Status på vægttab

Husk det også skal være sjovt :)

Jeg skriver dette indlæg for at fortælle min holdning til det med at spise usundt når man er i gang med et vægttab.

Når man er i gang med vægttab, og et større et af slagsen er man ofte så fokuseret på at tabe sig, så man skærer alt sødt/hyggeligt fra, og til sidst kører død i det.
Sådan har det ihvertfald været for mig de gange jeg prøvede at tabe mig inden jeg startede til diætist. Jeg spiste møghamrende sundt, og skar alt usundt fra.
Resultatet blev ikke som jeg havde håbet, det blev hårdere fordi jeg ikke tillod mig selv noget som helst. Hvilket endte i  at jeg faldt i igen, og nok tog endnu mere på.
Og jeg tror bestemt ikke jeg er den eneste der har haft det sådan.

Det er først efter jeg startede på den her livsstilændring og det nu er blevet min hverdag, at jeg har fået et sundt forhold til det med at spise usundt ind imellem og gå ud og hygge sig.

Jeg har den holdning at det BESTEMT ikke skal være surt at tabe sig, og at man ikke skal sidde og ærgre sig når man ser andre spise slik fordi man har forbudt sig selv det.

Man lever kun 1 gang, og man skal ikke sidde som 60 årig og kigge tilbage og tænke, forhelvede, hvorfor levede jeg så stramt, og ikke tillod mig selv noget, det var ikke sjovt.

Det, det hele handler om er at finde en balance og spise usundt med måde. Og det har jeg virkelig fået øjnene op for.

Jeg har det f.eks. sådan at jeg har skåret alt usundt fra i min hverdag, altså slik og kage på arbejdet samt hygge om aften herhjemme, og det har jeg gjort fordi der simpelthen var for meget af det.
Men når man gør det på den måde, så glæder man sig os endnu mere til man får noget usundt næste gang. Man lærer på en eller anden måde at værdsætte det mere synes jeg, i stedet for bare at proppe usundt i sig, flere gange om ugen.

Lad mig sætte det op for jer – hvis jeg ved jeg skal til en familie fødselsdag om 2 uger, så gider jeg ikke spilde mine kalorier på småhygge på arbejdet, og så glæder jeg mig endnu mere til at jeg kan få lagkage eller hvad der nu er til fødselsdagen, for på den måde har man noget at se frem til, også bliver det ikke en dårlig vane i ens hverdag.

For mig har det virkelig handlet om at finde en balance, og hvis jeg ved jeg skal til en fødselsdag eller ud og spise, sørger jeg ofte for at have trænet inden eller gør det dagen efter, så jeg på den måde sørger for at gøre noget aktivt for de ekstra kalorier jeg indtager.

Alt i alt, handler det om at man skal have lov til at hygge sig og spise usundt. Bare fordi man er i gang med et vægttab skal livet ikke gøres surt.

Jeg var i Tivoli i går med min kæreste, hvor vi først var ude og spise. Og det er sådan noget som ikke sker særlig tit, så derfor gider jeg ikke sidde og stikke til en salat eller drikke vand og spise gulerødder.
Jeg fik en god bøf med sovs og kartofler, med salatbar til, en chai-latte samt chokoladeovertrukket spyd, og jeg nød hver bid og havde på ingen måde dårlig samvittighed.

Det jeg prøver at sige er egentlig bare at vælg de ekstra kalorier med omhu, gør det til hyggelige sammenkomster hvor du har det rart, i stedet for bare at købe noget slik og spise det alene, fordi man har lidt ondt af sig selv (jeg kender det alt for godt, så det er ikke for at pege fingre!)
Og når du så vælger at spise usundt, så nyd hver bid og lad være med at have dårlig samvittighed efterfølgende, for så var det bare ikke det værd! :)

1476490_1437568503122707_752066183_n
Dette er et eksempel på at man sagtens kan tabe sig, selvom man spiser usundt ind i mellem! Det er fra sommeren 2012 og december 2013! 

Desuden er det også december og jul, som det kun er 1 gang om året! Dermed ikke sagt at der er en undskyldning for at spise masser af usundt igennem juledagene. Alt med måde.
Men jeg har ikke tænkt mig at springe julemad og konfekt over, også må jeg bare kæmpe lidt hårdere efterfølgende, og det har jeg det helt fint med!

Men dermed sagt er der jo altid sundere alternativer af julemad og jule slik, f.eks. er der en masse opskrifter rundt omkring på andre blogge på dadel kugler, som smager FANTASTISK! Så der er masser at muligheder for lidt sundere slik og mad, det handler bare om at være kreativ :)

Husk at nyde livet og lad ikke dit vægttab gøre livet surt for dig, for det er bestemt ikke det der skal være meningen! :)

Jeg håber i kan bruge mit indlæg til noget – jeg tænkte nemlig meget over det i går aftes, og nu måtte jeg bare have det ned på skrift :)

1481400_10201629136583358_1997960834_n
Jule hygge i Tivoli – får i julehygget? :) <3

10 kommentarer

  • Anonymous

    Rigtig rigtig god pointe, det er rart at blive mindet ind imellem. Det er så vigtigt at det ikke kun bliver forbud på forbud, man skal huske at nyde det også, ellers holder det ikke. TAK, for en super inspirerende og motiverende blog, jeg holder meget af at følge dig! :)//Nastassja

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det skal man nemlig, ellers kører man død i det, og falder i… :)Tusind tak Nastassja, det er jeg rigtig glad for at høre <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Mette :) jeg er helt enig. Du har mange gode pointer. Efter et udlandsophold tog jeg også 10 kilo på. Det har taget mig ca. 1,5 – 2 år at tabe de 10-12 kg igen, men jeg føler nærmest ikke at jeg har været på “kur” … jeg har som dig også overordnet set spist sundt i hverdagene også givet mig selv lov til mere i weekenden eller særlige lejligheder :-) Derfor synes jeg slet ikke at det har været “Hårdt” på samme måde, for der har ik været noget jeg skulle undvære….. :-) … Fortsæt det gode arbejde… Og ja – det er en livsstil! Knus Maya: http://www.mayadroem.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Præcis , det handler virkelig om at finde den balance, og nogle gange skal man bare lige sætte sig ned og indse det, det havde jeg ihvertfald lige brug for i går :)Tusind tak søde Maya – og ja en dejlig livsstil :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig godt indlæg og synes klart du prioritere rigtigt, med hensyn til at det også skal være sjovt.De fleste ved hvor kedeligt det bliver, hvis man skal leve efter en streng diæt 24/7, så jeg er fuldt ud enig med dig! Jeg er selv en der kan finde på at hoppe i slikskålen i ny og næ, uden at have alt for dårlig samvittighed . også vil jeg bestemt også give mig selv lov til at nyde jule måneden :o)Rigtig spændende at følge dit vægttab, og synes du gør det skide godt! HilsenSimonehttp://fitandlovinit.bloggersdelight.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak Simone, dejligt at høre du er enig! :)Og tusind tak for de søde ord :)<3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Det er et super indlæg. Jeg er stadig ved at lære, at det er OK at spise lidt usundt en gang i mellem. Og jeg har rigtig svært ved det, for jeg er så bange for, at mit “gamle” jeg springer frem. Dog er jeg også ved at indse, at det ikke kun drejer sig om slik og søde sager, men at jeg også skal huske at spise det mad jeg har lyst til, og ikke kun gulerødder :) Men det går super godt med min livsstilsændring, og jeg prøver at få mine nydemåltider ind. (Hader at det hedder at synde). Jeg går jo på Michelle Kristensens bootcamp, og det er mega godt!Tak for en skøn blog! Og dine ærlige indlæg, det er skønt!Rigtig glædelig jul.Hilsner Johanne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det kan jeg godt forstå, sådan havde jeg det også i starten. Men det er virkeligt vigtigt man giver sig selv lov, med måde selvfølgelig :)Ej hvor fedt! Det er sgu da fedt du er glad for det :) kunne os godt tænke mig at prøve en bootcamp på et tidspunkt! :)Tak – jeg er rigtig glad for at du kan lide min blog, det gør mig så glad :)Rigtig glædelig jul til dig ligeså. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er nemlig lige med at finde balancen, og ikke lade det usunde tage overhånd og blive hverdag. I denne tid kan jeg godt have det lidt svært, da jeg netop gerne vil hygge med lidt juleguf, men så er det bare om at nyde det, løbe lidt længere, og pakke den dårlige samvittighed langt væk :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er nemlig helt rigtig – og jeg har det på præcis samme måde som dig :)Jeg har os tænkt mig at tage træningstøj med hjem i julen, også måske finde et FW tæt på :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status på vægttab