#7 – Når livet ikke er nemt…

Jeg har valgt at køre et tiltag på bloggen som hedder: Når livet ikke er nemt.. Igennem dette vil jeg sætte fokus på de stunder i livet der er svære. Jeg giver ordet til de seje kvinder der har delt deres rørende historie. Flere af dem har givet mig tårer i øjnene.

Jeg har valgt at starte dette op, for at vise andre at man ikke er alene om de svære ting, følelser og tanker. Sådan havde jeg det meget under min depression, jeg følte jeg var den eneste i verden der havde de tanker – måske sidder du med samme tanke, men med et andet problem eller sygdom. Så måske kan nogle af disse indlæg hjælpe dig? 

Det er alt for tabu belagt at “have ondt i livet eller sindet” og det synes jeg er forkert. Derfor bruger jeg min blog til at skabe fokus på de svære ting.. For du er ALDRIG alene!

Har du lyst til at dele din historie, så send mig din mail på getfitinspiration@live.dk

---

Ind i mellem virker livet fantastisk dejligt og ligetil – men ind i mellem sker der ting som vender op og ned på det hele. Her er Marias historie om at ramme bunden og men tage nogle store valg og komme tilbage.
Det er stor respekt <3

Jeg har altid været den der var nem at drille og holde udenfor i skolen og har altid følt alle følelser x 10 i forhold til andre (fandt som 26 årig ud af at jeg er særlig sensitiv og derfor er meget følsom), det resulterede i at jeg var fanget i spiseforstyrrelse, dårligt selvværd og depression fra omkring 3.-4. Klasse.. jeg har dog altid været go til at skjule det og klistre et smil på hvis nogen kiggede på mig – hvertfald for det meste :)

Hvis vi springer ca 15-16 år frem (hvor jeg har skadet min krop både ved at sulte mig selv men også med alkohol (drak og festede lige så ofte jeg kunne komme til det fra jeg var ca 14-15 år til jeg var 20 år) men hvor jeg også har vist min vrede/frustration/afmagt i form af vold), så sidder jeg som 26 årig ved en psykolog på Østerbro og finder ud af at det forhold jeg havde været i i snart 5 år ikke var bygget på kærlighed!
Ugen inden jeg sad der, havde jeg ramt bunden. Jeg kom for sent på arbejde den tirsdag fordi jeg havde stået på Østerbro station i 40 minutter og bare ønsket at der ville komme en og skubbe mig ned på skinnerne så jeg ikke skulle have ondt mere!
Det der reddede mig var en besked fra et familiemedlem som bare ville ønske mig en go dag – der startede min kamp om at få mit liv tilbage og blive en glad pige!!

Psykologen arbejdede med kognitiv terapi, hvilket vil sige at man får redskaber man kan bruge til at hjælpe sig selv ud af hårde situationer såsom angst og depression..
Hun sagde til mig at første skridt mod at blive hel igen var at lære at acceptere mig selv – hvis ikke jeg acceptere og respektere mig selv, hvordan kan jeg så forvente andre gør det?? Og hun havde jo ret!!
Den anden ting jeg tog med der fra var at uanset hvor træls en situation man har været i (eller er i) så skal man altid tage mindst én positiv ting med der fra – og det skal være den man fokusere på!

Fx. Efter 2 samtaler med psykologen indså jeg at det forhold jeg var i, var det der ødelagde mig og jeg besluttede mig for at gå fra ham og flytte tilbage til mine venner og min familie i midtjylland. Det er en virkelig trist og ødelæggende situation at være i (selvom det var mig som tog beslutningen!) Men som jeg havde lært – valgte jeg at se positivt på hele forløbet og tænkte at de 5 år har virkelig lært mig meget om mig selv og mine grænser, jeg ved nu hvad jeg bestemt ikke ønsker i et forhold, jeg ved hvor mine grænser går og at jeg ikke vil ændre mig for en anden person igen! Jeg havde opdaget at jeg slet ikke kunne genkende den person han havde gjort mig til, det var slut! Nu skulle jeg finde ud af hvem Maria egentlig var, jeg skulle lære at bo alene og nyde alene tiden!

Da hele flytningen fra Kbh til Herning gik ret hurtigt endte jeg med at flytte ind hos mine forældre, men fandt hurtigt en lejlighed i Herning så jeg kunne komme i gang med at lære mig selv at kende.. Der var mange dage, aftener, nætter hvor jeg græd som pisket! Ikke fordi jeg savnede ham – men fordi jeg var bange – bange for at være alene med en jeg ikke kendte, migselv..

Jeg har altid været kreativ med ord og begyndte hurtigt at skrive digte – det blev min måde at flygte fra virkeligheden.. følte ikke jeg kunne snakke med nogen om alle de følelser jeg havde, da jeg er typen der helst ikke vil være til besvær, derfor var digte min måde at få mine følelser ud på..

Jeg fik det rigtig godt, hver dag følte jeg glæde helt ned i maven! Det havde jeg aldrig følt på den måde før!!

Lige indtil jeg fik en ny chef på mit arbejde..
Hun var typen der fandt en i afdelingen hun ikke kunne li, og den person stod ellers for skud med diverse udgaver af voksenmobning..
Ved siden af min job havde jeg sammen med en veninde åbent en skønhedssalon og på grund af det, valgte min nye chef at fyre mig men efter en uge valgte jeg at sygemelde mig på grund at psykisk pres da mobningen egentlig kun tog til :(

Mens jeg var sygemeldt tog jeg en beslutning om ikke at søge et nyt job, men at satse på salonen fuldtid!
Det var en ret stor beslutning da jeg kun laver eyelash extensions og makeup – det skal folk altså lige vende sig til i midtjylland!! :D

Det jeg ikke lige havde tænkt da jeg tog springet var at Herning jo i princippet ikke er en voldsom stor by, så når du bliver selvstændig her ved nærmest alle hvem du er!! Så nu skulle jeg ikke kun være på, virke glad og som om jeg havde styr på det hele når jeg var på arbejde – det skal jeg også når jeg er nede og handle eller på en tur i byen! Alt hvad jeg gør og alt hvad jeg er – er det folk tænker om salonen.. Jeg kan ikke tude helt vildt på min morgen powerwalk, skabe mig fuldstændig åndssvag når jeg er i byen eller fylde en hel indkøbskurv med marsbar – jeg repræsenterer salonen hver dag, 24/7, så snart jeg træder udenfor min dør..
Det har faktisk været noget af det hårdeste jeg har prøvet!!

Men uanset hvad jeg kommer igennem huske jeg på at det er okay at have dårlige dage, vi er kun mennesker! Og hvis der er noget man er træt/ked af så skal man enten ændre det eller acceptere det – Livet er for kort til at gå og irritere sig over småting!!

Kunne jeg hoppe tilbage til Maria i 2. klasse, så ville jeg forberede hende på at livet fra nu af ikke ville blive let – men du vil aldrig komme igennem noget som du ikke kan overkomme, alt modstand gør dig stærkere og vil gøre dig til den person du er ‘ment to be’