Er du (også) en deal hunter?

Hvad jeg stemmer til valget..

Jeg spurgte ud i går på instagram efter at være blive inspireret af Tindersluts indlæg, hvad mine kære følgere troede jeg stemte til folketingsvalget :)

Det var rigtig sjovt at se hvad folk troede ud fra den måde jeg er og virker som, på de sociale medier.

Jeg synes faktisk det var jævnt fordelt mellem blå og rød blok blandt kommentarerne, og så tænkte jeg at jeg her dagen før valget, at jeg ville offentliggøre hvad jeg egentlig stemmer til valget :)

MEN… inden jeg gør det vil jeg gerne frabede mig nogen som helst former for mudderkast eller lignede i kommentarfeltet. Det er ok hvis der er nogle som er uenige og vil diskutere politik med hinanden, men jeg vil gerne bede om en sober tone og respekt!

Jeg har respekt for andre som stemmer modsat af mig, og det gør dem bestemt ikke til dårlige mennesker af den grund, ligesom jeg ikke bliver et dårligt menneske fordi jeg stemmer det jeg gør. Politik er en holdnings sag og du vil aldrig nogensinde blive enige med alle :)

Nåå… men hvad stemmer du så Mette?

Jeg stemmer blåt og er liberal og det har jeg faktisk været lige siden jeg kunne stemme. Jeg gik dog ikke synderligt meget op i det i mine unge dage, men jeg er begyndt og gå meget op i det nu.

Og jeg stemmer personligt på Venstre. Det gør jeg kort fortalt, fordi jeg mener det er bedst for Danmark og bedst for mig som person.  Jeg mener man er sin egen lykkesmed, og det gør jeg især efter mit hårde år hvor jeg måtte kæmpe mig op igen. Så jeg stemmer efter hvad jeg synes er bedst for mig og de valg jeg har og skal tage, og hvad JEG synes er bedst for Danmark.

Derudover ville jeg ønske jeg kunne stemme personligt på Lars Løkke, men han stiller desværre ikke op i min kreds, men det ville jeg gøre fordi jeg mener den personlige hetz der har kørt på ham før og under valget, og især før er grotesk! Det kan godt være manden har dummet sig, men så forfærdelige ting skrevet om en, er fandeme ikke i orden – alle er mennesker og skal behandles med respekt også selvom man er politiker!

Men nu er det i morgen vi går til valg, og derfor vil jeg bare lige sige at jeg synes man skal bruge sin stemmeret og sætte sig ind i tingene og vurdere hvorvidt man er til rød eller blå blok. Det er vigtige ting vi stemmer om, det er Danmarks fremtid og hvordan du bedst mener vi får et godt samfund :)

Jeg er stolt af at bo i et land med velfærd, demokrati, stemmeret, religionsfrihed og ytringsfriheden – og de ting forbliver uanset hvilken blok der kommer til magten og det er blandt andet derfor Danmark er et fantastisk land <3

Nu har jeg sagt højt hvad jeg stemmer, så nu vil jeg gerne høre dig om hvad du stemmer og hvorfor?

 

Vil du vinde en rejse til Venedig? – så klik her og læs mere <3

11401342_10205291489859901_1984238599285520556_n

5 kommentarer

  • Rikke

    Kan igen stemme da jeg er under 18. Men til skolevalget i år, stemte jeg på venstre (som desuden vandt) :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Det vigtigste er nemlig, at man får brugt sin stemme.

    Partierne er så tætte på hinanden, at det nok ikke gør den store forskel. Det minder mest om, at man skal vælge mellem cola eller pepsi :)

    Personligt stemmer jeg rødt. Det har ændret sig de sidste år. Da jeg var yngre tænkte jeg meget over, hvordan jeg kunne få mest muligt ud af det. Men jeg synes egentligt, at jeg klarer mig så fint, at jeg selv ikke er så vigtig i det store puslespil.

    Der er desværre mange, der udnytter det gode velfærdssamfund vi har. Men hvis bare der er enkelte, der virkelig har brug for det, der kan blive hjulpet ordentligt og blive samlet op, synes jeg, det er det værd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • N

    Jeg må indrømme, at jeg ikke har så meget forståelse for de liberale værdier og jeg er personligt blevet opdraget til at man skal hjælpe hinanden, ikke kun tænke på selv at komme til toppen. Jeg mener, at der skal være en vis form for ulighed af rene motivationsårsager, men samtidigt skal vi støtte op om hinanden og har man ressourcer til at hjælpe dem uden ligeså mange ressourcer, så gør man selvfølgelig det – det er logik for mig, men respekterer at du (og andre) ikke har samme holdning. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lina

    Jeg stemmer selv rødt. Er bange for vi med blå blok går et DK i møde der minder om USA:-( Når det er sagt så kan jeg stadig godt lide dig ha ha:-P Min bedste veninde stemmer også blåt og sådan er det. Der skal være plads til forskellige meninger og man ser jo ting forskelligt. Ingen ved jo hvad der egentlig er bedst for landet i det lange løb, for man kan jo ikke altid regne med hvad de lover;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Jeg respekterer selvfølgelig enhvers stemmeret men jeg stemmer rødt fordi jeg synes det er en vildt egoistisk tankegang at man er sin egen lykkesmed. Jeg havde selv den holdning da jeg var yngre for jeg vidste hvad jeg ville og er stadig på rette spor. Men hvad med dem som gerne vil og ved hvad de vil – men bare ikke kan? Det kan være folk der er vokset op med mobning, i et misbrug eller en ressourvesvag familie? Skal de absolut straffes fordi de ikke SELV har valgt deres opvækst, vilkår m.v. Jeg har selv en mor med kronisk sygdom og ingen ville ansætte hende. Hvad med hende? Skal hun bare acceptere en umenneskelig lav indkomst fordi hun ufrivilligt har arvet hendes sygdom? Ja det er sådan nogle problematikker som jeg synes den blå blok lige skal genoverveje. Jeg prioriterer alles velfærd frem for mit eget ego. Og mener vi alle skal yde for at alle kan nyde. Hav et godt valg!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er du (også) en deal hunter?