Tørbørstning?

Den der bikini krop…

Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne mange mange gange igen – lad ikke din krop forhindre dig i de ting du gerne vil. Så vil du bade i en bikini, så bader du i en bikini! :)

Uanset hvor stor jeg har været har jeg ALTID været i badetøj og badet. Af en eller anden grund er jeg egentlig komplet ligeglad med om folk ser mig i bikini, fordi det er det jeg har lyst til – så det gør jeg.

Jeg har flere gange tænkt tanken, at jeg ikke skulle sidde som 80 årig og tænke, øv, hvorfor bekymrede jeg mig så meget om min krop i badetøj i stedet for bare at bade løs og nyde livet i en pool eller på en strand.

Derfor har jeg aldrig gemt mig væk og har heller ikke tænkt mig at gør det. Jeg har sågar 10+ bikinier jeg tager med når jeg skal på ferie, og jeg elsker når jeg hver dag tager en ny og farverig på og går afsted mod poolen!

Så, som så mange siger: Hvordan får man en bikini krop? Svaret er, som altid: Man tager en bikini på ;)

SÅ simpelt er det faktisk. 

Men det hele ligger desværre i vores hoveder og psyken, der gør at vi er bange for hvordan vi ser ud og hvordan andre tænker. Tænker de: Ej, hun er fed – eller ej hun er klam? Eller noget helt andet?

Men prøv og hør her, det foregår kun i dit hoved og jeg vil gerne vædde med det er de færreste der giver en fløjtende fis omkring hvordan du ser ud i en bikini eller badetøj!

Men Mette,  hvad så hvis de gør? 

1. det kan du faktisk ikke vide, for du er ikke tankelæser eller inde i personens hoved, så hvorfor bekymre dig om noget du måske TROR de tænker?

2. Hvad betyder det hvad de tænker om dig? Hvad kan du i princippet bruge deres mening til? Svaret er: INGENTING! 

Så nyd sommeren og ja jeg ved godt der ikke er meget af den i år – men i ved hvad jeg mener? Nyd solens stråler mod din krop og nyd sommeren! Ingen skal fortælle dig hvad du kan og ikke kan – for det er kun dig selv der styre det. Du er fantastisk – lige præcis som du er og ser ud.

Nu vil jeg tage på ferie og få en dejlig tan i min bikini – så har du noget i mod det, skal du nok holde dig fra mine sociale medier det næste stykke tid ;)

Skærmbillede 2016-08-12 kl. 18.40.56

   

20 kommentarer

  • Alice

    Vise ord og du ser, som altid, smækker-lækker ud, Mette! :) :-*

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Og når man kommer hjem fra stranden eller fra ferien sydpå, er der alligevel ikke en sjæl som kan huske, hvordan du så ud. Det er glemt, og de ville ikke kunne genkende dig, hvis de så dig igen. Så det kan være ligegyldigt, hvad de tænker.. hvis de da tænker på andet, end hvordan de selv ser ud. Så hop ud i det, og tag lige præcis den bikini eller badedragt på, som du har lyst til :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sasha

    Det er super fedt at du bliver ved med at sige at alle størrelser er okay osv
    Men ærligt dit vægttab er en fiasko.
    Jeg har nu fuldt dig i nok omkring 4 år og det ser ud til at ikke et eneste kilo er tabt.
    Den eneste motivation man får fra dig er at du er en fiasko og derved har man det meget bedre med sig selv
    Lige meget hvor “hårdt” livet kan være er der sku ikke nogen undskyldninger
    Håber en dag at du dropper undskyldningerne og kommer ordentlig ind i kampen.
    Good luck 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du er da ikke en særlig rar person var? Nå nu til sagen. Du siger du har fulgt med på bloggen i 4 år, og ikke et eneste kilo tabt. Allerede der ved jeg du lyver og du ikke har fuldt en skid med.
      Men nu får du da lige den korte historie, jeg smed 16 kg (og jeg oprettede bloggen da jeg havde smidt 7) så allerede der er der altså mere end det ene kilo du snakker om. Nu vel, de 16 kg var hårdt arbejde. Desværre gik jeg ned med en depression og tog det hele på igen, og ja livet var hårdt og det gjorde pisse ondt at leve hver dag. Så hvem fanden er du og fortælle mig at det ikke er i orden og at uanset hvad man går igennem er det ikke en undskyldning?! Du er da en komplet idiot. Jeg har desuden aldrig brugt det som en undskyldning at jeg havde en depression, jeg har bare erkendt at jeg ikke kunne begge ting på engang, for det gjorde mig endnu mere syg.

      Men dejligt jeg får dig til at føle dig bedre, så er jeg jo alligevel lidt inspirerende ;). Men dine ord rører mig ikke, eller jo jeg bliver faktisk vred over du kan tillade dig og skrive sådan til et andet menneske du vel og mærke ikke kender?!

      Jeg håber du en dag bliver et bedre menneske og at karma rammer dig lige i røven..
      Good luck :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Sasha: Hvad får du egentlig ud af at være sådan et menneske? Har du brug for at føle dig bedre end andre? Eller er det bare sådan, at du ikke har forstået hvor helt ufatteligt svært det er, det her med vægttab: Under 5% der taber sig formår at holde vægten – og mange gemmer sig væk i skam. Eller gemmer sig bag skærmen, ligesom dig.

      Mette holder fanen højt for os alle. Og fortæller os, at man kun er en fiasko, hvis man holder op med at forsøge at gøre sit bedste. Hun er sårbar, ærlig og en inspiration for mange af os. Også selvom det går op og ned med vægten

      (ps: Du ser dejlig ud i alle størrelser, Mette – måske fordi dit sind altid skinner igennem? Eller bare fordi du stod foran i køen, da gud uddelte smækkerhed)

      Sasha: Jeg synes du bør grave dybt i dig selv, for at finde ud af, hvilket problem du har, der gør at du mener dig berettiget til at henvende dig til andre mennesker på den måde du gør her.

      Kærligst

      Line
      fruappel.bloggersdelight.dk

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak for dig! Tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Altså du poster jo meget omkring træning og vægttab, og helt ærligt, så rykker du dig slet ikke, af hvad man ser på billederne. Din krop ændrer sig ikke. Det er jo ærlig snak, og ikke noget man behøver at forsvare.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Sasha: Du trænger til at få det bedre med dig selv, eftersom du får det bedre af at andre har det dårligt. For det er jo det du skriver. Jeg er sikker på at du ikke har nosser nok til at tage den her op. Du virker enormt svag, når du har behov for at svine andre. God weekend Sasha!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg synes ikke det er okay at man kalder andre en fiasko. Det er der ingen der er! Men jeg må ærligt også sige, at du ikke er en “get fit-inspiration” for mig. Du inspirerer mig på mange andre måder, og derfor elsker jeg at følge dig, men i forhold til dit vægttab, ville jeg nærmest ønske jeg kunne hjælpe dig, fordi jeg heller ikke ser nogen fremgang for dig. Ligesom du måske heller ikke selv gør – det giver du i hvert fald ikke udtryk for. Men jeg ved det er svært, har selv tabt mig 25 kilo, og det tog tid! Jeg hepper på dig, det gør jeg virkelig! Men inspirationen du giver mig, fører ikke til vægttab må jeg indrømme 💜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Sasha skriver bare det vi andre går og tænker. Jeg har det på præcis samme måde – din side er uinspirerede og fuld af dårlige undskyldninger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Nu er der jo ingen, der er tvunget til at læse med? En ting er at finde en blog uinspirerende – fair nok. Men at læse med blot for at kunne ytre sig på den mest nedladende facon om indholdet er sgu da både dumt og spild af tid. Og virkelig dårlig stil.

    Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Så blev der endelig sagt det vi alle tænker. Måske skulle du ændre dit ‘get-fit’ navn !!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er alligevel vildt du kan tale på ALLES vegne, det må jeg sige.

      Nu er det blot et navn til en blog, som jeg oprettede for flere år siden. Men ingen hemmelighed som skrevet tidligere at jeg os selv er træt af navnet, men det var nu engang det jeg valgte dengang.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg brænder inde med en masse grimme ting og sige om dem der hater på dig. Du er en stor inspiration, som kæmper en brag kamp, og dem som ikke fatter det, skal bare lukke et hvis sted. Mere har jeg ikke tænkt mig at sige, fordi jeg har ikke lyst til at der skal spredes dårlige vibrationer her på din blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er første gang jeg besøger din blog, så jeg har ikke fulgt med – jeg læste om dette indlæg på Fru Appels blog og jeg vil bare gerne sige – du er IKKE en fiasko! Så længe man ikke giver op, så kæmper man stadig – uanset hvor mange gange man er faldet – så længe man rejser sig igen, så er man ikke en fiasko! <3 Og husk: Hvad betyder det hvad de tænker om dig? Hvad kan du i princippet bruge deres mening til? Svaret er: INGENTING!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tørbørstning?