Hvilken mascara bruger du?

Historien om vores brud – del 1

Inden jeg starter indlægget vil jeg starte med at sige at jeg INTET ondt har at sige om min eks kæreste. Jeg har stor respekt for ham. Han vil altid have en plads i mit hjerte og jeg ønsker ham kun det allerbedste. Han har ikke behandlet mig dårligt, men vi var bare ikke længere gode for hinanden som kærester og derfor måtte det slutte. Jeg har ikke tænkt mig at hænge ham eller vores problemer ud her.

Det her er min følelsemæssige side af historien og intet andet.

Der er nok af en del af jer bag skærmene der uforstående overfor hvorfor jeg vælger at dele historien om vores brud på en blog. Nogle af jer vil måske mene det er for privat, men det er nu engang mit valg. Jeg har valgt at dele disse tanker fordi jeg følte mig SÅ alene da alt det her stod på, på trods af hele min omgangskreds var lige omkring mig.

At gå fra en man har delt sit liv med i 5 år er ikke nemt og måske sidder der nogen på den anden siden af skærmen der lige nu er i samme situation som jeg var i og kan måske bruge mit indlæg til en eller anden form for hjælp.

Derudover har flere af jer vist interesse for hvilke tanker jeg har gjort mig under og efter, hvordan jeg var sikker på jeg tog det rette valg, om jeg har fortrudt osv. Så derfor kommer historien om vores brud nu.

….

Faktisk startede det allerede for 3 år siden, da min depression ramte. Jeg mærkede pludselig ingen følelser for min eks kæreste og kom i tvivl om det var ham jeg egentlig elskede og ham jeg skulle tilbringe livet med. Men som alle andre forhold gik det op og ned. Jeg valgte og blive i forholdet fordi jeg jo elskede den person han var og det vi havde sammen.

Det var hårdt og især også for ham, for han vidste aldrig om han var købt eller solgt, eller om jeg havde en god eller dårlig dag. Jeg har stor respekt for han virkelig blev ved og ikke bare fik nok af mig og min tvivl. Skulle han læse med her nu, så håber jeg han ved at det betød så meget for mig at han ikke gav op. Det gav os endnu flere gode stunder sammen og vi havde det jo sjovt og trygt sammen.

Men vi var også 2 vidt forskellige personer. Egentlig vil jeg sige at min eks faktisk er min totale modsætning, hvilket jo også kan være en god ting i et forhold, og det var det også i starten. Men pludselig begyndte vi at vokse væk fra hinanden og gå mere fra at være kærester til at være venner. Vi skændtes mere og vi havde begge hver vores fejl der påvirkede forholdet.

Det hele blev for meget og det er virkelig hårdt at gå og være konstant ked af det indeni og skjule det fordi man ikke ved hvad man skal gøre. ”Skal jeg gå eller blive i forholdet?” Tankerne kørte konstant i hovedet på mig.

Få vidste hvordan jeg egentlig havde det, og jeg satte jo ligeledes også en facade op på mine sociale medier. Jeg kan huske jeg fik en kommentar fra en følger på en af mine ferier med ham hvor en følger skrev: Ej i er jo bare totalt power par, ligesom Jay Z og Beyonce, jeg er SÅ misundelig. Det eneste jeg tænkte da jeg læste den kommentar var: ”hun skulle bare vide”.

Det var jo også en af grundene til jeg ikke tabte mig, på trods af jeg glædeligt viste trænings og mad billeder på Instagram. Jeg var jo ulykkelig og ikke glad. Jeg havde intet overskud til sund mad og træning. Jeg havde måske perioder hvor det kørte 2-3 uger og bum så faldt jeg bare ind i den dårlige periode igen. Det var for hårdt at fokusere på et vægttab når man var så ked af det hele tiden.

Vores forhold havde det hårdt og jeg havde desværre ofte de her stunder hvor jeg virkelig ikke kunne mærke jeg elskede ham som en kæreste, men alligevel ikke turde gå fra ham. For hvad nu hvis følelserne og kærligheden kom igen?

Det hele eksalerede efter vores tur til Rom. Det blev for meget og jeg var så udmattet og ked. Jeg følte ikke kærlighed, men det troede jeg at jeg gjorde. Men efter at havde haft tid til at kigge indad efter vores brud har jeg indset at det var trygheden og min frygt der gjorde jeg ikke sagde stop.

Men tiden gik og så kom vinteren. Jeg var blevet mere og mere ked af det. Jeg havde det virkelig skidt, jeg græd på arbejdet, jeg græd derhjemme. Der var ingen steder jeg følte at jeg hørte hjemme, for tvivlen sad bare i mig og det gjorde ondt. Jeg havde ikke fred på noget tidspunkt.

Vi aftalte derfor at flytte fra hinanden, ikke et brud og ikke en Ross og Rachel pause. Men en pause fra hinanden for at finde ud af om vi ville hinanden. Det havde vi faktisk prøvet før dog med kontakt, men det var vi nødt til at prøve igen, denne gang uden kontakt i 3 uger.

Det var hårdt da han gik. Men jeg fandt lyn hurtigt en hverdag igen og det var faktisk ikke så hårdt som jeg egentlig havde regnet med, faktisk nød jeg at være alene og sove alene.

De 3 uger gik, og han kom hjem for at snakke. Vi aftalte i fællesskab at stoppe, ingen af os kunne mere og vi vidste ikke hvad vi skulle gøre. Det var hårdt, men jeg var afklaret… troede jeg..

Nogle dage efter gik det op for mig at han nu frit kunne være sammen med hvem end han ville uden jeg kunne sige noget som helst til det. Ikke at han gjorde det, men tanken slog mig og den slog mig hårdt og jeg var bestemt ikke klar til at give slip.

Vi mødtes derfor og fik snakket om tingene og blev enige om vi ville kæmpe igen. At vi ikke var klar til at give slip endnu. Vi skulle være kærester som vi var i starten, så han flyttede ikke hjem. Vi skulle starte forfra og gøre det vi nu havde aftalt i fællesskab for at få det til at fungere. Derfor forsøgte vi igen…

tumblr_led2urawno1qe0hneo1_500_large

   

Ingen kommentarer endnu...

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvilken mascara bruger du?