Mette tester: Allevo produkter

En ny pige

Jeg ved godt jeg ikke skal slå mig selv i hovedet over jeg tog en del på igen under min depression, især ikke når det vigtigste var at jeg skulle få det bedre.
Men jeg kan stadig ikke undgå at blive bare lidt irritereret på mig selv.

Men jeg er så småt ved at acceptere det – især fordi jeg tænker tilbage på hvor skidt jeg havde det da min depression var værst. Der var det virkelig ikke muligt for mig at fokusere på hverken kost eller træning, men jeg skulle derimod at få det bedre. Og det har jeg endelig fået igen – jeg er næsten ovre den og jeg har fået min glæde tilbage i hverdagen og det priser jeg mig så lykkelig for!

Den tilstand man kommer i når man har en depression er forfærdelig, for mig forsvandt den positive glade og smilende pige – hun blev derimod så nedtrygt, manglende overskud, og glemte alt!
På et tidspunkt stod jeg kun op for at gå ind i sofaen og tænde for despearte housewives på tv’et, det kan godt være det lyder mærkeligt! Men det var det jeg kunne overskue. Det var det mine dage gik med, fordi jeg gik ned med et brag og ikke lagde mig syg da den begyndte at komme, men derimod pressede mig selv til at stadigvæk være den bedste, passe min træning og kost, på trods af kroppen VIRKELIG sagde fra. Men da jeg så fysisk ikke kunne noget mere måtte jeg jo sygemelde mig.

Jeg tror jeg har behov for at få det her skrevet ned fordi jeg var hos min psykolog i går hvor vi blev enige om dette skulle være den sidste time! Jeg føler mig glad og klar på det hele igen! Jeg starter på nyt arbejde 1. september som jeg glæder mig UTROLIGT meget til, jeg har glæde ved træning og sund kost igen – derfor er jeg BARE så glad for det går godt igen! Men det os stadig vigtigt for mig at sige jeg endnu ikke er helt på toppen, jeg sover stadig meget især til middag og er  utroligt træt om morgen, men jeg ved hvordan jeg skal håndtere det! JEG ER BARE SÅ GLAD FOR JEG FØLER DEN METTE DER VAR VÆK ER TILBAGE!!! :D

Og nu ved jeg hvad jeg skal passe på, hvilke signaler jeg skal se efter og ikke ignorere næste gang – jeg har virkelig lært at lytte til min krop og finde ud af hvad den har behov for. Derudover er jeg en UTROLIG utålmodig pige – men det er også blevet bedre. Men stadig noget jeg skal arbejde på – for den utålmodighed er med til at stresse mig. Min depression kom af for længe tids overbelastning/stress som endte ud i en depression, fordi jeg blev ved og ved, og ikke tog de mange sygdomsdage, træthed og udmattethed alvorligt. Efterfølgende når jeg kigger tilbage kan jeg se rigtige mange tegn. Min krop kunne ikke finde ro når jeg skulle sove, nogle dage gik jeg ud som et lys og det meget atypisk mig, jeg var RIGTIG tit syg og træt. Men nu ved jeg at jeg ikke tog signalerne alvorligt – så det vil jeg gøre nu!

Jeg er egentlig rigtig overrasket efter jeg blev syg hvor mange unge piger der går ned med stress og depression, vores tanker om vi skal være den bedste og have 100 tusindvis af aftaler og stadigvæk have overskud til alt andet, det tager hårdt på kroppen. For mange unge piger inkl. jeg selv stiller for høje krav til os selv! Og det skal vi VIRKELIG stoppe med!

Nyd dig selv og vigtigst at alt NYD LIVET! selv de små øjeblikke tæller, lad være med at fokusere på du skal være den tyndeste, den pæneste, den bedste, den klogeste eller whatever vi nu skal være. Du skal være glad for den du er – for du er lige præcis dejlig som den du er! <3

Og på baggrund af min ærlighed omkring depression og min vægtøgning, har jeg fået en del mails fra piger der er i samme situation som jeg var i. Ramt af stress/depression men så bange for at tage på – at man ikke lytter til kroppen, så nu vil jeg vise jer det her:10582202_10203310525457029_1136250516_nPå trods af jeg har taget lidt på igen, så fordi jeg har trænet så meget inden har jeg fået opbygget muskler og derfor ser jeg stadig slankere ud end da jeg startede! Se lige en forskel! :)
Det jo en hel ny pige – og man kan se mine øjne stråler igen – det er SÅ dejlig!

Derudover synes jeg lige i skal se dette billed – første billed er fra min ferie i Alanya sidste år i august – hvor jeg havde tabt 16 kg – men se lige billedet til højre! Jeg har en røv og ryg som ser meget mere trænet ud på trods af jeg ikke vejer i nærheden af det samme – så prøv lige at se hvor meget styrketræning gør!

10620909_10203310525417028_411508793_n

Så piger – tro på jer selv og slap af – i er for dejlige!

God weekend <3

10 kommentarer

  • Anne

    Hej Mette :) tak for den fine blog og inspiration. Jeg kender alt til det du snakker om. I november 2013 fik jeg konstateret svær depression. Pga. antidepressiv medicin og forkert kost, samt manglende overskud tog jeg 40 kg (ja du læste rigtigt) på på bare 3,5 mrd. Det har været meget svært for mig at acceptere at jeg pludselig gik fra en lille str 36 til en 42. Derfor har jeg stadig stort set intet tøj at tage på, for “det ryger jo af igen”. Men det tager tid og det har jeg accepteret. Jeg kender alt til både de gode dage, men specielt også de dumme, irriterende dage uden overskud. Det er hamrende svært at tabe sig. Men vi ved vi kan.

    Men noget jeg især har oplevet under depressionen, er at de eneste der egentlig rigtig forstår dig, er personer som selv har været igennem depression.. Håber du havde tid til at læse min kommentar.

    Ønsker dig alt held og lykke med dit vægttab

    Mvh Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette / Getfitinspiration.dk

      Hej Anne,

      Først og fremmest så læser jeg alle kommentarer og mails – så det har jeg altid tid til <3

      Det gør mig ondt at høre du også har haft en depression, det noget værre lort, men det er godt at høre du har accepteret det og de kilo du har taget på – det har jeg stor respekt for :)

      Ja det har jeg allerede oplevet, folk har svært ved at sætte sig ind i det hvis man ikke selv har prøvet det og det forstår jeg fuldt ud!

      Tak for din kommentar og rigtig god weekend <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kir

    Du er virkelig sej og modig:) jeg synes det er så godt, at du deler din historie og tør fortælle om din depression, for der bliver talt alt for lidt om det, og ingen ved, hvad de skal sige eller gøre, når en i omgangskredsen bliver ramt. Så det er godt med fokus, som forhåbentligt er med til at nedbryde tabuet! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette / Getfitinspiration.dk

      Tusind tusind tak – det er jeg rigtig glad for at høre, det er nemlig et af mine mål at gøre folk opmærksom på denne forfærdelige sygdom.

      Så tak for din søde kommentar <3 :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Debbie

    Mette for satan! Den røv på højre billede gør mig vild i varmen ;) Det hjælper også på den dårlige samvittighed, når man madmæssigt falder i, men.stadig styrke- og cardiotræner. You fuckin’ Go girl.
    Jeg har selv været igennem en svær depression med selvmordsforsøg og lignende, og har desværre stadig nogle tilbagefald, men jeg tror og håber på, at jeg en dag bliver helt fri – skal “bare” lige af med 10 kg. eller bare træne og være tilfreds uanset tallet på vægten. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette / Getfitinspiration.dk

      Åh hvor er du sød – og sikke en sjov måde at sige det på! :D tak!

      Jeg tror på dig! Du kan sagtens smide de 10 kilo! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Dette er nok ikke helt på emnet, men hvor er den fine sorte blonde t-shirt/top fra? den er bare så fin og klæder dig virkeligt godt :)

    Jeg syntes i øvrigt du er sej og jeg elsker at følge din blog :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette / Getfitinspiration.dk

      Tusind tak! :) – Den er fra Gina Tricot, og tak for de søde ord!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg har den dybeste respekt for, at du i så åbent et forum står frem og krænger dit allerinderste ud <3
    Det sværeste overhovedet er at give sig selv "lov" til at udtrykke sine følelser, for det er så befriende fremfor at gemme dem inde i sig selv og tro, at man både er unormal og er ved at blive sindssyg.

    Jeg er selv i en hård periode… Der er dage, hvor man slet ikke kan rumme sig selv og så er der heldigvis dage, hvor overskuddet pludselig viser sig og det er dem, vi skal gemme på.
    Det er dejligt, når man kan mærke, at der er langt flere gode end dårlige dage, så er man på rette kurs, det er så flot gået, Mette <3

    Hvorfor stræber vi altid efter at være perfekte i alt? Hvorfor analyserer og evaluerer vi på os selv konstant? Det er den skide kontrol, vi ikke kan give slip på og som pludselig rammer os lige i ansigtet! Vi har brug for egen-omsorg og sætte os selv i første række.
    Ligesom i flyet – hjælp dig selv og SÅ hjælp andre.

    Jeg synes, at du er en helt igennem smuk pige, din krop fortæller dig mange historier om livet – og ved du hvad? De historier er på godt og ondt dem, som vi lærer af og som hele tiden gør os mere bevidste om, at vi skal stole på os selv og at vi er fantastiske lige som vi er.

    Vil egentlig gerne dele mit mantra med dig – det hjælper mig, når det hele er sort:

    When life puts you in tough situations

    Don't say "why me"
    Just say "try me"

    Kærlighed herfra <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette / Getfitinspiration.dk

      Hej Mette, (smukt navn by the way) ;)

      Tusind tak for dine fantastiske ord – det er virkelig rart at høre!

      Og jeg kender den hårde periode, det er lort – men jeg tror på vi begge nok skal få det godt igen!

      OG tusind tak igen for de søde ord, din kommentar gjorde mig virkelig glad!

      OG tak for dit mantra, det vil jeg virkelig huske! Jeg er fandeme en stærk pige jo!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mette tester: Allevo produkter