det ikke godt med mit vægttab og motivation, og det går mig rigtig meget på. Men jeg går og døjer med en masse problemer, og jeg er derfor nødt til at lytte til min krop, som fortæller mig at jeg er nødt til at skrue ned for træning og fokus på sund kost, da det medfører endnu større frustration oven i de ting jeg går og fylder mit hoved med  :(

Jeg prøver at tvinge mig selv op at træne, men det når jeg så kommer derop bliver jeg rigtig dårlig, i form af svimmelhed, sorte pletter for øjnene, kvalme og bræk fornemmelser. Derudover når jeg tænker på at tage op og træne reagere min krop ved at sætte min puls i vejret og hjertebanken. Det må jeg derfor se som et tegn på jeg skal skrue lidt ned, desværre :(
Det går mig utrolig meget på, for jeg kan se jeg har taget på og det gør mig så frusteret at jeg ikke har den energi og motivation som jeg havde før.

Men jeg vil back on track, men lige nu må jeg lytte til hvad min krop fortæller, som jeg nok ikke har været så god til det sidste års tid.

Men nu skal jeg snart på ferie, til lækre Bali og ih hvor jeg glæder mig! Det bliver fantastisk og forhåbentlig lige hvad jeg har brug for :)

Min plan er derfor nu at tage det rolig med kost og træning, og kun gøre det når jeg kan mærke min krop ikke bliver stresset af det. Og så på en eller anden måde finde ud af hvordan jeg kan ligge samvittigheden på hylden med alt det her? Fordi det ved jeg virkelig ikke hvordan jeg skal gøre – nogle råd?

Men derefter, når jeg er kommet hjem fra ferien VIL jeg på benene igen! Jeg har kæmpet SÅ hårdt for at smide de forbandede kilo, og jeg ved hvor glad det gjorde mig! Jeg vil have den lyst og glæde tilbage!

Derfor er min plan at når jeg kommer hjem vil jeg starte op med fokus på kost og træning, hvordan jeg skal gøre det, skal jeg lige finde ud af. Men tror bare svaret er at hoppe ud i det,  finde min motivation og glæde igen!

Jeg beklager dette personlige indlæg, men jeg havde bare brug for at komme ud med det!

Men nu er der 2 uger til jeg rejser, og jeg glæder mig sådan. Håber sgu det bliver lige hvad jeg har brug for <3

Derudover vil jeg gerne sige tak for jeres søde ord og støtte, her  og på instagram! Det gør mig så varm om hjertet, og i er virkelig med til at jeg har lyst til at holde fast! tak!

10154866_10202506506037046_1689932314_n

4 kommentarer

  • Johanne

    Hej Mette <3

    Jeg er ked af at det hele ikke går helt som du gerne vil. Er selv i samme båd, og kan virkelig sætte mig ind i de følelser du har. Det er rigtig lang tid at vi begge har kæmpet, har skullet motivere os selv, og skulle presse vores kroppe til at yde det maksimale i træningscenteret. For mig er filmen ihvertfald knækket en smule nu, og jeg tror du gør det rigtige ved at lytte til din krop – selvom det er svært, når man er en fighter og ved at det er no pain, no gain.

    Men jeg er klar til at give den max gas med dig på en omgang back-on-track, når du kommer hjem fra Bali. Nyd det, og tak for dit ærlige indlæg. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes det er røv sejt at du deler tanker som disse! Nogle gange kræver livet mere af os end vi har overskud til og så er vi nødt til at prioritere. Det er tydeligt at din krop siger fra med hensyn til træning og det er virkelig vigtigt du lytter til den, kommer langsomt i gang igen når DU er klar. Glem alle ydre forventninger og bstemt også de forventninger du har til dig selv. Husk hvor langt du er kommet, hvor sej du er og så skal du nok snart være på rette vej igen! Det er jeg helt sikker på :)

    Stort knus!
    Anna – http://wonderwomanwannabe.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søde mette <3
    Det er GODT du vælger at lytte til din krop, du skal trods alt leve i den i mange år endnu, så man skal sgu passe på den så du ikke brænder helt sammen, både fysisk men godt nok også psykisk!

    Jeg er stensikker på du vil få en masse godt ud af den ferie til Bali (udover en misundelsesværdi tan ;-) ) og kommer hjem med fornyet energi.

    ang. det med samvittigheden så skal du tænke det på som et godt tegn at du har så svært ved at ligge den fra dig, det er fordi du efter så lang tid nu har fået indarbejdet rigtig mange gode vaner at de er svære at bryde igen, du VED nu hvad der er godt og dårligt for din krop og dine kognitive tankemønstre hælder helt automatisk til at vælge det gode frem for det dårlige.
    Så måske det slet ikke står så slemt til med vægten som du frygter, du har jo et rigtig godt grundlag for at tage sunde valg på trods af det ikke er noget du bruger tankevirksomhed på at vælge – hvis du kan følge mig? :)

    ps. jeg hader dig lidt for at tage til bali ;-) <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Mette,

    Du skal da ikke beklage dit personlige indlæg! Jeg synes det er sejt, at du deler dette på din blog, men hvor er det da vildt, at du får det så dårligt.
    Du må hellere passe på dig selv, og jeg ville nok snakke med nogen om det, måske din træner eller en anden, da det helt sikkert er et problem som du skal og kan finde en løsning på, så du igen kan finde glæden ved din træning.
    Har du overvejet om du skal gå tilbage til at træne på hold igen?
    Det var du da glad for virkede det til :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Turen går til.....