Laks med grillet squash-ruller

Min plan for november

Nu har jeg haft nogle usunde dage efter mit gode resultat i sidste uge, det havde jeg simpelthen bare lyst til og det at tabe sig skal heller ikke være hårdt konstant, fordi så mister man sin lyst og gejst :)

Men nu er det os slut (efter 5 usunde dage – UPS!), og jeg har lagt mig en plan for november måned, fordi jeg skal til en masse arrangementer i weekenderne. Så derfor har jeg besluttet at lave mig en plan for hvordan jeg forhåbentlig stadigvæk kan tabe mig i november! :)

1373638_10201150572059544_1987592273_n
PLAN FOR NOVEMBER:
Træning:
Jeg vil blive ved med at træne som jeg hele tiden har gjort. Dog er der nogle uger hvor det f.eks. vil blive mindre pga. de ting jeg skal – men jeg vil satse på at træne 4-6 gange om ugen, hvor det hovedsagligt vil være HIT timerne jeg vil gå til :)
Det sikrer mig en masse forbrænding af kalorierne til selve timen, men også en høj efter forbrænding grundet den høje intensitet  :)
Jeg ved det er effektivt og virker, derudover synes jeg det er sjovt at gå til! :)
Kost:

I starten vejede jeg altid min aftensmad, men som månederne er gået er jeg stoppet med det, da jeg egentlig følte jeg havde godt styr på det med øjemål. Men som tiden jo går, kommer man nok også til at tage lidt mere, uden at tænke over det.
I kantinen på arbejdet vil det blive på øjemål, da jeg ikke lige render rundt med en køkkenvægt :)

Derfor vil jeg nu i hverdagene, samt de fri weekender jeg har, følge kostplanen til punkt og prikke.
Jeg tror det vil give mig en god følelse og samtidig også være med til at jeg kan slappe lidt af omkring min samvittighed omkring de søde sager.

Usunde sager:
I og med jeg skal så mange forskellige arrangementer, vil jeg sige stop for små hyggeri i hverdagene samt mine fri weekender. Det skal være benhårdt – men på den måde glæder jeg mig jo så os mere til det når jeg må få det i weekenderne.
Men jeg vil stadigvæk ikke spise løs af usunde sager de gange jeg skal noget, jeg vil virkelig prøve og tænke over det! :)
Jeg skal simpelthen være efter mig selv – og det ville være sjovt når der er kage på arbejdet. Men jeg kan sagtens! Jeg har gjort det før og i længere perioder, så hvorfor skulle jeg ikke kunne nu? :)

Jeg tror på mig selv og det skal nok lykkes! Jeg har smidt 16 kg – 16 kg ?! Jeg synes det lyder så vildt og højt! Havde aldrig troet jeg skulle nå dertil.
Så derfor skal jeg ikke komme op til diætisten næste gang og have taget på! Det vil jeg VIRKELIG ikke. Så derfor vil jeg virkelig være efter mig selv denne her gang! :)
Det ville bare være SÅ fedt, at være endnu tættere på de 20 kg!

Er der nogle af jer søde læsere der vil være med mig på min plan ? :)

8 kommentarer

  • Jeg er med! Det er sgu en god plan! Har selv lidt forskelligt med arrangementer i november, så mindre guf i hverdagen lyder fornuftigt, så man bedre kan nyde når det er. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Mette. Kom tilfældigvis forbi din blog og tænkte “hende har jeg da set før” og da går det op for mig at vi træner det samme sted (Lygten el. Jagtvej). Jeg vil bare sende dig et skulderklap og sige det er VIRKELIG god gået. Jeg vil rigtig gerne selv tabe 10 kg inden jeg bliver uddannet næste år, så nu vil jeg følge med på din blog og få en masse inspiration. Stor ros her fra. Mvh Sabrina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Sabrina,Ej hvor sjovt – og fedt du kunne genkende mig! :) Træner du både mandag og onsdag? Eller nogle andre dage?Kom endelig og sig hej næste gang :)Tusind tak skal du have! ER jeg rigtig glad for at høre! Dejligt at du vil følge mig og at du føler du kan blive inspireret. Det er jeg glad for at høre :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg træner hovedsageligt Dancefit, Latinmix og Cirkeltræning. Og er ikke så meget på Lygten mere. Træner du på Jagtvej? Har prøvet HIT en enkelt gang, men fik lavet en forkert bevægelse med ryggen, så har ikke været til det siden. Men kunne være jeg skulle give det en chance igen. Hvor mange kcal forbrænder du på sådan en time? Jeg har lige købt et puls ur og er så småt begyndt at bruge det. Skulle jeg løbe ind i dig en dag, kommer jeg gerne over og siger hej :) Desuden vil jeg gerne hoppe med på din november udfordring, så må vi jo se hvordan det går :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja jeg træner både på Jagtvej og Lygten. Hvilke hold har du set mig på så, eller er det bare i centeret? :)Åh øv, så er det heller ikke sjovt.. :/ Men ja, det er et pisse fedt hold og jeg forbrænder mellem 590-650 kalorier på sådan en time. Det helt vildt :D Dejligt at høre og fedt du er med! Rart ikke at være den eneste :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Det lyder som en super plan for november måned – både mht. kost og træningen. Og ikke mindst de usunde madvarer. For selvom der selvfølgelig skal være plads til lidt sødt og godt engang imellem, så ved jeg selv, at det kan være svært at holde igen, når først man har taget ét stykke kage.. for så kan man jo lige så godt tage et til :)Jeg har selv tabt mig 20 kg, hvilket har været benhårdt. Det krævede enormt meget træning, men jeg kom bestemt ikke udenom at halvdelen af fortjenesten også ligger i kosten. Jeg skar ALT sukker væk fra min kost, hvilket betød at jeg hverken spise søde sager i weekenden eller til særlige arrangementer. Og jeg skal love for, at min vægt gik drastisk nedad, da jeg først slap sukkeret helt. Det med at synde engang imellem, var simpelthen bare ikke noget for mig og min krop. Jeg håber du når dit mål ved hjælp af din egen metode, og jeg hepper virkelig på dig. Jeg har været igennem det samme, og VED hvor hårdt og opslidende det kan være. Men tro mig, når du når dit mål, så vil du være så stolt af dig selv, og du vil føle at du kan klare alting :)Held og lykke med november måned.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja præcis – det er virkelig svært. Og jeg kommer os til det i weekenden. Derfor bliver jeg benhård ved mig selv på mandag. Så der ingen sød Mette mere. Jeg vil tabe mig, så skal jeg ikke være dum og proppe mig i hovedet med usunde sager :)Hold da op! Det var virkelig flot! Stor respekt for det. Glæder mig til jeg en dag kan sige det :)Jeg ville ønske jeg kunne på den måde, men det tror jeg simpelthen ville blive for surt til mig. desværre. Men hvor er det fedt du kunne holde det! Tak – det er jeg rigtig glad for! Dejligt at nogle hepper på mig. Jeg glæder mig til jeg når mit mål! :)Mange tak Christina!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Laks med grillet squash-ruller