Opskrift på nem og simpel salat!

Den der dumme vægt..

Jeg er begyndt at tænke meget over den der vægt, og hvad der egentlig gik galt den gang..

Jeg trænede nærmest hele tiden, fordi jeg i mit hoved kun fokuserede på den forbandende vægt og næste gang jeg skulle vejes hos min diætist skulle den være gået ned!

Og var min vægt ikke gået ned, så blev jeg virkelig trist og det påvirkede mig så meget. Derfor trænede jeg endnu mere, jeg holdte næsten ikke hviledage. Jeg kan huske jeg havde en periode hvor jeg trænede 10 dage i træk, og det var jo ikke stille og rolige træninger. Det var ofte de der HIT hold hvor pulsen kommer fuldstændig op i vejret. Og jeg havde jo også mit puls ur, og jeg fokuserede hele tiden på at få min puls så tæt på min maxpuls, fordi så vidste jeg at jeg havde en god efterforbrænding, så jeg pressede mig selv alt for meget, min krop kunne ikke følge med. Men jeg var fandeme da stolt – 10 dage i træk, wehu!

Jeg trænede IKKE af lyst, men af pligt fordi jeg ville have den vægt skulle gå ned. Jeg var så afhængig af at tabe mig. Jeg bildte mig selv og jer ind at jeg elskede at træne og wehu det var det bedste i verden. Men det blev for voldsomt. Jeg havde så meget uro i kroppen når jeg skulle sove, hjertebanken, konstant træt i kroppen og det værste var at hver gang jeg havde en “hviledag” eller lad os kalde det en dag hvor jeg ikke kunne træne fordi jeg skulle noget andet, så havde jeg så dårlig samvittighed!

Jeg valgte aftaler fra, fordi jeg skulle træne. Det var det mit hoved fokuserede på. Træning fordi jeg skulle træne.

Det var og er ikke sundt. Og det var jo egentlig ikke fordi jeg var afhængig af træning, men jeg var afhængig af at se resultater på den vægt, og det tog overhånd.

Det er første gang jeg åbner om det her, men det er også fordi jeg nu begynder at kunne se og huske hvad der egentlig foregik i mit hoved. Det var jo virkelig ikke sundt – men forhelvede den lorte vægt altså!

Og i den her uge har jeg været presset, jeg har haft planer hver aften – sølvbryllup hele tirsdagen hvor jeg bestemt ikke spiste sundt og så gik mine tanker i gang! FUCK… Jeg skal vejes af Cecilie på torsdag, fuck fuck fuck, det påvirker hele vægten – åh nej, jeg har taget på så.

OG der skal jeg jo forfanden ikke hen igen! Jeg skrev om mine tanker til Cecilie og hun er som altid den bedste coach, fordi hun forstår mig og ved hvordan hun kan hjælpe.

Hun skrev at hun hellere vil have vi ikke vejer mig så tit, men derimod måler mig. Fordi det er de tal jeg skal fokusere på, og da jeg læste den sms blev jeg bare lettet, for det jo lige præcis det jeg skal fokusere på og så jeg kan lære at den vægt ikke betyder noget.

Selvfølgelig skal jeg tabe mig, det jo klart når jeg er overvægtig – men det vigtigste er ikke de kilo jeg taber men at jeg har det godt – og at der sker noget med kroppen.

Faktisk.. Så 3 uger efter jeg startede den her gode periode blev jeg vejet og målt hos Cecilie og jeg havde “kun” tabt omkring 2 kg – men jeg havde tabt hele 33 cm fordelt rundt på hele kroppen! 33 cm!!! Det fandeme meget på 3 uger – og det siger jo bare lidt om hvor lidt den vægt egentlig betyder.

Hvad vil jeg med det her indlæg? Jo jeg vil fortælle jer der har det som mig og er afhængig af den vægt, at den faktisk ikke betyder noget – det der betyder noget er at du har det godt og du føler dig glad <3

Og som skønne Cecilie skrev til mig – og det vil jeg også have i husker!

11328917_10205290149746399_219455906_n

 

og ved i hvad? Jeg kommer nok ikke op og træne i den her uge – jeg er små syg, og min krop er stresset, der er sket for meget i den her uge. Men det er okay :)

Jeg ved jeg er tilbage i næste uge, når min krop har det bedre <3

Kærlighed her fra <3

10 kommentarer

  • Alice

    Personligt synes jeg, at det er befriende at læse, at jeg ikke er den eneste, der er (har været) så fandens optaget af tallet på vægten.
    Jeg er vist endelig nået dertil, hvor jeg accepterer, at jeg vejer det, jeg gør; har det BMI, som jeg har og at der som regel står L/XL i nakken af mig. Det har været en lang og hård kamp, men det er ved at gå op for mig, at disse tal ikke har en skid betydning for, hvor sød, imødekommende og fantastisk jeg er. Tværtimod.
    Så – tak for endnu et personligt, men skønt indlæg, der sætter tankerne i gang. Tak Mette! *indsæt selv en kyssesmiley* :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det altid rart at vide man ikke er den eneste. Utroligt så et tal kan bestemme ens humør for resten af dagen, ikke?! Det irritere mig :s

      Lige præcis! De tal definere dig fandeme ikke! :)

      Tak for dine dejlige ord og kys :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alice

      Been there, done that – hvor et forkert tal på vægten kan påvirke resten af ens dag. Derfor har jeg også valgt, at jeg ikke vil veje mig så tit – og i stedet “mærke efter” på tøjet og følelsen i maven.

      Og ja – du har ret, Mette! Vægtens tal, BMI’et eller tøjstørrelserne definerer sgu ikke mig. Det er dog lettere sagt end gjort ikke at lade sig påvirke heraf, men jeg føler, de fleste dage, at jeg endelig er nået dertil, hvor jeg ikke går op i de tal.

      Tak for en skøn blog – keep up the great work! :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja jeg kæmper også hverdag – det er sgu ikke bare noget man gør fra den ene dag til den anden! :) Men flot du er nået så langt <3

      og endnu engang tak for din ros :) <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Meget vigtigt emne og flot at du står frem og indrømmer det tog overhånd. Og vigtigs af alt at du nu passer på for i sidste ende kunne det udvikle sig til en spiseforstyrrelse.
    Desuden er de mere personlige indlæg engang imellem dem der er med til at gøre en blog endnu bedre fordi man ser der er et “almindeligt” menneske bag :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har selv lige lavet et indlæg om det samme :) og du har ret i at vægten bare er et tal, det kan man jo se.. At muskuløse piger har oftest en høj vægt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lige præcis – så hvorfor skal den betyde så meget? :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg har selv haft det meget med at veje mig, og nærmest være besat af det. Og jeg tror det betyder så meget, fordi det er så dejligt håndgribeligt. Det er et tal, som man nemt kan forholde sig til. Man kan se om man har gjort det godt (hvis tallet er gået ned), og hvis man har gjort det dårligt (hvis tallet er gået op). Problemet er jo bare, at det ikke altid er det det afspejler. Det kan man hurtigt glemme.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • JA lige præcis! :) Det er nemlig også dpan jeg har det!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift på nem og simpel salat!